I 1960 foreslog neuroforskeren Jerry Lettvin, at folk havde specifikke nerveceller, der svarede til et enkelt koncept, f.eks. deres bedstemor. Altså, at du inde i dit hoved har én specifik nervecelle, der repræsenterer din bedstemor, en anden, der repræsenterer din bedstefar osv. Ideen om disse meget specifikke nerveceller, kaldet bedstemor-neuroner, blev hurtigt fejet af banen som værende alt for simplificeret.
Vi spoler hurtigt frem til 2005, hvor man i artiklen ”Why your brain has a Jennifer Aniston cell”, kan læse om forskning udført af Rodrigo Quiroga fra University of Leicester. Quiroga og hans team henvendte sig til otte patienter, der var i behandling for svær epilepsi. I et forsøg på, at lokalisere de områder af hjernen, der var ansvarlige for patienternes anfald, fik hver patient implanteret omkring 100 små elektroder i deres hjerne. Mange af elektroderne blev anbragt i hippocampus - et område i hjernen, der fungerer som en slags indeks over vores langtidshukommelse, og som er afgørende for langsigtet hukommelsesdannelse. Nu er det ikke så ofte, at forskere får lov til at operere elektroder ind i hovedet på folk uden grund, og derfor bruges disse operationer indimellem til anden forskning i hjernens funktion end hovedformålet, som i dette tilfælde var at kurere eller lindre patienternes epilepsi. Dette sker naturligvis med patienternes fulde samtykke.
I deres ’sideprojekt’ viste forskerne først hver patient mellem 71 og 114 billeder af berømte mennesker, steder og madvarer. For hvert individ målte forskerne den elektriske aktivitet eller affyring af nervecellerne forbundet til elektroderne. Af de i alt 993 nerveceller, der blev målt på, blev 132 affyret til mindst et billede.
De 132 nerveceller blev nu undersøgt nærmere. Dette skete ved, at forskerne viste tre til syv forskellige billeder af de motiver, der skabte en respons. For eksempel så en kvinde syv forskellige billeder af Jennifer Aniston sammen med 80 andre billeder af dyr, bygninger eller yderligere berømte personer som Julia Roberts. Nervecellen ignorerede næsten alle andre billeder, men fyrede støt hver gang Aniston dukkede op på skærmen. Nervecellen fyrede også som svar på et billede af Jennifer Anistons tidligere Friends-kollega, Lisa Kudrow, der spiller Phoebe i serien. Dette antyder, at Jennifer Anistons og Lisa Kudrow er bundet sammen i denne særlige kvindes hukommelse.
Holdet fandt lignende resultater hos en anden kvinde, der havde en nervecelle til billeder af Halle Berry. Nervecellen reagerede på en tegning af hendes ansigt og på et billede med hendes navn. "Denne nervecelle svarer på begrebet, den abstrakte enhed, af Halle Berry," siger Quiroga. "Vi viste også billeder af Halle Berry som Catwoman, og du kan næppe se hende på grund af masken. Men hvis du ved, det er Halle Berry, så affyres nervecellerne stadig."
Da forskerne jo ikke kunne undersøge alle nervecellerne i hele hjernen, kan man ikke sige, at forsøget beviste, at konceptet ’Jennifer Aniston’, kun findes i den ene nervecelle der reagerede. Forsøget tager ikke højde for, at nervecellen er forbundet med andre nerveceller, der blot ikke blev målt på - og at det kan være, at flere nervecellers aktivitet tilsammen repræsenterer Jennifer Aniston i den pågældende hjerne.
Har du lyst til at lære mere?
Hvis du vil vide mere om digital læring og e-læring, kan du starte med vores Elearning FAQ
Hvis du er interesseret hjernen og læring vil du sikkert kunne lide disse artikler.
- Hjernen og læring
- Hvad sker der i hjernen, når vi lærer?
- Hjernens funktion forklaret med Facebook
- Neuro for nørder: nerveceller, aksoner, dendritter og synapser
- Neuroner i en bedøvet kat
- This is your brain on Tetris
- Det mentale haglgevær
- Bias i vurdering af egen læring
Hvis du er interesseret i at læse mere om motivation og læring kan disse artikler måske interessere dig.
- Selvbestemmelsesteorien. Den vigtigste teori du skal kende om læring.
- Tvangsdesign – hvordan man ikke skal designe elæring.
- Hvilke læringsmetoder understøtter bedst motivation for læring?
- Din hjerne er IKKE en computer - Predictive Coding
- Flick 2 learn. Hvorfor Interaktiv elearning IKKE altid er spændende e-learning