Compliancelæring uden læringsteater
Obligatoriske forløb om GDPR, informationssikkerhed og arbejdsmiljø, bygget om de få ting, folk skal gøre anderledes. Og et ærligt svar, når et kursus ikke er det, der skal til.
»Det har været fedt med et samarbejde, hvor vores idéer og ønsker er blevet udfordret på den gode måde.«
Det, der gør compliance svært
Compliance er dér, hvor e-læring oftest ender som teater. Folk bliver sendt gennem et kursus, ikke fordi adfærden skal ændre sig, men fordi nogen skal kunne dokumentere, at alle har været igennem det. Bagefter står der grønt i flueben i trackingsystemet, og ude i hverdagen er alt, som det plejer. Intet er forandret.
Noget af det sværeste ved compliance-uddannelse er, at man skal lære folk noget, de i forvejen tror, de ved. Eller noget som de måske synes er vigtigt – men også er lidt kedeligt.
Reaktionen fra afsenderen er som regel at gøre det mere interaktivt, eller flottere animation. Sætte en direktør i starten, der kan sige, at det er vigtigt. Men hvis man ikke reelt løser problemet så er man havnet i læringsteater: noget, der ligner læring – pæne slides, en talking head, en quiz, alle kan bestå – men som hverken skaber læring, adfærd eller værdi.
»Jeg har ikke brug for et kursus om IT-sikkerhed. Jeg har brug for at have mindre travlt.«
Lars, IT-arkitekt (ekspert i IT-sikkerhed), i citat fra bogen Superlæring 2 — Fra læringsteater til adfærd (under udgivelse).
Jo hårdere man forsøger (på den forkerte måde), jo værre risikerer man at gøre det. Et regelsæt bliver dækkende ved at vokse, og jo mere der kommer med, jo mindre af det sætter sig. Går man efter perfekt compliance, ender man med mindre compliance. Optimal compliance, ikke perfekt.
Det ironiske er at meget compliance træning glemmer at kommunikere på en måde som mennesker reagerer på, samtidig med at de siger at den største årsag til fejl er mennesker. Det bygger på en fejlslutning: information giver ikke nødvendigvis læring, og læring giver ikke nødvendigvis adfærd.
Vend forløbet om, og start ved situationen
I stedet for at dumpe teorien i hovedet på dem og slutte af med en test, så oversæt teorien til situationer, modtagerne kommer ud for, og bed dem handle.
Lad være med at give dem teorien først, men kast dem ud i det og lad dem vælge hvad de vil gøre. Svarer de forkert kan du give dem teorien som feedback. Svarer de rigtigt kommer de hurtigere igennem kurset.
Spørgsmålene skal være svære at svare på. Kan de genkende et databrud? Ved de, hvordan de melder det? Kan de spotte en phishingmail?

Nogle gange skal det slet ikke være et kursus
En del af det, der i dag ligger som compliance-kurser, bliver bedre som noget andet. En tjekliste. Et diagram over, hvem der skal spørges hvornår. En besked, der kommer på det rigtige tidspunkt det rigtige sted i systemet.
Competition Compass
In doubt in a conversation? Answer yes or no.
Is the other party a competitor? YES
- YESIs it about prices, plans, capacity or customers? STOPSay no out loud · Leave · Tell Legal today
- YESOnly public or general information? GOStick to the facts · Topic changes? Start again
- NOOnly public or general information? PAUSENo agreement, no figures · Ask Legal first
Is the other party a competitor? NO
- YESAbout their resale price — or a competitor's information? STOPSay no out loud · Leave · Tell Legal today
- YESExclusivity, sales limits — or are we big in the market? PAUSENo agreement, no figures · Ask Legal first
- NOExclusivity, sales limits — or are we big in the market? GOStick to the facts · Topic changes? Start again
Authorities at the door? Cooperate · Call Legal · Delete nothing. If in doubt, choose PAUSE. Training aid, not legal advice — Legal/Compliance decides. Simplified draft of the Competition Compass.
Prøven er den samme hver gang: gør det her det lettere at handle rigtigt — eller sværere at handle forkert? Er svaret ikke tydeligt, skal det skæres væk.
Vores compliance-løsninger bliver derfor typisk kortere og mere målrettede. Ofte består de af et (kortere) kursus eller en video suppleret med andre løsninger.
Et eksempel
Esbjerg Kommune bad om at få et halvanden times lederkursus om sygefravær tilpasset fra en anden kommune. Vi foreslog noget andet, og det var de med på. Først en workshop med ledere, tillidsvalgte og arbejdsmiljøfolk om, hvad der stod i vejen for kommunens egen 1-5-14-model.
Workshoppen viste, at det ikke var manglende viden, men snarere at ledere og medarbejdere ikke kunne se meningen, og måske heller ikke var helt trygge ved at følge reglerne. Løsningen blev blandt andet at adressere begge udfordringer via tre korte explainere på ni minutter tilsammen. Kernen var den video, der sikrede og skabte en gensidig forventning om, at lederen ringede på dag ét.
Sådan har vi gjort det før
Odense Kommune
Informationssikkerhed, GDPR, god forvaltningsskik og arbejdsmiljø til en kommune, hvor funktioner og forudsætninger spænder vidt. Det blev til fem moduler på knap halvanden time i alt, bygget sammen med kommunens egne fagfolk: et basismodul om god adfærd med data og oplysninger til dem, der ikke arbejder med emnerne til daglig, og fire, der går tættere på.


