Spørg om e-læring
Ring eller skriv, så aftaler vi et møde og tager det derfra, hvor I er. Det koster ingenting, det er helt uforpligtende, og I behøver ikke at købe noget.
Jeg hjælper jer godt i gang, og jeg lærer selv noget af de udfordringer, I står med. Så I er mere end velkomne. Længere nede finder du svar på nogle af de spørgsmål, jeg tit får ↓
Nogle gange er det bedste svar, at I slet ikke skal have lavet et kursus. Så siger jeg det.
Skriv et par linjer om, hvad I sidder med, eller ring. Et halvt spørgsmål er et fint sted at starte.
"Vi skal have noget til vores nye medarbejdere" er nok. Resten finder vi ud af sammen.
11 spørgsmål
Når I skal have lavet e-læring, film eller onboarding.
Mindre, end de fleste tror. Det vigtigste er, at I kan svare på ét spørgsmål: Hvad skal folk gøre anderledes bagefter? Slides og håndbøger er rart at have, men ikke nødvendigt. Brug hellere tiden på at tale med nogle af dem, det handler om, og find ud af, hvor det går galt i dag.
Prisen afhænger især af tre ting: hvor meget der skal laves, hvor interaktivt det skal være, og hvor klart opgaven er beskrevet. En uklar opgave bliver dyrere, fordi leverandøren lægger en buffer ind. Men den største besparelse kommer et andet sted fra: Når man forstår problemet ordentligt, ender man tit med et mindre og kortere produkt, der virker bedre.
En tommelfingerregel fra branchen er 80 til 140 timers arbejde for én times almindelig e-læring, og mere, hvis den er meget interaktiv. Kalendertiden afhænger mest af, om indholdet er klar, og hvor mange der skal godkende undervejs. Og af, hvor meget der overhovedet skal laves: Et kursus på halvanden time kan nogle gange erstattes af tre korte film, der virker bedre.
Vælg ud fra, hvad folk skal gøre, og hvor de er, når de skal gøre det. Nogle gange er det et interaktivt kursus. Nogle gange er det et par korte film. Og nogle gange er det en tjekliste eller en besked, der kommer på det rigtige tidspunkt.
Ja, det er et fint udgangspunkt. Men slides lavet om til e-læring med en quiz bagefter er den enkleste og ofte den kedeligste form. Brug materialet som råstof: Find de situationer, hvor folk skal bruge det, og byg forløbet op omkring dem.
Der er ikke et magisk antal minutter, men kortere er næsten altid bedre. Meget af det, der står i et kursus, har folk ikke brug for i hverdagen. Skær alt det væk, der ikke hjælper nogen med at handle, og lad folk springe over det, de allerede kan.
Vend det om. I stedet for teori efterfulgt af spørgsmål sætter du folk i en genkendelig situation, hvor de skal vælge, hvad de gør. Svarer de forkert, får de den teori, de manglede. Svarer de rigtigt, går de videre. Så spilder de ikke tid på det, de allerede kan.
Så er det sjældent viden, der mangler. Folk vil faktisk gerne gøre det rigtige, men noget står i vejen: Det giver ikke mening, det er utrygt, de kan ikke, eller det er for besværligt. Find den friktion og fjern den. Et kursus mere hjælper sjældent.
Ja, og det bliver meget nemmere, hvis man tænker det ind fra starten: Hold sproget enkelt, og undgå tekst, der er brændt ind i billeder og film. Vælg også et LMS, der kan håndtere flere sprog af det samme kursus, så I slipper for at administrere en kopi pr. sprog.
Der findes mange skabeloner, men det, der oftest går galt, er informationsoverload. Nye medarbejdere får alt på én gang og husker næsten intet af det. Giv dem det, de skal bruge nu, og resten, når de får brug for det. En kort velkomstvideo med rigtige kolleger siger ofte mere end en personalehåndbog.
En explainer er en kort animationsfilm på et par minutter, der forklarer én ting. AI-værktøjer kan lave video, men de kan ikke finde ud af, hvad filmen skal få folk til at gøre. Start dér, og skriv manuskriptet, før du vælger værktøj.
9 spørgsmål
Når I skal have styr på SCORM, LMS og dokumentation.
SCORM er et standardformat for e-læring, lidt ligesom PDF er det for dokumenter. En SCORM-fil er i praksis en zip-fil med kurset i. Du lægger den ind i dit LMS, og så kan systemet se, hvem der har gennemført, og hvad de svarede.
Til almindelig e-læring er forskellen lille, og begge SCORM-versioner virker i de fleste LMS'er. SCORM 2004 kan gemme mere om, hvordan folk har klaret sig. xAPI er en nyere standard, der også kan registrere læring uden for et LMS. Tjek, hvad jeres LMS understøtter, og bed om kurser i det format.
Et Learning Management System er det sted, hvor jeres e-læring bor. Det sender kurserne ud til de rigtige medarbejdere, holder styr på, hvem der er færdige, og sender rykkere til dem, der ikke er.
Find først ud af, hvilken slags I har brug for: Skal I sælge kurser til enkeltpersoner, køre en skole eller uddanne medarbejdere? Det er tre forskellige typer systemer. Vælg et, der kan køre SCORM, så I ikke bliver låst til én leverandør, og regn prisen ud for det antal brugere, I har om et par år.
