Der er rigtig mange af de ting, vi oplever i løbet af en dag, hjernen ikke tillægger nogen særlig værdi, og derfor kan vi ikke huske dem. Forestil dig, at du sidder ved kassen i et supermarked en hel dag. Du kan givetvis ikke huske alle de individuelle varer, du scannede, eller de kunder du betjente for den sags skyld. Du husker typisk dem, der har været bøvl med, både varer og kunder. Jeg ved for eksempel, at personalet i min lokale SuperBrugs er vildt gode til at huske varenumre på varer, der ikke har stregkoder.
Muller lavede i 2008 et forsøg, hvor han sammenlignede læringsudbyttet af to forskellige videoer. Den ene gruppe studerende så en tydelig video med gode, klare forklaringer af nogle fysikteorier. Den anden gruppe startede i stedet med at se en video, hvor to personer diskuterede almindelige misforståelser vedrørende disse fysikteorier.
Dernæst modtog begge grupper den samme forklaring på disse fysikteorier. Selvom gruppe 2 vurderede deres samlede instruktion som værende sværere at forstå, end gruppe 1 gjorde, kunne de bedre huske teorierne end gruppe 1 kunne. Dette begreb kaldes kognitiv friktion. Psykologen Daniel Kahnemann er også inde på kognitiv friktion, og refererer i sin bog ”At Tænke – hurtigt og langsomt” til et forsøg, hvor forskere bad 40 Princeton-studerende om at tage en test kaldet CRT (Shane Frederick's Cognitive Reflection Test). Halvdelen af de studerende så testen skrevet med en lille skrifttype på et dårligt print. Testen var læsbar, men svær at læse. Den anden halvdel fik en normal læsbar test. Resultat var at 90% af de studerende der fik den “nemme” test, lavede mindst en fejl i testen. Kun 35% havde fejl i den svære test.
Daniel Kahnemann foreslår, at dette kunne være fordi, de studerende i den svære test er nødt til at aktivere de områder i hjernen, der er ansvarlige for bevidst tænkning, hvilket Kahneman kalder system 2, for i det hele taget at kunne forstå testen, og at de dermed ”tænker sig bedre om”.
Det ser ud til at forholde sig sådan, at ting, der har været svære at opfatte, også er svære at glemme. Som om vi bedre husker ting, hvis vi har skullet arbejde for det.
Forskningen bag kognitiv friktion ligger til grund for udviklingen af en ny skrifttype, der hedder Sans Forgetica.
Her kan du se et eksempel på den:
Du kan læse mere om, og også downloade skrifttypen her: https://www.1001fonts.com/sans-forgetica-font.html.
Men nu skal du jo ikke overdrive anvendelsen af kognitiv friktion vel? Kognitivt overload ligger snublende nær.
V1 M3NN3SK3R LÆR3R B3DS7 N4R V1 FÅR 10V 7il S3LV 47 “R3GN3 D3N UD”
Ved at anvende kognitiv friktion har jeg konstrueret denne lille huskeregel: ”V1 M3NN3SK3R LÆR3R B3DS7 N4R V1 FÅR 10V 7il S3LV 47 “R3GN3 D3N UD”.
Det vil lyde indlysende for de fleste, men jeg bliver alligevel nødt til at bruge noget tid på at sige det: Mennesker lærer ikke noget ved at få det gentaget i en uendelighed. Man kan ikke ”fylde læring på” en person, som man fylder benzin på en bil. Begrebet ”tankpasserpædagogik” beskriver denne tænkning.
Når jeg føler behov for at nævne det, er det fordi man hører mange myter i retning af at
- man skal høre noget 1000 gange, før man lærer det
- hvis man gør noget i 10.000 timer, bliver man ekspert i det
Det passer ikke.
Mennesker lærer, når de får mulighed for – og har motivation til – selv at regne tingene ud. Og de bliver bedre til det, hvis de øver sig i det og får feedback når de laver fejl, eller på anden vis kan optimere det, de gør. Feedbacken skal gerne anvise, hvordan man kan forbedre det, man gør forkert.
Et af problemerne med ovenstående myter er, at de simpelthen er for firkantede og unuancerede. Hvis man bor ved siden af en jernbane, så lærer man at ignorere lyden af den. (Forhåbentligt før man har hørt den 1000 gange).
Hvis man hører et udsagn, som man er uenig i 1000 gange, betyder det ikke, at man begynder at gøre som der bliver sagt. Hvis man gør noget i 10.000 timer, bliver man ikke nødvendigvis ekspert, hvis ikke man får feedback, på det man gør. Eksempelvis har jeg formentlig kørt i bil mere en 10.000 timer, men det gør mig ikke til andet end en gennemsnitlig bilist. Det er klart, at der er en sammenhæng mellem din erfaring, og hvor god du er, men du bliver ikke automatisk ved med at blive bedre til noget som du gør/hører/ser mange gange.
Har du lyst til at lære mere?
Hvis du er interesseret i at læse mere om hjernen og læring, kan disse artikler måske interessere dig.
- Flick 2 learn. Hvorfor Interaktiv elearning IKKE altid er spændende e-learning
- This is your brain on Tetris
- Det mentale haglgevær
Hvis du vil vide mere om digital læring og e-læring, kan du starte med vores Elearning FAQ
.... og leder du efter hjælp til udvikling af e-learning, eller vil du gerne have et kursus om e-learning, hvor du lærer selv at lave e-læring - så giv os et praj.