Menu

Selvbestemmelsesteorien: Den vigtigste teori om motivation - og læring

Hvad er den vigtigste teori om menneskelig motivation?

Hvis du spørger mig, er svaret uden tvivl selvbestemmelsesteorien (SBT) af Deci & Ryan. 

Update: 13-03-2024. Jeg tog fejl: Selvbestemmelsesteorien er vigtigt, men er kun den næstvigtigste teori om læring du skal kende. Hvilken teori det så er, kan du læse mere om her: Nøglen til engagement: Teorien om System 1 og System 2 - hvor du også får svaret på hvorfor det er vigtigt at skelne mellem engagement og motivation.

Når det er sagt, er denne artikel du læser nu stadig den mest læste artikel i bloggen og en rigtigt god kilde til information om Selvbestemmelsesteorien og læring. 

Selvbestemmelsesteorien er et yderst relevant værktøj for alle, der har ansvar for at få det optimale frem i mennesker, uanset om du er leder, coach, lærer eller på anden vis har med læring og adfærd at gøre. SBT kan bruges til at forklare, hvorfor individuelle læringsforløb lykkes eller mislykkes, fordi den giver en hands-on forståelse af, hvordan man understøtter menneskers motivation.

I første halvdel af artiklen forklarer jeg hvad Selvbestemmelsesteorien går ud på i almindelighed, og i sidste halvdel fokuserer jeg på hvad vi kan lære om læring af Selvbestemmelsesteorien. 

Helt grundlæggende siger SBT, at der findes to forskellige former for motivation; en god og en mindre god, og at der grundlæggende er tre psykologiske behov, der påvirker vores motivation.

I denne artikel kommer jeg til at uddybe, hvad de to former for motivation er. 

Jeg kommer også med anbefalinger på hvordan du i praksis kan arbejde med de tre psykologiske behov til at skabe motivation for udvikling og læring. Anbefalingerne kan bla. bruges til coaching, digital læring og i et undervisningslokale.

Her får du lige en indholdsfortegnelse - bare så du ved hvad du går ind til:

Del 1: Hvad er motivation

Del 2. Motivation og Læring

 

Godt? 

Lad os komme i gang.

Hvordan fungerer motivation?

Det første du skal vide om motivation er, at der helt grundlæggende er to typer af motivation: 

Indre og ydre motivation (oversat fra henholdsvis intrinsic og extrinsic).

Indre motivation er betegnelsen for at gøre noget af lyst, fordi selve handlingen er interessant, sjov og generelt tilfredsstillende i sig selv. 

Ydre motivation handler om at gøre noget med henblik på at opnå et eksternt mål som f.eks. at bestå en eksamen, vinde bonuspoint i en kundeklub, badges i en app eller lignende. 

Indre og ydre motivation findes i hver deres ende af en skala, der spænder mellem fuld selvbestemmelse (indre) til ingen selvbestemmelse (ydre). Imellem disse to yderligheder finder man forskellige grader af selvbestemmelse. Det kunne eksempelvis være tilfældet i de situationer, hvor du egentlig ikke har lyst til at udføre en handling, men alligevel anerkender, at handlingen har betydning for dig på sigt f.eks. "jeg kan virkelig ikke lide matematik, men jeg kan forstå, at det er vigtigt for mig at lære".

 

Kort sagt: Er handlingen fristende at udføre i sig selv, eller udfører jeg kun handlingen for at opnå en belønning eller undgå en konsekvens?

 

En af hovedpointerne i selvbestemmelsesteorien er, at indre motivation er langt mere kraftfuldt end ydre motivation; jo tættere vi kan komme i retning af indre motivation, des mere villige bliver vi til at udføre den pågældende handling. Du er naturligvis mere motiveret til at udføre handlinger, der i sig selv er underholdende eller behagelige - se en film, spille musik, spise kage, være sammen med gode venner - end at gøre ting på grund af eksterne årsager, som at terpe til en eksamen der ikke interesserer dig, ordne opvasken, eller vente i telefonkø.

