Teorien om læringsstile

Læringsstile

Hvis du ikke har hørt om teorien om læringsstile før, så er der er stor chance for, at du har levet under en sten i mange år. Den er overalt. Den bliver nævnt i TV-avisen. TV2 har haft en serie om den, hvor en skole blev til en læringsstilsskole. Man kan (kunne?) blive lektor i læringsstile på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Måske har alle lærerne på dit barns skole været på kursus i læringsstile, måske har alle lærerne i hele din kommune været på kursus i læringsstile.

Der er bare et problem: Der er intet videnskabeligt hold i teorien om læringsstile.

Inden vi kigger på hvorfor, så lad os lige kigge på, hvad teorien egentligt går ud på.

Der er flere versioner af teorien om læringsstile. En ting de dog alle er enige om er, at mennesker lærer forskelligt, og at man kan klassificere folk i kategorier efter, hvordan de lærer bedst. Det de ikke er enige om er typisk, hvilke kategorier de skal inddeles i. Én af de mest udbredte versioner kommer fra ægteparret Rita og Kenneth Dunn. De arbejder med i alt 21 elementer, som alle på en eller anden måde har indflydelse på læring. De seks vigtigste er:

  • Det visuelle: At bruge øjnene
  • Det auditive: At bruge ørerne
  • Det taktile: At bruge hænderne
  • Det kinæstetiske: At bruge kroppen

Og to forskellige tilgange: den holistiske og den analytiske.

  • Den holistiske elev har brug for humor og for at kende helheden for at blive motiveret
  • Den analytiske elev har brug for stringens og saglighed

Forskning og læringsstile

Hvis man skal undersøge, om læringsstile ”findes”, eller om de kan bruges som en fornuftig, teoretisk tilgang til at udforme læringsforløb, kan man vælge to tilgange:

  • at spørge forsøgspersoner, hvad deres foretrukne læringsstil er, eller
  • at undersøge/teste forsøgspersoner for at finde ud af, hvad deres læringsstil er.

Herefter kan man udsætte forsøgspersonerne for forskellige læringsoplevelser, og så skal de helst lære mest, der hvor de bliver udsat for læringsoplevelser, der matcher deres læringsstil.

Det har vist sig, at man ikke kan stole på selv-rapporterede læringsstile. Dette understøttes blandt andet af den forskning som Jeffrey D. Karpicke og Janell R. Blunt har lavet. Den kan du læse mere om her: ”Bias i vurdering af læring”.

Det har også vist sig, at man ikke kan teste pålideligt for læringsstile.

Jagten på bevis for læringsstile

Der er rigtig mange, der har undersøgt, om der er hold i teorierne om læringsstile. Og det er der ikke.

  • Kirschner, P. A. (2017) Stop propagating the learning styles myth. Computers & Education, 106, 166-171.
  • Willingham, D. T., Hughes, E. M., & Dobolyi, D. G. (2015). The scientific status of learning styles theories. Teaching of Psychology, 42(3), 266-271.
  • Coffield, F., Moseley, D., Hall, E., Ecclestone, K. (2004). Learning styles and pedagogy in post-16 learning. A systematic and critical review. London: Learning and Skills Research Centre. Willingham, Daniel. Willingham: No evidence exists for learning style theories. Retrieved on February 24, 2010, from http://voices.washingtonpost.com/answer-sheet/daniel-willingham/-my-guest-today-is.html
  • Kraemer DJ, Rosenberg LM, Thompson-Schill SL. (2009) The neural correlates of visual and verbal cognitive styles. J Neurosci. Mar 25;29(12):3792-8.
  • Rohrer, D., & Pashler, H. (2012). Learning styles: Where’s the evidence? Medical Education, 46(7), 634-635.
  • Pashler, H., McDaniel, M., Rohrer, D., & Bjork, R. (2009). Learning styles: Concepts and evidence. Psychological Science in the Public Interest, 9, 105-119.
  • Massa, L. J., & Mayer, R. E. (2006). Testing the ATI hypothesis: Should multimedia instruction accommodate verbalizer-visualizer cognitive style? Learning and Individual Differences, 16, 321–336.
  • Glenn, David. Matching Teaching Style to Learning Style May Not Help Students. Retrieved on February 24, 2010, fromhttp://chronicle.com/article/Matching-Teaching-Style-to/49497/
  • Holden, Constance. Learning with Style. Retrieved on February 24, 2010, from http://sciencemag.org/content/vol327/issue5962/r-samples.dtl

Og mange flere.

Hvis man spørger neuro-videnskabsmænd og kognitive psykologer, vil langt de fleste vil sige, at teorien om læringsstile ikke giver biologisk ”mening”.  For at citere neuroforskeren Susan Greenfield: ”Læringsstile er nonsens fra et neuro-videnskabeligt synspunkt: Mennesker har udviklet sig til at opbygge et billede af verden gennem vores sanser, der arbejder sammen og udnytter den enorme sammenkobling, der findes i hjernen."

Alle har et unikt udgangspunkt for at lære

Hvordan kan det være, at myten om læringsstile bliver ved med at have tilhængere og bliver ved med at blive udbredt?

Lad os lige slå helt fast igen: Alle har et 100% unikt udgangspunkt for at lære.

De fleste mennesker vil også have en personlig præference for, hvordan de tror at de lærer bedst - også selvom det måske ikke altid passer.