Fra to af de fem moduler: basismodulet om god adfærd med data, og modulet om GDPR.
Aarsleff Rail
Et obligatorisk sikkerhedskursus til både egne medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere, som skal være gennemført, før man får adgang til arbejdspladsen. Kurset tager cirka syv minutter og findes på dansk, engelsk, tysk og polsk i samme pakke.
Hele kurset er situationer fra en rigtig arbejdsplads. Du skal hente materialer et stykke væk, og mellem dig og materialerne ligger sporet. Hvad gør du? Kurset handler blandt andet om fareblindhed: når man har gjort det samme mange gange uden problemer, begynder det at føles mindre farligt, selv om risikoen er den samme.

»Det har været vigtigt for os at udvikle et sikkerhedskursus, der fungerer i den virkelighed, vores medarbejdere og samarbejdspartnere står i hver dag. Sikkerhed handler ikke kun om at kende reglerne – det handler om at kunne træffe de rigtige valg i konkrete situationer. Derfor har vi haft fokus på at gøre læringen enkel, tilgængelig og praksisnær med realistiske cases, mobil adgang og et format, der er nemt at gennemføre ude på arbejdspladsen.«
Jeres eget system, jeres egne sprog
Vi kan levere e-læring i SCORM 1.2 eller 2004, og pakken sender både gennemførelse og resultatet af spørgsmålene tilbage til jeres eget system. Har I ikke system til tracking og rapportering, kan I bruge vores Activate LMS.
Vi kan lave kurser på alle de sprog du måtte ønske. Vi har lavet e-læring på blandt andet grønlandsk, ukrainsk, polsk, tysk, engelsk og svensk.
Tilgængeligheden følger WCAG 2.1: undertekster, tastaturnavigation, kontrast og alternativtekster.
Sådan foregår det
- WorkshopVi starter hos jer, med dem, der ejer reglerne, og gerne et par af dem, der skal følge dem. Hvad er det, folk skal gøre anderledes, og hvad står i vejen — er det utrygt at sige fra, giver reglen ikke mening dér, hvor man står, kan man den ikke, eller er den bare for besværlig? Svaret afgør, hvad der skal bygges, og om noget af det slet ikke skal være et kursus.
- StoryboardI ser hele forløbet på skrift, situation for situation, før noget bliver produceret. Jeres jurist eller compliance-ansvarlige læser det igennem og retter, mens det stadig er billigt at rette.
- ProduktionSituationer, svar, feedback, animation og speak bygges på det godkendte storyboard. Oversættelse og indtaling kommer ind her.
- LeveringSCORM-pakke, kildefiler og rettigheder. Vi hjælper med at lægge det ind og med at tjekke, at gennemførelse og resultater kommer retur, som de skal.
Hvad koster det
De fleste compliance-forløb lander mellem 30.000 og 120.000 kr. og er klar på fire til tolv uger. Det afhænger af, hvor mange emner der skal med, hvor mange situationer der skal bygges, og hvor mange sprog det skal ud på. Store programmer med mange moduler og sprog går op til 250.000 kr.
Skal I bruge en version af noget, der allerede findes, ligger tilpasningen lavere, fordi manuskript og animation er lavet.
Ofte stillede spørgsmål
Vi skal kunne dokumentere, at alle har været igennem. Kan vi det?
Ja. Gennemførelse, tidspunkt og svar sendes tilbage til jeres eget system som i ethvert andet SCORM-forløb. Forskellen ligger i, hvad der skal til for at bestå: situationer, man skal kunne håndtere, i stedet for definitioner, man skal kunne genkende.
Kan vi selv rette i det bagefter?
Ja. Det afhænger lidt af løsningen. Hvis vi optager en video er det jo lidt svært, men hvis I eks. gerne vil redigere nogle spørgsmål i en quiz er det intet problem.
Vi har allerede et forløb. Kan I kigge på det?
Ja. Send det, I har, så siger vi, hvad vi ville gøre anderledes. Nogle gange er svaret at skære noget væk i stedet for at lave nyt.
Send os jeres regler
Politikken, vejledningen eller det kursus, I bruger i dag. Så vender vi tilbage med, hvad der skal øves, hvad der kan klares med en tjekliste, og hvad der kan skæres væk.
Tomas Pødenphant Lund, ElearningSpecialist
Skriv: info@elearningspecialist.com · Ring: 25 94 81 66