Flick 2 learn. Hvorfor Interaktiv e-learning er IKKE altid spændende e-learning

Jeg har lavet e-learning siden tidernes morgen😊. En af de ”sandheder” jeg har hørt til bevidstløshed igennem alle årene er, at hvis man skal lave motiverende e-learning, så skal man sørge for, at det er interaktivt. Interaktive elementer i e-learning kan bruges til at skabe variation i formidlingen, og dermed være med til at gøre indholdet mere spændende, men man skal passe på, at det ikke bliver brugt ubegavet.

Nu er jeg altid tilhænger af at involvere den lærende i læringsprocessen så meget som muligt - andet giver heller ikke rigtig mening. Problemet er, at man, i det meste meget kedelig e-learning, først fortæller brugeren et eller andet faktum, eksempelvis: ”Månen er lavet af grøn ost”. På den efterfølgende side skal man så sikre sig, at kurset er interaktivt, så man udsætter brugeren for spørgsmålet: ”Hvad er månen lavet af?”, hvorefter brugeren skal vælge mellem rød, gul eller grøn ost. Det kan godt være, at det er interaktivt, men det er også dumt.

En anden ”klassiker” sker typisk i forbindelse med e-learning, hvor formålet er at lære brugerne at anvende et computerprogram. Typisk udformes e-learningen, så brugeren bliver bedt om at trykke på en bestemt knap på skærmen, som udvikleren så har lavet en stor fed ring rundt om for at være heeelt sikker på, at brugeren kan se knappen. Begge eksempler levner ingen muligheder for ægte refleksion.

Man kan godt skabe mulighed for refleksion i e-learning. En måde at gøre det på er ved f.eks. at stille spørgsmål til brugeren, som man ikke direkte har givet dem svaret på. Derved inviteres brugeren til at inddrage egne oplevelser og viden for at kunne svare.

”Hvis vi tvinger dem til at se det, så lærer de det”

Det er også meget almindeligt at tvinge brugerne igennem e-learning kurser, måske fordi det ofte er noget folk skal deltage i/gennemføre i forbindelse med deres arbejde. Og man kan tjekke, at de kommer igennem e-learningen ved hjælp af et Learning Management System, der gemmer forskellige informationer, eksempelvis brugernes svar på multiple-choice spørgsmål. Som jeg tidligere har været inde på, så er tvang en ualmindelig dum ide, hvis man vil have at nogen skal lære noget.

”Hvis de bare ser på det, lærer de det”

Ofte måler man på, om brugene har lært noget ved at kigge på, om de har set alle slides i e-learning indholdet. Tankegangen bag dette må være, at hvis man eksponerer mennesker for information, så absorberer de den. Det svarer til at regne med, at du kan huske alt, hvad du så sidste gang, du så en nyhedsudsendelse.

Kan du det?

Det du kan huske begrænser sig formentligt til det, der var bemærkelsesværdigt, eller som havde særlig relevans for dig.

”Vi laver en test for at sikre os, at de har lært det, de skal”.

En del e-learning slutter af med en test til sidst. Typisk er tænkningen her, at man går ud fra, at brugerne har lært det, de skal, hvis de kan svare rigtigt på en række multiple choice spørgsmål.

Og det kan for så vidt også godt være tilfældet. Men typisk er langt de fleste multiple choice spørgsmål i e-learning alt for lette at svare rigtigt på. Dette skyldes ofte, at forfatterne har brugt for lidt tid på at udforme dem. Det resulterer som regel i, at de forkerte svarmuligheder er åbenlyst forkerte - og at det næsten altid er den svarmulighed, der er længst, der er den korrekte.

Husk historierne, humor og følelser

Og den sidste ting, der generer mig ved det meste e-learning er, at man glemmer at fortælle historier, man bruger ikke humor og materialet er ofte totalt blottet for følelser.

Det vil sige, at det med kirurgisk præcision har undladt det, vi mennesker har udviklet os til at lægge mest mærke til - og derved huske bedst.

Typisk er det bare opremsning af information efterfulgt af ti multiple choice spørgsmål og et diplom til sidst. Hvis man rigtigt skal svinge sig op i de højere luftlag, starter forløbet med en video af en topchef, der med en alvorlig mine siger, at det er vigtigt at man kigger på e-learning modulet. Det er fint at inddrage topchefer og give læring ledelsesmæssigt fokus, men man må vel gå ud fra, at hvis modtageren først er gået i gang med at se e-learningen, så har de ikke brug for yderligere formaninger om, at de skal se det. Der skal simpelthen mere kød på.

Det er dybt kedeligt. Hvorfor må man ikke have det sjovt når man lærer noget? Hvorfor skal det formidles på måder, der er svære for os mennesker at huske?

Med al den kritik af e-learning kan det måske lyde som om, jeg ikke rigtigt tror på det. Det er ikke tilfældet. E-learning kan laves rigtig godt og engagerende, så modtagerne lærer rigtig meget af det. Men kedelig e-learning som ingen lærer ret meget af, er i bedste fald organiseret spild af tid.

Tomas Lund er ekspert indenfor læring og elæring.

comments powered by Disqus

Har du lyst til at vide mere?

Så læs vores blog hvor du kan blive klogere på læring, e-learning og digital læring.

I bloggen deler vi viden og prøver ikke på at sælge dig noget som helst. Basta!

 

Har du spørgsmål?  

Vi har mere end 20 års erfaring med læring, der gør en forskel, så vi kan helt sikkert også hjælpe dig.

Kontakt os, og lad os hjælpe dig godt videre.