En vigtig ting at bemærke er, at ydre motivation, såsom belønninger og straf, ofte har en negativ indvirkning på både præstation og indre motivation. 

Det kan måske overraske nogen. Det overraskede i hvert fald mig, da jeg læste om det første gang. 

Men den er altså god nok. 

Fænomenet betegnes the over justification effect. Et eksempel: En gruppe forskere belønnede børn for at tegne. Børnene kunne i forvejen godt lide at tegne og tegnede derfor frivilligt inden forsøget. Da belønningen faldt bort, tegnede børnene mindre. Belønningen havde altså mindsket deres indre lyst til at tegne. Over justification effect rammer ikke kun børn men er påvist i en lang række tilfælde, blandt andet også i forhold til løn og bonusser. En yderligere uddybning af emnet går langt ud over rammerne for denne artikel, men hvis du har lyst kan du læse mere om det, kan du læse denne artikel, hvor jeg har skrevet om Gamification. Nogle af de teknikker der hyppigst anvendes indenfor Gamification kan nemlig reelt set have en negativ effekt på motivation og læring.

 

Hvad er de væsentligste psykologiske behov for motivation?

Nu ved vi, at motivation er vigtigt, og at der er to forskellige måder at motivere en person til at udføre en handling. Men hvilke knapper kan vi i så fald skrue på for at skabe motiverende rammer?

Som jeg skrev i indledningen, så er der ifølge selvbestemmelsesteorien tre psykologiske behov, der har betydning for, hvor motiverede vi mennesker er: 

  1. Selvbestemmelse (Autonomy), 
  2. Mestring (Competence) 
  3. Samhørighedsfølelse (Purpose).

 

Selvbestemmelse

Selvbestemmelse beskriver muligheden for frivilligt at kunne bestemme over sig selv og sine handlinger. Selvbestemmelse betyder ikke fuldstændig uafhængighed af andre, eller at et individ nødvendigvis skal bestemme sig for at gøre noget andet end alle andre. Det væsentlige i forhold til motivation er, at individet har oplevelsen af, at det der sker, er i overensstemmelse med det, de selv ønsker.

Mestring

Det er motiverende i sig selv at blive god til noget. Det er derfor, at nogle mennesker øver sig i timevis på at mestre at spille guitar, eller på at drible med en bold, bare fordi det er ”sjovt”. Tilsvarende har de fleste nok oplevet, hvordan børn (i alle aldre) hurtigt bliver frustreret over at skulle træne, hvis ikke de har oplevelsen af fremgang. 

Samhørighedsfølelse

Mennesker har et universelt behov for at interagere med, være forbundet med og opleve omsorg fra og for andre. En størstedel af de valg vi tager, kan i bund og grund forklares ud fra disse behov - vi bliver eksempelvis motiveret af at udføre handlinger, der styrker vores sociale relationer, giver os social status eller på anden vis bekræfter vores tilhørsforhold til dem omkring os.

De tre psykologiske behov i praksis

Alle tre psykologiske behov behøver ikke at være til stede samtidig eller i lige høj grad. Eksempelvis kan det føles meget motiverende at gå fra dør til dør for at samle ind til et formål, man synes er meningsfuldt, også selvom der typisk ikke er den store selvbestemmelse eller kompetence involveret. Tilsvarende kan man også opleve, at mennesker, der laver rutinepræget arbejde, bliver meget mere motiverede, hvis man giver dem indflydelse på, hvordan de løser opgaven.

Et blik mod vores instinkter: Hvorfor fungerer hjernen som den gør?

I bogen ”Dr. Zukaroffs Testamente” forklarer hjerneforskeren Peter Lund Madsen, at hjernen hele tiden søger at svare på to spørgsmål; 

"Hvor er jeg?", og "hvad skal jeg?"

Sagt på en anden måde er hjernen konstant i færd med at orientere sig.

