Hvordan tilpasser man læring til begyndere og eksperter?

Expertise reversal effect betegner det fænomen, at der er forskel på, hvordan en ekspert og en begynder lærer bedst inden for et område. Det materiale eller forløb, der fungerer godt for en begynder (simplificerede forklaringer, enkle grafikker, styret progression igennem stoffet osv.,) fungerer typisk meget dårligt for en ekspert. Da eksperter har mere udviklede schemaer vedrørende stoffet, foretrækker de ofte mulighed for selv at styre deres arbejde med stoffet og kan forstå mere komplicerede forklaringer og diagrammer end begyndere kan. 

Begyndere vil typisk gerne ”tages i hånden” og have grundige forklaringer. Billeder og illustrationer skal ikke have for mange detaljer.

Eksperter vil typisk gerne styre slagets gang selv. De ved godt, hvad de ved og ikke ved, og vil gerne kunne springe rundt i materialet. De vil gerne have billeder med mange detaljer. Case-baseret læring, hvor eksperterne bliver ”kastet ud” i et problem, de skal løse, er typisk også en god ide. Nybegyndere risikerer kognitivt overload, hvis opgaven er for kompleks, hvilket mange cases er.

Lidt firkantet kan man sige, at begyndere godt kan lide ”explainer”-videoer, der tager dem i hånden fra A-Z, og til eksperter, skal man overveje, om de ikke bare skal have lov at læse en tekst på papir, da dette giver dem maksimal autonomi, og de derved selv kan dosere informationsmængde og tempo.

Ekspertise reversal effect er ofte et problem i situationer, hvor fageksperter, der ikke er vant til at udvikle undervisningsmateriale, skal deltage i udvikling af undervisningsmateriale møntet på begyndere. Eksperter har simpelthen svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at være begynder, og vil ofte ty til mere komplicerede og frie læringsdesigns, hvor der er en stor risiko for at skabe kognitivt overload i begynderens hjerne.

I forbindelse med mit arbejde sidder jeg ofte sammen med eksperter inden for et felt, og skal udvikle læringsmateriale til en gruppe mennesker. Eksperterne har måske selv brugt 10-20 år på at opnå den viden og erfaring inden for det område, vi sammen skal formidle. Ofte er målgruppen for det, eksperterne og jeg skal lave, begyndere inden for området. Der er mange, men heldigvis ikke alle, der ser det som en lejlighed til at formulere ALT, hvad de ved inden for deres område. De tænker formentligt, at hvis man så efterfølgende eksponerer modtagerne for denne perfekte informationsmængde, ja så lærer de alt, hvad eksperten ved. Der er jo ingen, der får 20 års erfaring og dyb viden af at læse en bog, uanset hvor god den er.

Læring er en proces, ikke en enkeltstående hændelse.

Derfor er det vigtigt at finde den rigtige balance i sværhedsgraden for målgruppen, ellers risikerer man at tabe dem på gulvet, enten af kedsomhed, eller fordi stoffet er for svært.

Eksperter skal typisk gerne holde igen med informationsmængden, og i stedet fortælle nogle historier om deres felt, som modtagerne kan huske. De skal bringe deres passion for deres felt i spil og have respekt for, at modtagernes arbejdshukommelse ikke kan kapere ret meget information ad gangen.  

Har du lyst til at lære mere?

Hvis du er interesseret i at læse mere om hjernen og læring, kan disse artikler måske interessere dig.

 

Hvis du vil vide mere om digital læring og e-læring, kan du starte med vores Elearning FAQ