Ja, hvis kurset er leveret som SCORM eller xAPI, og jeres LMS understøtter det. Bed også om kildefilerne, så I selv kan rette i kurset senere og ikke er bundet til leverandøren.
Ja, når kurset kører i et LMS. Systemet registrerer, hvem der har startet, gennemført og bestået, og hvad de svarede, og du kan trække rapporter på det. Husk bare, at gennemført ikke er det samme som, at folk gør det bagefter.
De fleste virksomheds-LMS'er kan synkronisere brugere automatisk fra Active Directory eller Azure AD, så nye medarbejdere kommer ind af sig selv, og dem, der stopper, forsvinder. Spørg efter det, når I vælger system, og spørg også, om brugere kan oprettes fra et regneark eller oprette sig selv.
Ja, og et LMS, der kan køre SCORM, kan også køre dem. Et færdigt kursus kender bare ikke jeres hverdag, så tjek, om situationerne i det passer til jeres medarbejdere, før I køber.
Ja. Skal I sælge til enkeltpersoner, er en platform lavet til salg ofte det nemmeste. Skal I sælge til virksomheder, vil de tit have kurset som SCORM til deres eget LMS. Laver I indholdet i et forfatterværktøj, kan I levere begge dele.
8 spørgsmål
Når du selv skal bygge e-læring.
Rise er det letteste valg og giver flotte kurser, der virker på mobilen, men du er bundet til skabelonerne. Storyline kræver mere af dig, men der er næsten ingen grænser for, hvad du kan lave. Er indholdet mest tekst, billeder og video, så start med Rise. Skal folk øve sig i situationer, så vælg Storyline.
Lav noget rigtigt fra starten, gerne et lille kursus, du selv har brug for. Du lærer programmet hurtigere, når du arbejder med dit eget indhold. Articulate har også gratis vejledninger og et stort brugerforum.
Gør det kort, gør det relevant for deres hverdag, og lad være med at tvinge dem igennem. Tvang får folk til at klikke hurtigst muligt, ikke til at lære. Sæt dem i situationer, de kender, og lad dem vælge.
Et læringsmål handler om, hvad folk skal vide. Et adfærdsmål handler om, hvad de skal gøre. Start med adfærden, og tag kun den viden med, der skal til for at kunne handle. Resten kan I ofte skære væk.
Mål forståelse, ikke hukommelse. Et spørgsmål med ét tydeligt rigtigt svar og tre åbenlyst forkerte lærer ingen noget. Lav forkerte svar, der er til at tro på, og giv feedback, der forklarer, hvorfor et svar er forkert.
Nogle gange. Points, badges og highscorelister oven på et kedeligt kursus virker sjældent og kan demotivere de bedste. Det, der virker, er at lade folk træffe valg i realistiske situationer og se konsekvensen.
Blended learning er at kombinere formater og bruge hvert til det, det er bedst til. Typisk tager folk teorien som e-læring i deres eget tempo og bruger tiden sammen på øvelser og refleksion. Et godt sted at starte er et kursus, I allerede holder: Flyt teorien ud før kurset.
Ja, der findes flere. Min hedder DUDUR: Definér adfærden, Undersøg virkeligheden, Design løsninger, Udvikl og Rul ud. Den starter med, hvad folk skal gøre, og kan også ende med, at der slet ikke skal bygges et kursus.
5 spørgsmål
Og som kan spare jer for et kursus, ingen har brug for.
Fordi pris og kvalitet ikke hænger sammen. Der findes dyre, avancerede kurser, der er ubrugelige, og små, enkle kurser, der er gode. Det meste bliver kedeligt, fordi det starter med alt det, folk skal vide, i stedet for det, de skal gøre.
Fordi læringsmål leder dig mod mere indhold. Starter du med, hvad folk skal vide, ender du med et kursus fuld af viden, som ingen bruger. Starter du med, hvad de skal gøre, kan du se, hvad der faktisk mangler. Og nogle gange er det slet ikke viden.
Når folk godt ved, hvad de skal, men ikke gør det. Så er problemet ikke viden, og et kursus løser det ikke. Nogle gange er det nok at gøre reglerne enklere eller sende en påmindelse til den rigtige person på det rigtige tidspunkt.
At klikke er ikke det samme som at tænke. Fortæller du folk noget og spørger dem om det på næste side, er det interaktivt, men de lærer ingenting. Læring kommer af refleksion, fx spørgsmål, de skal bruge deres egen erfaring til at svare på.
Fordi viden ikke automatisk bliver til handling. Jeg kalder det viden-adfærds-illusionen. Folk vil gerne gøre det rigtige, men hvis det er utrygt, meningsløst eller besværligt i hverdagen, vinder hverdagen.
Hvem svarer?
Jeg har lavet e-læring i mere end 25 år for over 150 kunder, blandt andre Nordea, Per Aarsleff, Tryg, Odense Kommune og Region Sjælland. Jeg bygger stadig selv, og vi har også lavet vores eget LMS, Activate LMS.
Jeg har skrevet bogen Superlæring: Læringens DNA om, hvordan vi lærer, og udviklet DUDUR-metoden, som vi bruger i alle vores kundeprojekter.
Det koster ikke noget at spørge.
