Elearning Blog (side 3)

Det er vigtigt at forstå, at selvom hjernen er ”plastisk”, dvs. at forskellige områder i hjernen kan ændre funktion, så er det ikke sådan, at de enkelte nerveceller i hjernen grundlæggende skifter funktion. Enten affyres nerveceller, eller også affyres de ikke. Den ændrede funktion, ”læringen”, kommer af, at der dannes nye forbindelser til andre nerveceller, og/eller, at eksis ...

Man hører om gamification alle steder, men hvad er det, og virker det faktisk?

I denne artikel vil jeg forklare hvad gamification er, dele nogle praktiske erfaringer med at implementere gamification, kigge på hvad videnskaben siger om effekten af gamification og til sidst komme med nogle anbefalinger til hvad man skal være opmærksom på, hvis man overvejer at anvende spilelementer i forbindelse med læring.

 

Udover indre motivation så taler selvbestemmelsesteorien også om udefrakommende (extrinsic) motivation. Herunder falder straf og belønning. Vi kan ligeså godt få svesken på disken fra start: Det virker ikke ret godt. Overjustification effect Hvis man spiser en sød frugt som man kender, så forventer hjernen, at den er sød og bliver derfor ikke synderligt ”glad”, når man smage ...

De fleste korte forklaringer om, hvordan hjernen fungerer, stopper ved det jeg har beskrevet i artiklerne Hjernen og læring, Bedstemor-neuroner, Jennifer Aniston og Catwoman, Hjernen forklaret med Facebook og Neuro for nørder: nerveceller, aksoner, dendritter og synapser. Nerveceller og synapser plus det løse. Noget jeg synes mangler i det billede, er en forklaring på, hvordan ...

Bevæbnet med viden fra vores Facebook eksempel, så lad os kigge på biologien.En nervecelle fungerer ved hjælp af elektriske impulser og affyres typisk mellem 5 til 50 gange i sekundet. Hver enkelte nervecelle kan skabe tusindvis af forbindelser til andre nerveceller vha. nogle udvækster kaldet aksoner og dendritter. Dendritter fra én nervecelle skaber forbindelse til en akso ...

Det, der sker i hjernen, når vi træffer en beslutning er meget konkret, men også ret teknisk og derfor måske lidt svært at forstå. For selv bedre at forstå har jeg leget med at bruge Facebook som metafor til at forklare det til en start. (Så bær over med mig, hvis du er hjerne- eller Facebook nørd, og du synes, at jeg siger noget, der er lidt udetaljeret. Jeg lover at gøre det ...

I 1960 foreslog neuroforskeren Jerry Lettvin, at folk havde specifikke nerveceller, der svarede til et enkelt koncept, f.eks. deres bedstemor. Altså, at du inde i dit hoved har én specifik nervecelle, der repræsenterer din bedstemor, en anden, der repræsenterer din bedstefar osv. Ideen om disse meget specifikke nerveceller, kaldet bedstemor-neuroner, blev hurtigt fejet af banen ...

Jeg har efterhånden læst en del både om læring og naturvidenskab, især om hjernen og kognitiv psykologi, og jeg synes det er slående, i hvor lille grad viden om hjernen og dens funktion inddrages i bøger om læring, og hvor lidt det, man kunne kalde ”anvendt læring”, behandles i bøger om hjernen. Og det undrer mig dybt, for når alt kommer til alt, er det er vel i hjernen læring ...

Inden for mikrolæring er ideen, at man over en periode gentagne gange bliver præsenteret for ganske små bidder af information, man skal lære, eller opgaver man skal udføre. Disse små bidder af information kaldes ofte learning nuggets – og det lyder jo meget appetitligt. Ideen er god, da læring ikke er en hændelse, men en proces, der kræver tid. Når det, der kræves af modtageren ...

Hjernen er IKKE en computer og forsøger heller ikke på at være det. Allerhelst vil den være en krystalkugle, der kan se ind i fremtiden for bedre at kunne håndtere de situationer der måtte opstå. Viden om fortiden, dvs. minder, er kun vigtige i det omfang, at de måske kan hjælpe os til at træffe bedre beslutninger i fremtiden. Denne indsigt bygger på teorien om Predictive Coding og har betydning for hvordan vi mennesker lærer og hvad der motiverer os.