Ledelse: når det besluttede ikke bliver gjort

Artikler om afstanden mellem det, der bliver besluttet, og det, der bliver gjort.

Blog

Nyhedsbrevet

Jeg skriver om læring og adfærd, og om det, jeg selv er i gang med at finde ud af. Skriver du dig op, får du først guiden om de tre fejl, jeg oftest støder på.

Du kan melde dig fra igen med ét klik.

En beslutning om ny adfærd bliver truffet i et mødelokale. Den skal udføres et andet sted, ved en skranke, ved en maskine, i en indbakke, af nogen der ikke sad med ved bordet. Når det ikke sker, er den mest almindelige reaktion at stramme kravet. En påmindelse mere. Et kursus oveni. Samme rute, bare gjort bredere. Men ruten var sjældent problemet.

Det, lederen har besluttet, og det, der rent faktisk foregår, er sjældent identisk. Sikkerhedsforskeren Erik Hollnagel kalder de to ting work as imagined og work as done. Afstanden mellem dem er ikke et tegn på ulydighed, men den eneste information, der findes om, hvor arbejdet møder modstand.

Den afstand bliver kun fortalt af nogen, der tør fortælle den. Derfor er psykologisk tryghed mere end en stemning: den er betingelsen for, at lederen overhovedet får de oplysninger, en beslutning skal rettes efter. Uden dem retter man i blinde.

Der er også en anden kilde til blindhed, og den sidder tættere på end nogen skranke. Vi overvurderer systematisk, hvad vi selv har lært, og det er målt igen og igen. »De har været på kurset« svarer derfor på, om nogen var til stede, og ikke på, om nogen kan noget.

At tvinge folk igennem et forløb arbejder som regel imod det, forløbet skulle opnå. Der findes metoder, der vender rækkefølgen om. En præmortem beder deltagerne forestille sig, før noget sættes i gang, at det allerede er gået galt, og fortælle hvorfor. Fejlen kommer frem, mens den stadig er billig at rette.

Vi har lavet den slags forløb i femogtyve år, og det koster ingenting at ringe og spørge, inden noget bestilles.

Artiklerne