Denne orienteringsproces spiller godt sammen med selvbestemmelsesteoriens tre psykologiske behov:

  1. Hvis man lærer færdigheder, øver sig på dem og derigennem mestrer forskellige ting, så bliver man bedre rustet til at svare på spørgsmålet ”Hvad skal jeg?”.
  2. Ved at bekræfte og styrke samhørighedsfølelse i det sociale netværk man befinder sig i, bliver det nemmere at svare på spørgsmålet “Hvor er jeg?”. 
  3. Individet har behov for autonomi for frit at kunne handle i overensstemmelse med de to spørgsmål - derfor er selvbestemmelse en slags garant for, at hjernen kan ‘svare’ frit.

Hvis vi kigger på de tre psykologiske behov i selvbestemmelsesteorien med evolutionsmæssige briller på, giver det også god mening, da alle tre psykologiske behov giver en fordel i forhold til at overleve. 

Hvis vi lærer at mestre en given teknik, f.eks. at fiske, vil det øge vores overlevelseschance. Så vi er kodet til at lære og mestre nye ting, fordi de øger vores chance for at overleve. 

Samtidig er vi kodet til at være sociale, at gøre noget for eller med andre. At fungere i en flok er også noget, der øger vores overlevelseschancer. 

Endelig kan man sige, at det er meget fornuftigt, at vi mister motivationen til at gøre noget, hvis vi får indskrænket vores selvbestemmelse til at mestre færdigheder eller finde mening i det sociale. Mangel på selvbestemmelse vil på lang sigt gå ud over vores overlevelsesevne, da det mindsker vores fleksibilitet til at handle i overensstemmelse med vores egne interesser. Derfor har vi udviklet os i gennem evolution til at opsøge og blive i situationer, hvor der er et passende mix af de tre parametre.

Nu lever vi jo ikke længere på savannen, men de samme instinkter er alligevel altid til stede i os, selvom vi lever et moderne liv.

I praksis betyder dette, at hjernen gør modstand i de situationer, der ikke lever op til de tre behov. Denne modstand er blevet beskrevet indenfor psykologien med et begreb, der på engelsk hedder reactance. Ordet beskriver den modvilje, man kan opleve, når ens selvbestemmelse trues enten af andre eller af en selv. Det ses f.eks. hos mennesker, hvis man fortæller dem, at de skal stoppe med at ryge, starte med at motionere eller spise sundere. Man kan også opleve reactance som respons på, at ens fortidige ’jeg’, besluttede sig for at ”jeg skal løbe en tur søndag morgen”. Når man så vågner søndag morgen, kan man med sit nutidige jeg føle modvilje imod at skulle noget, man ikke har lyst til på nuværende tidspunkt. Hjernen vil meget hellere lave noget rart. Kage nu, motion i morgen.

Hvilken rolle spiller motivation i forhold til læring?

Lad os gå mere i dybden med sammenhængen mellem motivation og læring.

En af de største navne inden for forskning i motivation og adfærd, er BJ Fogg fra Stanford University. Fogg har lavet en model, der illustrerer den måske indlysende sandhed om sammenhæng mellem motivation og adfærd; hvis man er tilstrækkeligt motiveret, kan man udføre selv meget krævende handlinger. Tilsvarende gælder det, at jo mindre motiveret man er, des lettere skal opgaven være, før man kan få sig selv til at løfte en finger.

Kort sagt: Motivation er det eneste, der fører til frivillig forsætlig handling.

Det samme gør sig gældende for læring:

Motivation er raketbrændstof for læring. Hvis du virkelig er motiveret for at lære noget, kan du lære meget vanskelige ting fra selv dårlige materialer, og omvendt; det kan være umuligt at lære noget som helst fra de bedste materialer i verden, hvis ikke du er tilstrækkeligt motiveret til at gøre det. 

Motivation er ikke i sig selv nok til at sikre læring, men uden motivation går det ikke. Hvis du har styr på SBT, kan du begynde at udforme målrettet læring, der øger dine kursisters motivation til at præstere og lære.

Hvordan kan selvbestemmelsesteorien bruges til at skabe god læring?

