Jeg har efterhånden læst en del både om læring og naturvidenskab, især om hjernen og kognitiv psykologi, og jeg synes det er slående, i hvor lille grad viden om hjernen og dens funktion inddrages i bøger om læring, og hvor lidt det, man kunne kalde ”anvendt læring”, behandles i bøger om hjernen. Og det undrer mig dybt, for når alt kommer til alt, er det er vel i hjernen læring sker?
Indimellem bliver der postuleret teorier om læring, som enhver med basal indsigt i hjernens biologi umiddelbart vil finde tvivlsomme. Men der er også mange gode teorier om læring, der understøttes af, hvad man kan observere med naturvidenskaben. Jeg synes det ville være frugtbart, hvis vi kunne fokusere på de teorier, der faktisk fungerer i praksis, giver mening didaktisk og som samtidig understøttes af, hvad naturvidenskaben ved om hjernen.
Hjernen er afsindigt kompleks, og der er mange ting, vi endnu ikke ved om den, men der er faktisk meget som vi godt ved, og som kan bidrage til vores forståelse af den måde, vi opfører os på. Så i dette afsnit vil jeg forsøge at forklare dig, hvordan hjernen fungerer. Jeg vil give dig en kort indføring i, hvordan hjernen er opbygget, og så skal vi bruge en del energi på at tale om nerveceller og synapser.
Hjernens opbygningen
Hjernen kan opdeles i 3 ”lag”. Allerinderst, og tættest på rygsøjlen, finder vi hjernestammen/den forlængede rygmarv, der er ansvarlig for de automatiske funktioner i vores krop: vores hjerteslag, vores vejrtrækning osv. Uden på hjernestammen ligger det limbiske system. Det limbiske system håndterer blandt andet vores følelser.
Uden på det limbiske system finder vi cortex, hvilket betyder ’bark’ eller ’skorpe’ på latin. Cortex er det lag, der evolutionsmæssigt set er kommet til sidst, og som vi kun deler med andre ”højerestående” væsener (aber, hunde, mus osv., uden at den dog er ens:-)). Mennesket er det væsen på jorden, der har den største cortex i forhold til hele hjernen.
Her kan du se lighederne mellem forskellige organismers hjerner. Læg mærke til, at den krøllede overflade, cortex, kun findes hos pattedyr, aber og mennesker.
Cortex kan man dele op i to halvdele: den forreste (frontale) cortex og den bageste cortex. Groft sagt kan man sige, at hvor den bageste halvdel håndterer, hvordan vi OPFATTER verden (synssansen, høresansen mm.), så håndterer den forreste halvdel, hvad vi GØR. Således er eksempelvis synssansen placeret i det bageste område af cortex, og hvad der har med beslutninger og styring af kroppen at gøre, håndteres af den frontale del af cortex.
I bogen Dr. Zukaroffs Testamente forklarer Peter Lund Madsen det med, at hjernen hele tiden søger at svare på to spørgsmål. Hvor er jeg? Og hvad skal jeg? Det matcher meget godt med de to hjernehalvdele. Den bageste, der jo fortolker sanseinput svarer dermed på spørgsmålet ”hvor er jeg?”, og den forreste, der træffer beslutninger og bevæger vores krop svarer dermed på spørgsmålet ”hvad skal jeg?”.
Nu vi taler om hjernehalvdele, så er der selvfølgelig også den ”klassiske” opdeling af højre og venstre hjernehalvdel. Der findes en visuel cortex både i højre og venstre halvdel. Den højre tager sig af synsindtryk fra venstre øje, og venstre side tager sig af højre øje, og sådan er de forskellige funktioner dubleret i begge hjernehalvdele - med visse variationer. Højre og venstre hjernehalvdel er forbundet af en struktur der hedder corpus callosum, som sørger for at de to halvdele ”taler sammen”.
