Lær at lave elearning med Articulate StoryLine

Hos ElearningSpecialist elsker vi Articulate Storyline.

Med Articulate StoryLine er det nemlig super let at lave e-læring hvor lyd, billede, tekst, video, animation, quizzer osv. spiller sammen, så det bedst understøtter læring.

Vi har arbejdet med Articulate Storyline siden den første version kom på markedet i 2012. I løbet at den tid har vi selvfølgelig gjort os mange erfaringer. Erfaringer som vi gerne vil dele med dig. Derfor finder du, nederst på denne side, links til gratis tips og tricks til Articulate Storyline.

Men hvis vi lige må låne din tid et øjeblik, så vil vi gerne fortælle dig hvorfor du skal overveje at hyre os til at holde en workshop eller et kursus hvor vi hjælper dig i gang.

Har du tid?

Sagen er den, at Articulate Storyline er ret let at bruge - og derfor også ret let at lære at bruge. Du kan sagtens lære dig selv at bruge det.

Derfor falder mange i Hvor-Svært-Kan-Det-være fælden. En fælde der har ført til nedenstående udsagn:

Alle PowerPoints i verden er spændende!

Nej vel?

Men hvorfor snakker han om Powerpoint, tænker du måske?

Det er fordi at det er oplagt at sammenligne Articulate Storyline med PowerPoint.

PowerPoint er også super let at bruge, og derfor er der mange mennesker der hurtigt lærer sig de 5 % af programmet der skal til for at kede helt sagesløse kolleger ihjel.

Sådan er du ikke vel?

(OK, vi indrømmer at det har vi nok også gjort på et tidspunkt).

Sidder du med fornemmelsen af at der findes funktioner i PowerPoint som kunne spare dig en masse tid - hvis bare du kendte dem?

Det gør vi i hvert fald. Men vi orker heller ikke at tage et kursus fra A til Z om PowerPoint. 

Vi tror selvfølgelig ikke at du falder i Hvor-Svært-Kan-Det-være fælden når du skal lære Articulate Storyline, men tænk hvis du kunne ...

  • lære præcis det du har brug for at blive produktiv i Articulate Storyline.
  • lære at lave e-læring som dine kolleger synes er spændende?
  • komme igang på een dag - i stedet for at bruge en lille uges tid på selv at lære det?

Hvorfor skal du hyre os?

Altså, udover fordi vi er gode til at forklare hvad der nødvendigt at vide for at være produktiv?

Hvis det ikke er grund nok, så kommer en mere:

 

Vi har haft flere problemer med Articulate Storyline end du nogensinde får.

 

Hvorfor skulle det nu være en god ting tænker du?

Det er det fordi vi kan spare dig for en masse problemer...

Sagen er den, at vi er gode til at lave alt det der er svært i Articulate Storyline - og vi har derfor har vi virkeligt presset Articulate Storyline. 

Hvis du lærer dig selv Articulate Storyline, så vil du sandsynligvis løbe panden imod i en mur på et tidspunkt. Vi har sandsynligvis ramt samme mur før dig, og enten fundet en løsning på det du vil, eller fundet ud af at det ikke kan lade sig gøre. (Men vi er nogle stædige kæmpenørder når det kommer til Articulate Storyline  - så vi finder næsten altid en løsning.)

 

Bundlinjen er, at vi kan give dig en genvej til at blive produktiv, undgå problemer og til lære at lave spændende e-læring med Articulate Storyline - uden at det koster dig en bondegård.

 

Hvad får du ud af det?

Lad os være helt ærlige:

Du bliver ikke ekspert eller får mange års erfaring ved at tilbringe en dag sammen med en af vores undervisere, men du bliver i stand til at udvikle e-læring med lyd, billede, video, quizzer og interaktivitet - på bare en dag.

Vi hjælper dig også med LMS og SCORM-indstillinger i Articulate Storyline så du har styr på det en gang for alle. Selvfølgelig hvis du har brug for det. (Det har de fleste).

Du kan arbejde med det indhold du ønsker i løbet af workshoppen, så når dagen er omme er du godt i gang med at producere.

 

Har du hørt nok?

 

Ja tak, jeg vil gerne booke en Articulate Storyline workshop.

 

Hvem kan deltage?

Workshoppen henvender sig primært til dig, der er nybegynder inden for e-learning, men vi kan også tilpasse indholdet til erfarne brugere af Articulate StoryLine.

Hvad kommer du typisk til at arbejde med?

  • Introduktion til Articulate StoryLine ved hjælp af konkrete eksempler
  • Introduktion til brugergrænsefladen
  • Praktisk erfaring med at arbejde med:
    • Grafik, billeder og tekst
    • Lyd og speak
    • Video
    • Opsætning af quizzer og certifikater (resultatsider)
    • Brug af timeline
    • Animation
    • Publicering til LMS og web
    • Interaktivitet i Articulate StoryLine
    • Screen Recording (hvis det er relevant for dig)

Undervejs kan du arbejde med egne emner og indholdet kan tilpasses efter dine behov. Vi kan også inkludere mere avancerede emner (triggers, javascript, SCORM, Masterslides osv) hvis du har behov for det. (men det er der nærmest ikke nogen der har)

Hvis du har valgt at få produceret en skræddersyet Articulate Storyline skabelon inden workshoppen, vil undervisningen naturligvis tage udgangspunkt i den. Vi afholder ofte denne workshop i sammenhæng med workshoppen Lær at designe god læring der udelukkende fokuserer på at klæde dig på til at udvikle spændende e-læring.

Hvad kræver det af dig?

Vi kommer til dig, og du bestemmer selv, hvor mange, der deltager.  Vores erfaringer siger os at en holdstørrelse på 10 eller færre personer fungerer bedst.

Vi skal bruge et undervisningslokale med projektor/storskærm og internetforbindelse.

Du og dine kolleger skal afsætte en dag til at deltage i workshoppen.

I skal have den seneste version af Articulate StoryLine installeret hos dem, som skal deltage i undervisningen. Articulate tilbyder en 30 dages gratis prøveversion.

Hvad koster det?

Prisen for en heldagsworkshop er 10.000 kr. ex. moms - uanset antallet af deltagere. Hvis I eksempelvis er 10 mennesker, så er prisen 1000 kr. per deltager.

Hvis du køber flere workshops, support klippekort og evt. skabeloner finder vi en skarp pris til dig.

 

Ja tak, jeg vil gerne have hjælp til at lære Articulate Storyline.

 

 

Kan jeg købe konsulenthjælp - eller support - af jer hvis jeg får brug for det?

Ja det kan du tro. Vi elsker en udfordring - og vi har løst mange specielle problemer med Articulate Storyline gennem tiden.

Vi lærer gerne fra os når vi har fundet en løsning på dit problem.

 

Kan I også udvikle skræddersyet elearning med Articulate Storyline for mig?

Ja, det kan du læse mere om her: Udvikling af skræddersyet elearning.

 

Gratis tips og tricks til Articulate Storyline

I toppen af denne side lovede vi dig nogle gratis tips og tricks til Articulate Storyline; de kommer her: