Hjernen og læring: Videnskabelig indsigt

Det er tilsyneladende helt gratis at kaste noget halvlunken pseudovidenskab sammen og lave sin egen teori om læring. Det gjorde Bernice McCarthy, 1980 da hun fik ideen til 4Mat.  4mat er en meget anvendt metode til at designe elæring, du kan læse mere om den her: http://www.4mat.eu/theory-the-theory.aspx. 4Mat kaldes dog en model og ikke en teori, og påstås at være funderet på ...

Teorien om de Mange Intelligenser (MI) blev oprindeligt fremsat af den amerikanske psykolog Howard Gardner. Oprindeligt var der 7 intelligenser, siden er der kommet to til: Musikalsk/kreativ intelligens Sproglig/verbal intelligens Kropslig/kinæstetisk intelligens Logisk/matematisk intelligens Visuel/rumlig intelligens / spatial intelligens Interpersonel intelligens / s ...

Hjernen kan opdeles i to halvdele: højre og venstre hjernehalvdel. Synscenteret i højre hjerne side tager sig af synsindtryk fra venstre øje, og venstre side tager sig af højre øje, og sådan er de forskellige funktioner dubleret i begge hjernehalvdele - med visse variationer. Højre og venstre hjernehalvdel er forbundet af en struktur, der hedder corpus callosum, som sørger for ...

Der findes en populær myte, der går ud på, at vi kun bruger en vis procentdel af vores hjerne, eksempel 10%. Denne myte er blandt andet blevet formidlet i en række film, eksempelvis i filmen Lucy af Luc Besson og selvom det lyder besnærende, så er der desværre ikke noget videnskabeligt hold i teorien. Hvad viser hjernescanninger egentlig? Lad os først lige få noget basisvide ...

Det er vigtigt at forstå, at selvom hjernen er ”plastisk”, dvs. at forskellige områder i hjernen kan ændre funktion, så er det ikke sådan, at de enkelte nerveceller i hjernen grundlæggende skifter funktion. Enten affyres nerveceller, eller også affyres de ikke. Den ændrede funktion, ”læringen”, kommer af, at der dannes nye forbindelser til andre nerveceller, og/eller, at eksis ...

De fleste korte forklaringer om, hvordan hjernen fungerer, stopper ved det jeg har beskrevet i artiklerne Hjernen og læring, Bedstemor-neuroner, Jennifer Aniston og Catwoman, Hjernen forklaret med Facebook og Neuro for nørder: nerveceller, aksoner, dendritter og synapser. Nerveceller og synapser plus det løse. Noget jeg synes mangler i det billede, er en forklaring på, hvordan ...

Bevæbnet med viden fra vores Facebook eksempel, så lad os kigge på biologien.En nervecelle fungerer ved hjælp af elektriske impulser og affyres typisk mellem 5 til 50 gange i sekundet. Hver enkelte nervecelle kan skabe tusindvis af forbindelser til andre nerveceller vha. nogle udvækster kaldet aksoner og dendritter. Dendritter fra én nervecelle skaber forbindelse til en akso ...

Det, der sker i hjernen, når vi træffer en beslutning er meget konkret, men også ret teknisk og derfor måske lidt svært at forstå. For selv bedre at forstå har jeg leget med at bruge Facebook som metafor til at forklare det til en start. (Så bær over med mig, hvis du er hjerne- eller Facebook nørd, og du synes, at jeg siger noget, der er lidt udetaljeret. Jeg lover at gøre det ...

I 1960 foreslog neuroforskeren Jerry Lettvin, at folk havde specifikke nerveceller, der svarede til et enkelt koncept, f.eks. deres bedstemor. Altså, at du inde i dit hoved har én specifik nervecelle, der repræsenterer din bedstemor, en anden, der repræsenterer din bedstefar osv. Ideen om disse meget specifikke nerveceller, kaldet bedstemor-neuroner, blev hurtigt fejet af banen ...

Jeg har efterhånden læst en del både om læring og naturvidenskab, især om hjernen og kognitiv psykologi, og jeg synes det er slående, i hvor lille grad viden om hjernen og dens funktion inddrages i bøger om læring, og hvor lidt det, man kunne kalde ”anvendt læring”, behandles i bøger om hjernen. Og det undrer mig dybt, for når alt kommer til alt, er det er vel i hjernen læring ...