Udvikling af e-learning for Energinet
I efteråret 2017 blev vi kontaktet af Energinet, som ønskede at få udviklet e-learning til understøttelse af overgangen til Flexafregning. Formålet med e-learningen var at informere en række interessenter om, hvad flexafregning er. Emnet er lidt teknisk, og derfor var der et ønske om at få det formidlet så enkelt og visuelt som muligt.
Vi startede med en indledende workshop for at få afklaret målgruppe, læringsmål og virkemidler. Herefter skrev vi storyboard på baggrund af input fra Energinets eksperter. Så gik vi i gang med grafik og speak og samlede til slut det hele i værktøjet Articulate StoryLine.
Se e-learning modulet
I et tæt samarbejde med Energinet finpudsede vi e-learningen, indtil vi stod med det færdige resultat, som du kan se her.
E-learningen skulle afvikles fra Energinets hjemmeside, og der var derfor ikke behov for et LMS.
Her kan du læse mere om hvordan vi hjælper vores kunder med at udvikle e-learning.