Bias i vurdering af egen læring

Bias i vurdering af egen læring

I 2011 lavede forskerne Jeffrey D. Karpicke og Janell R. Blunt, fra Perdue Universitet et forsøg [3], der bl.a. undersøgte hvor stor forskel der var på læringsudbyttet, afhængigt af om man blot øvede sig i at huske det man havde lært, frem for at man arbejdede visuelt med stoffet og organiserede det i diagrammer hvor man illustrerede sammenhænge mellem elementer i det der arbejdedes med, også kaldet udvidet koncept mapning (elaborate concept mapping).

Karpicke og Blunt delte forsøgspersonerne op i fire grupper. Alle forsøgspersonerne læste en tekst om et naturvidenskabeligt emne. Gruppe 1 læste teksten én gang. Gruppe 2 læste teksten fire gange med tid i mellem. Gruppe 3 læste teksten en gang, og arbejdede derefter med at forbinde begreberne fra teksten i ”Concept maps”. Gruppe 4 blev bedt om at læse teksten en gang, og derefter blev de bedt om at øve sig i at huske så meget som de kunne fra teksten, også kaldet ”Retrival Practice”. Efter de havde øvet sig i at huske, fik de lov at læse teksten igen og øve sig i at huske igen. 

Der blev brugt præcis samme mængde tid til læring i gruppe 2,3 og 4.

Herefter blev de forskellige grupper bedt om at vurdere hvor meget de havde lært.

Hvilken gruppe vil du umiddelbart tro havde lært mest?

En uge efter den første del af forsøget blev forsøgsdeltagerne testet. Det var både spørgsmål der testede om deltagerne kunne huske konkrete elementer i det de havde studeret (Verbatim Questions), men også spørgsmål der krævede at de kunne forbinde forskellige koncepter fra det de havde studeret (Inference Questions).

Her kan du se resultatet:

 

Som du kan se var ”Retrieval Practice” gruppen, (gruppe 4) meget bedre end ”Concept Mapping” gruppen (Gruppe 3), der var nogenlunde sammenlignelig med gruppe 2, ”Repeated Study”. Ikke overraskende var gruppe 1 dårligst.

Måske forventede du at gruppe 3, ”Concept Mapping” gruppen, havde klaret sig bedst? Det gjorde jeg i hvert fald da jeg første gang læste om det.

Det er i sig selv interessant at ”Retrieval Practice” er mest effektivt, men når vi så begynder at kigge på hvad forsøgspersonerne selv vurderede som den mest effektive metode, så bliver det endnu mere interessant.

Forsøgsdeltagerne troede at ”Retrival Practice” var den mindst effektive måde at lære på, hvor det faktisk forholdt sig præcist omvendt.

Karpicke og Blunt udvidede deres forsøg for at undersøge om effekten og opfattelse af effekten var den samme ved andre former for indhold.

Du kan se svaret herunder.

 

Blå søjler viser ”Concept Mapping” gruppen, Grøn, ”Retrieval practice” gruppen

Graferne A, B, C og D viser forsøgsdeltagernes faktiske performance på fire forskellige typer opgaver.  I alle tilfælde klarer ”Retrieval Practice” gruppen sig bedst.

Graferne E, F, G og H viser forsøgsdeltagernes forventning til hvordan de ville klare sig. I alle tilfælde er vurderingen at ”Concept Mapping” gruppen ville klare sig bedst. Men det gjorde den altså ikke.

For at opsummere så er ”Retrieval Practice” meget mere effektivt end ”Concept Mapping” uanset hvad der skal læres, men langt de fleste tror at det forholder sig omvendt.

Hvorfor mon det?

Et bud på et svar kunne være: Selvovervurdering og en indbygget trang til at spare på energi.

Selvovervurdering

Der er mange undersøgelser der viser at vi overvurderer vores egen evner[4].   En undersøgelse undersøgte hvor godt svenske og amerikanske personer vurderede deres evner som bilister. 93% af de amerikanske forsøgsdeltagerne og 69% af de svenske forsøgsdeltagere vurderede at de var bedre end gennemsnittet. Og det kan jo i sagens natur ikke være sandt.

De kulturelle forskelle er naturligvis interessante, men for nu er det vist nok at nøjes med at konstatere, at begge grupper overvurderede deres evner.

Undersøgelser viser også, at kun én ud af 661 personer siger at de er mere påvirkede af kognitive biaser end gennemsnittet.[5] Dette fænomen kaldes Bias blind spot.

Da jeg første gang læste om Karpicke og Blunts forsøg, tænkte jeg at ”Concept Mapping” lød som en dejlig visuel måde at arbejde med stoffet på, og at ”Retrieval Practice” lød ret meget som både dumt og hårdt arbejde.

Da hjernen jo ikke kan lide at arbejde hårdere end højest nødvendigt, er det ”praktisk” for den, at vi vurderer metoder hvor vi ikke skal bruge ret meget energi, som værende den mest effektive. Men det giver en illusion af læring.

Det minder om den klassiske historie om Euklid der svarede kong Ptolemæus II, at der ”ikke findes en kongevej til at lære geometri”. Kongen havde spurgt Euklid om der ikke fandtes en lettere måde at lære geometri end at læse Euklids bog, ”Elementerne”.

Rigtig mange drømmer om en genvej til læring, men der er typisk en sammenhæng mellem den mentale energi der anvendes, og hvor godt man lærer. Det er meget vigtigt lige at fastslå, at hvis du læser dette afsnit som om at jeg advokerer for udenadslære i stor stil, så er det ikke min hensigt. Du kan læse mere om Karpickes meget spændende forskning her: http://www.apa.org/science/about/psa/2016/06/learning-memory.aspx

Karpicke og Blunts undersøgelse viser tydeligt at man skal være meget varsom med at basere sine vurderinger af hvad der fungerer indenfor læring, på egne og andres subjektive vurderinger, og at man i stedet bør søge at lave objektivt verificerbare målinger.

Tomas Lund er ekspert indenfor læring og elæring.

comments powered by Disqus

Har du lyst til at vide mere?

Så læs vores blog hvor du kan blive klogere på læring, e-learning og digital læring.

I bloggen deler vi viden og prøver ikke på at sælge dig noget som helst. Basta!

 

Har du spørgsmål?  

Vi har mere end 20 års erfaring med læring, der gør en forskel, så vi kan helt sikkert også hjælpe dig.

Så kontakt os, og lad os hjælpe dig godt videre.