Typisk lærer folk faktisk ret ens: Kommunikationen skal være klar og passe til deres unikke udgangspunkt for at lære. De skal vide, hvorfor de skal lære det. De skal være motiveret for at lære. De skal yde en indsats for at lære. Sidst men ikke mindst skal de have mulighed for at reflektere over den kommunikation de modtager, så de kan indarbejde det i de schemaer, de allerede har i hjernen. De fleste lærer bedst noget om emner, der interesserer dem, og som bliver formidlet på en spændende måde. Hvad det er for den enkelte, er naturligvis meget individuelt.

Det er også praktisk svært at udforme undervisning, så den er tilpasset teorien om læringsstile. Typisk vil kommunikationsformen afhænge af, hvad der skal kommunikeres. Hvordan lærer man hvordan Europa ser ud på en auditiv, taktil eller kinæstetisk måde? Hvordan lærer man om Mozarts stemmeføring af violiner på en taktil måde? Hvordan lærer man at slå med en hammer på en auditiv måde?

Nu tænker du måske: ”Jamen hvordan kan det så være, at læringsstile nogle gange ser ud til at fungere, når de ikke findes?”

Vores unikke udgangspunkt for at lære kan udtrykkes ved, at vi alle har forskellige schemaer i vores hjerner. Disse schemaer involverer vores sanser, herunder syn, hørelse og krop/bevægelse. Jo flere schemaer ny viden kan knyttes til, jo større er chancen for, at vi kan forstå det, der kommunikeres. Vi kan indarbejde ny viden i flere schemaer – og husker det derved bedre.

Ved at arbejde med læringsstile skærper man som lærer/formidler opmærksomheden på, at alle har forskellige udgangspunkter for at lære og øger derved chancen for at ramme de enkelte modtagere. Man kan også forestille sig, at der er mere variation i læringsmateriale, der er udviklet til at tilgodese forskellige læringsstile, og at det dermed bliver mere spændende. I folkeskolen kan det også tænkes, at elever, som før fik meget kritik for ikke at kunne sidde stille, vil blive motiveret af at få at vide, at de ikke er urolige, men at de blot har en kropslig læringsstil.

Der er også forskel på den måde folk udtrykker en præference for det ene eller det andet. Der er mange der siger at de ”er visuelle”. De skal ”se det for sig”.  Det giver god mening at mennesker lærer visuelt, idet store dele af hjernen bruges til at bearbejde synsindtryk. Men vi bruger altså ikke synet til at lære alting.  Det er klart at man i nogen grad bliver nødt til at forholde sig til folks præferencer, man skal jo motivere dem og have dem ”med”.

Der hvor der for alvor er stor forskel på ”læringsstile” er på forforståelsen, altså hvor meget folk i forvejen ved om et emne. Folk der ikke ved ret meget vil gerne have mange forklaringer og simple grafikker. Folk der synes de ved ret meget om et emne vil gerne have komplicerede grafikker med mange detaljer og meget frihed til at orientere sig. Hvis man ikke ved ret meget om et emne vil man typisk gerne have det helt forfra, og er man en garvet rotte inden for et felt, kan man skimme en bog eller manual, og se om der noget man ikke ved. Det kaldes ”Ekspertise reversal effect”og det kan du læse mere om her.

Lad mig slå fast igen: Alle har et unikt udgangspunkt for at lære. Læringsoplever der lader deltagerne involvere mange sanser er godt for læring. Man kan godt have oplevede præferencer for at lære på den ene eller anden måde, men det er ikke sikkert at det passer med hvordan man faktisk lærer bedst.

Det er ikke noget videnskabeligt grundlag der underbygger teorien om læringsstile, faktisk tværtimod.

Vær kritisk og bliv klogere

Måske tænker du, at jeg tager fejl; At læringsstile må være en god teori når den er så udbredt og så accepteret i hele verden at der sågar bliver undervist i det på universiteterne. Til det vil jeg sige, at i store dele af verden troede man på Læren om de fire kropsvæsker (blod, slim, gul galde og sort galde) i en periode fra 400 år før Kristus til i hvert fald op i 1500-tallet, og endda senere mange steder. Hvis du tænker at det er lang tid siden og at menneskeheden er blevet klogere, har du selvfølgelig ret, men det viser i hvert fald at en forkert ide kan cirkulere længe, hvis der ikke stilles spørgsmål ved den.

Hvis du stadig ikke er overbevist, så vil jeg opfordre dig til at gøre som jeg gjorde i 2010; at søge viden om området. Spørg eventuelt din leverandør af viden om læringsstile efter evidens på området. Det er vel rimeligt hvis nogen fremsætter en teori, at de så kan bakke den op med beviser.

Hvis du finder beviser, hører jeg meget gerne om det. Bemærk at det skal holde rent videnskabeligt, ellers er det ikke et bevis. Eksempelvis er det ikke er nok at sige, at nogen lærte noget bedre efter at have arbejdet med læringsstile. Der skal samtidig være en kontrolgruppe, der fik ligeså meget ekstra opmærksomhed, men ikke klarede sig bedre. Samtidig skal et bevis have en underliggende forklaringsmodel, der giver mening i forhold til den måde biologien, hjernen, fungerer på. Korrelation er ikke kausalitet.

Du kan eventuelt starte her: http://www.danielwillingham.com/learning-styles-faq.html

Du kan også google: learning styles evidence, learning styles debunked, eller learning styles myth.

 

Har du lyst til at lære mere?

Hvis du vil vide mere om digital læring og e-læring, kan du starte med vores Elearning FAQ

Hvis du er interesseret i at læse mere om hjernen og læring, vil disse artikler måske interessere dig.

 

Hvis du er interesseret i videnskab og lærings-og hjerne myter vil disse artikler sikkert interessere dig.