Neuro for nørder: nerveceller, aksoner, dendritter og synapser

Neuroner og Synapser

Bevæbnet med viden fra vores Facebook eksempel, så lad os kigge på biologien.
En nervecelle fungerer ved hjælp af elektriske impulser og affyres typisk mellem 5 til 50 gange i sekundet. Hver enkelte nervecelle kan skabe tusindvis af forbindelser til andre nerveceller vha. nogle udvækster kaldet aksoner og dendritter.

Neuroner og Synapser

Dendritter fra én nervecelle skaber forbindelse til en akson på en anden nervecelle. Aksonen og dendritten rører dog ikke ved hinanden, idet at der er et lille gab på ca. 20 nanometer imellem dem. Dette gab kaldes en synapse.

Synapsespalte

Når en nervecelle affyres, sker det ved at elektriske impulser løber fra kernen af nervecellen og ud i dendritterne. Når det elektriske signal rammer enden af en dendrit, vil impulsen få små beholdere i dendritten, kaldet vesikler, til at åbne sig.

Neurotransmittere

Vesiklerne er fyldt med neurotransmittere, der flyder ud i synapsespalten. Når neurotransmitterne rammer en akson på den modtagende nervecelle, åbner neurotransmitteren en ”port” på den modtagende nervecelles akson, der gør, at signalet kan springe videre (nu igen som et elektrisk signal). Signalet løber til kernen af den modtagende nervecelle, og ”venter” på, at den elektriske energi er stor nok til, at nervecellen affyres og sender energien videre.
Du har måske hørt om neurotransmittere før? Her er nogle af de mest kendte: adrenalin, dopamin, melatonin, serotonin, endorfin og oxytocin.

Forskellige nerveceller bruger forskellige neurotransmittere i deres synapser. Det der ”tæller”, er om nervecellen affyres, ikke hvilke neurotransmittere, der bruges i processen.

Synapsespalte og neurotransmittere

Hvornår affyres nerveceller?

Når et signal springer fra en nervecelle til en anden, øges ”signalenergien” i den modtagende nervecelle . En nervecelle kan være forbundet med mange andre nerveceller, der også kan affyres, hvis der er tilstrækkeligt mange synapser, der afleverer energi (Facebook likes) til ”vores nervecelle”. Når spændingen til sidst når en vis tærskel, vil nervecellen affyres, og sende energien videre til andre nerveceller via de synapser, som den nu er forbundet med. Hvis spændingen i de modtagende nerveceller når over tærsklen, sendes signalet videre til de nerveceller, som den er forbundet med osv. osv. I de nerveceller, hvor tærsklen ikke nås, dør signalet ud efter noget tid. 

Det betyder, at en nervecelle både kan affyres på grund af mange svage signaler, og på grund af nogle få kraftige.
Det er vigtigt at forstå, at en nervecelle enten affyres, eller ikke affyres. ’Kraftige’ signaler betyder, at tærsklen nås mange gange på kort tid i en nervecelle, og at den derfor affyres mange gange, og dermed sender mange impulser til de nerveceller, den er forbundet med.

Som eksempel kunne man sige, at HVIS der fandtes én nervecelle, der gjorde, at du begyndte at græde, ville tårerne kunne flyde både som resultat af nogle kraftige signaler fra nogle få forbundne nerveceller, eller som konsekvens af mange nerveceller med lavere aktivitet. Det er selvfølgelig en simplificeret forklaring, men forhåbentligt har det givet dig en ide om, hvordan nervecellerne ”taler sammen”.

Associationer og manipulationer

Det med at hjernen favoriserer forbindelser der allerede er stærke er helt centralt, og viser sig på en lang række måder i vores måde at opføre os og tænke på. Hvis du vil teste denne mekanisme på dig selv, så prøv at gøre følgende: Start med at tænke på et ord, f.eks. sommerferie. Tænk nu ’strand, sol, palmer’ og associer videre. (Du kan også starte med juletræ, gaver, julemand osv.) 

Når du har gjort det, så prøv at tænke på forskellige ord, der ikke har noget med hinanden at gøre, eksempelvis rumskib, agurk, mor osv. Typisk vil den sidste øvelse være mere mentalt krævende – i hvert fald indtil du finder ud af ’at indstille autopiloten’ på opgaven.


Det er faktisk samme mekanisme vi prøver at udnytte, når vi prøver på at huske noget, som vi har glemt. Vi prøver på at genkalde os ting, steder eller historier, der kan få os til at associere os frem til dét, vi prøver på at huske.
En anden konsekvens af dette er, at vi let bliver påvirket af vores omgivelser. Det du ser med dine øjne, hører med dine ører osv. starter automatisk en påvirkning af dig, hvor dine associationskæder tager udgangspunkt i det, du sanser. Det er smart, at vi forholder os til den virkelighed, vi er i, så det er ikke en ”fejl”, men et vilkår i den måde vi mennesker er på.
Men det er også et vilkår, der betyder, at det er relativt let at manipulere med os mennesker ved at udsætte os for stimuli.

Prøv eksempelvis på ikke at tænke på en rød bold lige nu.


Prøv at undlade at færdiggøre remsen: erle perle pif paf puf, væk med den beskidte…

Svært ikke? (Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at ”falde i”).

Det med, at vi mennesker er lettere at påvirke end vi lige tror, er et område, der ligger mig meget på sinde. Jeg interesserer mig især for, hvordan man kan klæde mennesker på, så de er sværere at manipulere med. Det er især vigtigt i en tid, hvor virksomheder hyrer adfærdspsykologer til at hjælpe dem med at påvirke os til at bruge deres produkter. Forsvar imod den slags neuro-manipulation og viden om, hvordan hjernen fungerer, burde være fast pensum i al uddannelse, hvis du spørger mig.

Som du måske kan gætte, så er det et emne, jeg kommer til at vende tilbage, men for nu må vi hellere runde af med at opsummere, at hjernen favoriserer forbindelser, der allerede er stærke, og at det har nogle ret vidtrækkende konsekvenser for, hvordan vi opfører os.

Har du lyst til at lære mere?

Hvis du vil vide mere om digital læring og e-læring, kan du starte med vores Elearning FAQ

 

Hvis du er interesseret hjernen og læring vil du sikkert kunne lide disse artikler.

Hvis du er interesseret i at læse mere om motivation og læring kan disse artikler måske interessere dig.