Der findes selvfølgelig også strukturer i hjernen til de øvrige sanser og til styring af hele vores bevægeapparat, men mere om det senere. Atter andre strukturer i hjernen tager sig af en lang række andre funktioner, der samlet giver os mennesker oplevelsen af at være lige præcis os. Der er f.eks. et center, der blandt andet er aktivt, når vi finder noget afskyeligt (insula), et center, der er aktivt, når vi er vrede og/eller bange (amygdala), et belønningscenter (nucleus accumbens mfl.) - og mange flere.
Man skal passe på med at forstå funktionen af et område i hjernen alt for firkantet. Det svarer lidt til at spørge, hvilken del af kroppen, du bruger til at stå på et ben med? Hvis man måler på aktivitetsniveauet af alle muskler i kroppen, vil man nok sige, at låret eller foden på det ene ben er den vigtigste, men samtidig er vi jo afhængige af mange muskler i hele kroppen, for at vi kan holde balancen. Og hvis vi sætter den anden fod ned, vil vi jo ikke længere stå på et ben.
Hjernen er ufatteligt kompleks, og de output den laver produceres i et samspil mellem mange forskellige områder i hjernen.
Nerveceller (aka neuroner)
I de forskellige områder i hjernen er der fordelt ca. 86 milliarder nerveceller , også kaldet neuroner. Nerveceller kan lave forbindelser til andre nerveceller. Disse forbindelser gør, at nervecellerne kan sende signaler til hinanden. Måden de sender signaler på er, at de enten sender en elektrisk impuls, eller undlader at sende en. De kan sende mange elektriske impulser over tid, men det er enten eller. Når en nervecelle sender et signal, siger man, at den ”fyrer”, eller ”affyres”.
Nye forbindelser mellem nerveceller dannes, når vi lærer noget nyt, og disse nye forbindelser gør, at vores nerveceller får input fra andre nerveceller, end de plejer. Det er disse yderligere input, der gør, at læring kan ændre vores adfærd, og den måde vi opfatter verden på.
Hvor er broccoli gemt i hjernen?
Det er vigtigt at forstå, at nerveceller i de forskellige områder i hjernen har individuelle forbindelser med nerveceller i andre områder af hjernen. Hvis vi eksempelvis kigger på broccoli, vil der i de fleste mennesker være nerveceller i den visuelle cortex, der gør dem i stand til at genkende broccoli. Hvis man ved, at broccoli hedder broccoli, vil der også være forbindelse til nerveceller i områder i din hjerne, der gør dig i stand til at sige og høre ordet broccoli. Hvis du har smagt broccoli, vil der også være forbindelser til et område, der håndterer smag. Og der vil være forbindelser til områder, der hjælper dig med at vurdere, om du kan lide broccoli eller ej. Så det er altså ikke sådan, at der er ét broccoliområde i hjernen, men at broccoli bliver lagret i flere forskellige områder af hjernen, alt efter hvilket aspekt af broccoli, der er tale om.
Har du lyst til at lære mere?
Hvis du vil vide mere om digital læring og e-læring, kan du starte med vores Elearning FAQ
Hvis du er interesseret hjernen og læring vil du sikkert kunne lide disse artikler.
- Hvad sker der i hjernen, når vi lærer?
- Hjernens funktion forklaret med Facebook
- Neuro for nørder: nerveceller, aksoner, dendritter og synapser
- Bedstemor-neuroner, Jennifer Aniston og Catwoman
- Neuroner i en bedøvet kat
- This is your brain on Tetris
- Det mentale haglgevær
- Bias i vurdering af egen læring
Hvis du er interesseret i at læse mere om motivation og læring kan disse artikler måske interessere dig.
- Selvbestemmelsesteorien. Den vigtigste teori du skal kende om læring.
- Tvangsdesign – hvordan man ikke skal designe elæring.
- Hvilke læringsmetoder understøtter bedst motivation for læring?
- Din hjerne er IKKE en computer - Predictive Coding
- Flick 2 learn. Hvorfor Interaktiv elearning IKKE altid er spændende e-learning