Udvikling af e-learning for Aarhus Kommune
I foråret 2016 blev vi kontaktet af Aarhus Kommunes digitaliseringsafdeling, som ønskede bistand til at køre et projekt i mål. Det overordnede mål var at udvikle e-læring til at understøtte udrulning af et nyt borgerjournalsystem, Columna Cura. Columna Cura, der udvikles af virksomheden Systematic, skulle tages i brug af 5000 medarbejdere i Aarhus Kommunes ældrepleje et år senere. Digitaliseringsafdelingen har egen e-læringsenhed, der normalt tager sig af udvikling af e-læringsindhold men grundet en ledende medarbejders barsel samt omfanget af opgaven, blev vi kontaktet.
Blended learning implementering
E-learningen skulle være det bærende element i implementeringen, men skulle samtidigt indgå i en samlet blended learning løsning med tilstedeværelsesundervisning, lokale implementeringsagenter, informationsvideoer og meget andet. Det er en af de største og mest professionelle læringsimplementeringer vi har medvirket i. Det var klogt og naturligt af Aarhus Kommune at bruge så meget energi på at forberede og uddanne personalet, da Columna Cura, udover at være et helt nyt IT-system, også skulle implementere Fælles Sprog III, en fælleskommunal metode udviklet af KL til dokumentation og udveksling af data på social-og sundhedsområdet.
Mange store udfordringer
En væsentlig udfordring ved opgaven var, at Columna Cura var et udviklingsprojekt som blev udviklet agilt. Det betød blandt andet, at systemet ikke havde været oppe at køre i særlig lang tid, før det skulle tages i brug. Det betød også, at det ændrede sig hyppigt. Derudover var der nogle meget specifikke tekniske krav, der skulle opfyldes. Sidst, men ikke mindst, blev projektet udviklet i et samarbejde med Aarhus og Københavns Kommune. Det betød at e-learningindholdet skulle udvikles således, at der blev taget hensyn til de forskelligheder, der er i de to kommuner, samtidig med, at indholdet var så konkret som muligt.
Den store arbejdsbyrde betød også, at vi i en periode havde havde vi brug for at øge e-learningenhedens produktionskapacitet markant. Denne opgave blev løst ved at in-source freelancere, og ved at ansætte nye medarbejdere.
Udvikling af mere end seks timers e-learning
I løbet af projektet arbejdede vi blandt andet med følgende opgaver: udvikling af det overordnede koncept, valg af udviklingsplatform, valg af udviklingsmodel, budgetter, ledelse, rekruttering af medarbejdere, didaktisk sparring, visualisering - og meget andet. Vi udviklede i alt 28 moduler i Articulate Storyline; mere end 6 timers e-learning. Arbejdet blev udført i et tæt samarbejde med Aarhus Kommunes dygtige medarbejdere.
Det blev et samarbejde der strakte sig over mere end et år. Først fungerede vi som midlertidig afdelingsledelse og da den ledende medarbejder vendte tilbage fra barsel, indgik vi i et effektivt ledelsesteam, der forsatte, indtil opgaven var løst.
Du kan se eksempler på nogle af de moduler vi udviklede her:
Introduktionsmodul. Formidlingen i modulet sker via en dialog i mellem en rigtig filmet person og en animeret figur.
Dette modul er mere "klassisk" software systemtræning, dog med det twist, at brugeren i høj grad bliver bedt om at prøve sig frem - men uden at blive ladt i stikken.
Skal vi hjælpe dig med at lave e-learning?
Her kan du læse mere om hvordan vi hjælper vores kunder med at udvikle e-learning.