De fleste der arbejder med at skabe læring, kender til de mange gode råd der, på et eller andet niveau, handler om at motivere publikum: "Gør e-learning interaktivt", "Stil spørgsmål til publikum", "Gør det socialt" osv. Nogle gange bliver rådene desværre et mål i sig selv, og så kan man eksempelvis ende med interaktivitet for interaktivitetens skyld, som jeg har beskrevet i artiklen Flick 2 Learn. Hvorfor interaktiv e-learning ikke altid er engagerende e-learning’. For at opsummere problemet her: Det er ikke tilstrækkeligt at inddrage elementer, der i sig selv virker til at fungere i overensstemmelse med de tre psykologiske behov, fokus bør være på at anvende dem dem meningsfuldt i den kontekst de indgår i.

Den danske forsker Louise Klinge har undersøgt hvordan selvbestemmelsesteoriens tre psykologiske behov påvirker elevers motivation i praksis i klasserumsundervisning. En vigtig pointe hun har, er at når en underviser taler for meget, så indskrænker de reelt elevernes autonomi, og dermed reduceres elevernes motivation for at lære.

Her følger hendes anbefalinger: 

  • Imødekom elevernes initiativer, forslag og spørgsmål (Autonomi, Mestring) 
  • Involver eleverne, og lad dem bidrage til undervisningen (Autonomi, Mestring, Samhørighedsfølelse) 
  • Lad være med at tale for længe ad gangen (Autonomi)
  • Lad eleverne hjælpe hinanden (Samhørighedsfølelse)
  • Sørg for, at eleverne har det godt sammen (Samhørighedsfølelse)

Disse er blot nogle få eksempler på de forskellige behov i praksis.

En ting jeg rigtig godt kan lide ved selvbestemmelsesteorien er, at den er lige så anvendelig inden for offentlig uddannelse som inden for det, man kan kalde corporate learning. 

Her følger nogle tips, som forhåbentligt kan fungere som inspiration til læring, der imødekommer dine kursisters psykologiske læringsbehov - jeg har opdelt de forskellige tips under hvert af de tre behov:

Autonomi og læring

Stol på dine kursisters input og villighed til at lære. Uanset om du udvikler klasserumsundervisning, e-learning eller anden digital læring, bør du respektere dine kursisters behov for at have indflydelse på hvordan, de lærer, og antage at de faktisk ønsker at lære - hvis ellers det de bliver præsenteret for, er relevant for dem. Få ting er lige så demotiverende som at blive mistroet, undervurderet og tvunget til at gøre noget - et flueben i et LMS eller regneark er ikke en garanti for at nogen har lært noget som helst.

Undgå kognitivt ‘overload’. Kursisternes behov for selvbestemmelse bør balanceres med risikoen for kognitivt ”overload”, der betegner en situation, hvor kursisterne bliver tilbudt flere valgmuligheder, end de kan overskue. Sagt på en anden måde: i enhver læringssituation bør man overveje, om niveauet af selvbestemmelse er for højt eller for lavt, og hvordan det påvirker modtagerens motivation.

Gør læringen fleksibel og nem at overskue. Hvis du designer e-learning - faktisk enhver form for digital læring - kan du imødekomme kursisternes behov for selvbestemmelse, ved at give dem mulighed for at starte, stoppe, pause, spole tilbage og hurtigt frem i materialet. Du bør også give dem mulighed for at springe sider og sektioner over, eller hoppe til sektioner, de er særligt interesseret i. For at kursisterne kan føle, at de har tilstrækkelig viden til at træffe gode autonome beslutninger, skal de også vide, "hvor de er" i indholdet, og hvor meget der er tilbage.

Sørg for at forventningsafstemme. Du bør helt fra starten sørge for, at de forstår, hvad de forventes at skulle lære. Ved at gøre dette skaber man et overskueligt rammeværk, så kursisterne undgår at blive i tvivl om relevansen af det, de lærer. Dette har også indvirkning på deres opfattelse af samhørighed.

