De bedste animationsværktøjer i 2024

Er du på udkig efter det perfekte animationsværktøj til dit næste projekt  med explainer videoer eller animationsfilm? Vi ved, at det kan være overvældende at vælge mellem så mange muligheder, så vi har lavet en hurtig sammenligning af nogle af de mest populære værktøjer på markedet. Læs videre for at få et overblik over hvert værktøj og finde ud af, hvilket der passer bedst til dine behov!

 

Vyond

Vyond (tidligere GoAnimate) er virkelig en favorit for mange, og det er der en grund til. Det er super brugervenligt og har en masse flotte skabeloner at arbejde med. Det grafiske udtryk ser professionelt ud, og der er en hel del muligheder at vælge imellem. På trods af en lidt højere pris, får man virkelig meget for pengene. Hvis du går efter høj brugervenlighed og professionelle resultater, så er Vyond et godt valg.

Vi elsker at kombinere Vyond med elearning værktøjer som Articulate Storyline eller Articulate Rise.

For os er det en klar vinder – med Animaker som et billigere alternativ.

Powtoon

Powtoon kan virke lidt mere udfordrende at lære og måske ikke lige så pænt som Vyond. Selvom det er billigere, kan man ende med at skulle betale ekstra for nogle funktioner. En meget rodet oplevelse.

Animaker

Animaker er meget intuitivt og har en lækker, clean brugergrænseflade. Det er lige så let at bruge som Vyond, måske endda lettere. Men det kan være en smule begrænset, når det kommer til det grafiske udtryk, man kan vælge. Hvis du går efter et enkelt, intuitivt værktøj og ikke har brug for et overvældende antal grafiske muligheder, er Animaker et godt valg.

Toonly

Toonly er en del af Voomly, der også inkluderer flere produkter som Doodly og Talkia. Det kræver, at man installerer en app, og man kan ikke oprette en demokonto uden at opgive et kreditkort – som det eneste af de programmer der er nævnt på denne side. Generelt virker Toonly og Voomly som en ret rodet oplevelse. Kan ikke anbefales.

 

Prezi

Prezi er et populært værktøj til at lave præsentationer og er kendt for sin zoomende brugerflade. Mens Prezi kan være en fantastisk løsning til at skabe engagerende præsentationer, er det ikke et værktøj, vi kan anbefale til animationsfilm. Det er vigtigt at bemærke, at Prezi kræver, at man opgiver kreditkortoplysninger for at få adgang til en prøveversion og huske at annullere den, før den udløber, hvilket kan være frustrerende for nogle brugere. Hvis du leder efter et værktøj specifikt til animationsfilm, vil du nok være bedre tjent med at vælge et af de andre værktøjer, der er nævnt i denne artikel.

 

Moovly

Moovly kan også være en smule forvirrende at bruge, selvom det ikke er helt så rodet som Powtoon. På den anden side synes det ikke at kunne det samme som Vyond og Animaker ift animationsfilm, når det kommer til funktioner og muligheder. Kan ikke anbefales.

VideoScribe

VideoScribe kan virke en smule forældet, og det trækker ned, at man skal installere et program for at bruge det. Desuden kan den tilsyneladende uendelige brug af hænder, der tegner alt, virke lidt overflødigt. Hvis du ikke har noget imod at installere et program og kan lide den håndtegnede stil, kan VideoScribe være en mulighed, men der er andre mere moderne og brugervenlige værktøjer tilgængelige.

Adobe Character Animator

Adobe Character Animator er et kraftfuldt værktøj, der muliggør live-animation ved at optage dine bevægelser og stemme og bruge dem til at animere en figur med. Selvom det ikke har helt så mange skabeloner, bevægelser og rekvisitter som nogle af de andre værktøjer på denne liste, er det en interessant mulighed for dem, der ønsker at skabe unikke og engagerende animationer. Dog er det lidt sværere at arbejde med og kan derfor ikke anbefales til begyndere.

Adobe Animate

Adobe Animate giver dig mulighed for at lave animationer helt fra bunden, men det kræver en god forståelse af termer som keyframes og tweens. Det er ikke det mest brugervenlige værktøj og kan derfor ikke anbefales, medmindre du har en solid baggrund inden for animation. En anden ulempe er, at det publicerer i SWF/Flash-format, som ikke er understøttet og derfor skal konverteres.

Konklusion

Vi håber, at denne sammenligning hjælper dig med at træffe en informeret beslutning om, hvilket animationsværktøj der passer bedst til dine behov og præferencer.

Vi er fan af Vyond - med Animaker som et billigere alternativ. Adobe Character Animator kan være et spændende alternativ for mere avancerede projekter, der kræver et helt særligt look af figurerne. Resten synes vi ikke du skal bruge tid på. Udover måske Prezi der er er et fint værktøj til "zoom præsentationer", ikke til video.

Held og lykke med dit animationsprojekt! 🚀

PS: Bonus - Video og Animationsværktøjer med kunstig intelligens (AI)

Teknologien udvikler sig konstant, og det er spændende at se, hvordan kunstig intelligens (AI) begynder at spille en rolle inden for videoproduktion.

Synthesia (https://www.synthesia.io/) er et andet AI-drevet værktøj, der kan skabe realistiske videoer med syntetiske avatarer. Selvom det kan virke lidt uhyggeligt, er det en fascinerende indikation af, hvor film og animationsværktøjer bevæger sig hen i fremtiden.

HeyGen (https://www.heygen.com/) er et AI-værktøj til videoproduktion, der omdanner tekst til videoer. Det tilbyder over 100 forskellige avatarer, 300 stemmer på over 40 sprog, og muliggør tilpasning af videoer med forudbyggede skabeloner og tilpassede avatarer. HeyGen understøtter produktion af reklamevideoer, trænings- og uddannelsesmateriale, indhold til sociale medier og salgspræsentationer. Det er let at bruge og sparer tid i videoproduktionen​​​​​​​​​​​​​​​​​​.
 
RunwayML (https://runwayml.com/) er en AI-drevet platform til animation og videoproduktion, der understøtter forskellige funktioner som baggrundsudvisning, stiltransformation, inpainting, super-slow motion og grøn skærm. Den tilbyder Gen-2 funktionen til at generere videoer fra tekst eller billeder og understøtter frame interpolation. RunwayML er tilgængelig i skyen og kræver ingen software download. 

Hold øje med, hvordan AI fortsætter med at påvirke og forandre verdenen af animation og videoproduktion!

Om forfatteren