Katastrofal glemsel

(Dette indlæg er et uddrag fra min bog Superlæring 1: Læringens DNA)

Der er to måder, hvorpå ny læring kan forstyrre eksisterende viden – og omvendt. 

Lad os se nærmere på dem.

Retroaktiv interferens

Retroaktiv interferens, også kaldet katastrofal glemsel, finder sted, når ny lært information forstyrrer hukommelsen af tidligere lært information.

Forsøg udført af John McGeoch og William McDonald om retroaktiv interferens viser, hvordan læring af ny information kan forstyrre hukommelsen af tidligere lært information. De fandt ud af, at når deltagerne lærte en liste med ord og derefter lærte en ny liste, blev deres evne til at huske den første liste forringet. Retroaktiv interferens kan f.eks. opstå, når du studerer til flere eksamener tæt på hinanden; det, du lærte først, kan blive sværere at huske efter at have studeret et nyt emne.

Proaktiv interferens

Proaktiv interferens opstår, når tidligere lært information forstyrrer evnen til at huske eller lære ny information.

Jo mere vi bruger en mental model, jo mere automatiseret bliver den: Et klassisk eksempel er den måde de fleste af os har lært alfabetet på – med en tilhørende sang. I mange mennesker er sangen så indgroet i hukommelsen, at de ikke kan skille de to ad. Hvis jeg f.eks. skal finde det 7. bogstav i alfabetet, synger jeg alfabetsangen inde i hovedet. Gør du også det?

Den måde vi husker på, er tæt knyttet til den måde, vi har lært den pågældende viden på, og måden vi anvender den på.

Det er f.eks. meget svært at nævne hvert andet bogstav i alfabetet, fordi det:

• ikke er sådan vi har lært det, og
• ikke er sådan vi bruger det.

Forestil dig, at du skal lære at sige alfabet baglæns. Her vil din evne til at gøre det formentligt være stærkt forstyrret af din evne til at sige det forlæns. Derfor kan det også være svært at lære og omstille sig til nye måder at udføre opgaver på i ens arbejde, når du først har lært dem på én måde.

Strategier til at minimere interferens

Vi kan udlede to råd ift. katastrofal interferens:

• Proaktiv interferens: Hvis du skal lære noget grundigt eller godt, vil det være en dårlig strategi at lære at gøre det sjusket først i håb om, at du så kan ”lægge lag på”. Det er derfor ofte en god idé, at måden du lærer viden eller færdigheder på, ligner den situation, hvor du skal bruge læringen, så den bliver automatiseret. Det er det man ser ved problembaseret eller case-baseret læring.
• Retroaktiv interferens: Du bør begrænse mængden af information, du ønsker, at modtagerne skal læ Det betyder ofte, at du bliver nødt til at prioritere hvilken information, der er vigtigst, men du bliver også nødt til at tage højde for, hvordan informationen passer ind i modtagernes eksisterende viden.