Mestring og læring

Ikke for let, ikke for svært. Mennesker har både et behov for at føle, at de er kompetente, men også at de bliver kompetente. Sørg for, at forholdet mellem kursistens evne og opgavens sværhedsgrad er passende. Er opgaven for let, vil kursisten føle sig talt ned til og kede sig. Er den for svær, vil kursisten føle sig dum og blive frustreret. At ramme balancen er naturligvis lettere sagt end gjort, men hvis du kender din målgruppe, så bør dette være højt på prioriteringslisten. Teorien om Predictive Coding giver en god forklaringsmodel på hvorfor det forholder sig sådan. Jeg har skrevet om predictive coding i artiklen: Din hjerne er IKKE en computer - om Predictive Coding.

Lad dem finde ud af ting for sig selv. Snarere end at fortælle dem alt, så giv kursisterne mulighed for at finde ud af ting selv. Igen bør dette afbalanceres med risikoen for, at indholdet bliver for svært.

Lad kursisterne øve sig, og giv dem feedback. En af de bedste måder at hjælpe dine kursister med at få læring til at hænge fast, er ved at lade dem øve sig. Uanset om det handler om brandsikkerhed, GDPR-compliance eller matematik, så er der få ting, der kan hamle op med gode øvelser. Man kan ikke forvente at folk husker noget grundigt, bare fordi man har fortalt dem noget én gang. Gør øvelserne endnu mere meningsfulde ved at give konstruktiv feedback - på den måde kan de få en oplevelse af at blive bedre, og finde ud af hvordan de kan forbedre sig yderligere.

Samhørighedsfølelse og læring

Gør det meningsfuldt. Sørg for at kursisterne forstår hvorfor, det er vigtigt for dem - eller for andre mennesker - at de lærer det, du vil have dem til at lære. Der kan være stor forskel på, hvad der gør, at forskellige individer oplever noget som meningsfuldt, derfor kan man med fordel overveje, om det er muligt at gøre det meningsfuldt på flere forskellige måder samtidigt.

Gør det socialt. Mennesker bliver mere motiverede til at lære, når det de laver sættes ind i en social kontekst. Få folk til at arbejde sammen med andre mennesker. Bemærk, at sociale elementer ofte falder hårdt til jorden, hvis ikke kursisterne oplever et formål eller en anvendelse af det sociale. Når man arbejder med digital læring, er det eksempelvis ikke nok bare at stille et diskussionsforum til rådighed. Hvis kursisterne skal bruge det, skal de hjælpes i gang, og det skal tydeliggøres, hvilket formål de sociale elementer tjener.

Gør det levende. Undgå at læringsmaterialet blot formidler fakta, som du forventer, at folk skal huske. Brug gerne storytelling. Fortæl f.eks. historier om, hvordan folk er påvirket af det, de skal lære. Brug billeder eller video af personer (måske kolleger?) i dit indhold, og få evt. dem til at forklare det, der skal læres. På denne måde bliver det lærte på én og samme tid mere håndgribeligt og interessant, og dine kursister bliver bedre rustet til at bruge den nye viden i praksis.

Her til sidst...

Ovenstående udgør ikke nogen endegyldig liste over alle de anbefalinger, som man kan udlede af selvbestemmelsesteorien - det er der slet ikke plads til i et blogindlæg! Forhåbentlig har jeg alligevel illustreret, hvordan selvbestemmelsesteorien kan bruges som et praktisk redskab, når man designer læring.

Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du har ideer til, hvordan man kan støtte hver af de tre psykologiske behov i læringsdesign. 

Har du lyst til at lære mere?

Måske kunne du være interesseret i vores Kursus i (digital) didaktik - Lær at designe god læring.

På kurset lærer du at udvikle læring, der fanger dine modtageres opmærksomhed og arbejder med deres motivation for at lære. Kurset er også til dig der der underviser i et  klasseværelse, eller online og trænger til en faglig booster.

Har du lyst til at lære mere på egen hånd?

Hvis du er interesseret i at læse mere om motivation og læring kan disse artikler måske interessere dig.

Hvis du vil vide mere om digital læring og e-læring kan du starte med vores Elearning FAQ

Leder du efter hjælp til udvikling af e-learning, eller vil du gerne have et kursus om e-learning, hvor du lærer selv at lave e-læring - så kan vi også hjælpe dig.

Motivation, Selvbestemmelsesteorien, Læring, Digital Didaktik,

Om forfatteren