Læring er læring er læring

Der kommer hyppigt nye ”smarte” måder at iscenesætte og markedsføre læring på. Typisk beskriver de i virkeligheden ikke en ny måde at lære på, men en ny måde at formidle information på, og måske også en metode til at give modtageren af budskabet mulighed for at reflektere over informationen.  Eksempler kunne være e-learning/e-læring, digital læring, gamification, adaptiv læring, mikro læring, kollaborativ læring, social læring, virtuel læring og så videre.

Der er drøn på buzz-ordene - og de lover meget. Et ord som digital læring nærmest postulerer, at læringen sker digitalt - og at vores analoge hjerne kan absorbere læringen med digital hastighed.

Lad os lige slå fast: Læring sker i hjernen hos det enkelte individ. Læring er det, der sker, når hjernen ændres fysisk ved, at der dannes - eller ændres – forbindelser imellem nerveceller i hjernen. Læring er med andre ord en meget biologisk – og analog - proces. 

Det er sjovt, for man taler jo ikke om bog-læring eller video-læring, når nogen lærer noget ved at læse en bog eller se en video. Og der er vel ikke forskel på, om man lærer noget af at se en video på en digital computer, eller på en gammel analog videomaskine? Et andet begreb jeg morer mig lidt over, er virtuel læring. Betyder det, at man ikke lærer noget i virkeligheden? Spøg til side - jeg ved godt, at jeg er lidt polemisk her.

Polemikken skyldes, at vi bruger ordet læring i flæng til at beskrive en række forskellige ting:

  1. Den faciliterede metode eller Proces, der fører til, at den lærende har lært noget. Eksempler: social læring, kollaborativ læring, situeret læring, gruppearbejde, røv-til-sæde undervisning/læring og så videre.
  2. Det medie og materiale ”læringen” præsenteres i. Eksempler: digital læring, mikro læring, e-learning, podcasts, bøger, video.
  3. Det resultat af ovenstående proces og materiale i den lærende. F.eks. at en person har opnået en indsigt, og/eller er i stand til at udføre en handling, som den lærende ikke tidligere var i stand til.

Man kan argumentere for at grænserne mellem metode/proces og materiale/medie flyder sammen. Fint med mig. Det er ikke mit ærinde at gå dybere ind i det lige nu. Min pointe er at skelne mellem metode/proces og materiale/medie på den ene side, og resultatet på den anden.

Det er vigtigt at skelne, fordi det har konsekvenser, hvis denne skelnen ikke sker.

Sat på spidsen kan man sige, at der ikke er nogen garanti for, at et forløb, hvor deltagerne eksempelvis bliver udsat for situeret læring (metode/proces) ved hjælp af mikro læring (materiale/medie) har det resultat, at deltagerne lærer det, det er hensigten, de skal lære.

Metoden og mediet er selvfølgelig vigtigt, da de hver især har nogle karakteristika, der kan være mere eller mindre velegnede til det målgruppen skal lære.

Derfor bør fokus altid være på resultatet, altså at modtagerne hver især lærer det, vi gerne vil have, at de lærer, og ikke, i første omgang, på metoden og mediet.

Har du lyst til at lære mere?

Hvis du er interesseret i at læse mere om motivation og læring kan disse artikler måske interessere dig.

Hvis du vil vide mere om digital læring og e-læring kan du starte med vores Elearning FAQ