E-learning hvad er det
Hvad er e-læring? Hvordan laver man e-læring? Hvilke programmer bruger man? Hvad er SCORM? Få svar her.
E-læring er ikke læring. Det er en leverance-form.
Det lyder måske underligt fra et firma, der lever af at lave e-læring. Men det er pointen: e-læring er et medie — tekst, billede, lyd, video og interaktive opgaver, som folk kan bruge på en computer, tablet eller smartphone. Uanset hvor de er, når de har tid, og præcis når de har brug for det. Mediet i sig selv skaber ingen læring. Det gør indholdet — og om folk rent faktisk gør noget anderledes bagefter.
Hvad e-læring så er — og hvad man får ud af det
For en virksomhed er styrken typisk, at uddannelse bliver:
- Billigere — færre rejser, forplejning og spildte arbejdstimer.
- Mere fleksibel — adgang 24/7, uanset sted, og let at sprogtilpasse.
- Hurtigere — ingen venten på det næste hold eller på rejsetimer.
- Dokumenterbar — I kan bevise, at medarbejderne rent faktisk er blevet uddannet.
E-læring er især stærkt, når mange skal det samme, og målet er en grundlæggende forståelse eller en bestemt adfærd: onboarding, oplæring i IT-systemer, en ny procedure.
Se e-læring i praksis
Teori er én ting. Her er nogle rigtige forløb, vi har lavet — klik på et billede og prøv dem selv, eller læs historien bag:
Aarsleff Rail – sikkerhedskursus med QR-adgang og automatisk diplom
åbn eksemplet · læs casen
Odense Kommune – informationssikkerhed
åbn eksemplet · læs casen
Region Sjælland – det danske sundhedsvæsens opbygning
åbn eksemplet · læs casen
Grønlands Idrætsforbund – fra push til pull
åbn eksemplet · læs casen
Menneskerettigheder: Handling og ansvar i arbejdslivet (lavet i Articulate Rise — uden film)
Et 20-minutters demokursus lavet til at understøtte ESG-arbejde, fra dengang det så ud til, at en række virksomheder skulle uddanne medarbejdere i menneskerettigheder: FN's konventioner, diversitet og inklusion, bias — og en afsluttende quiz. Bygget alene med tekst, billeder og opgaver.
åbn eksemplet
De fleste af eksemplerne her er lavet med Vyond (animationsfilm) og Articulate Storyline. Men e-læring behøver ikke film — den kan også laves enkelt med tekst og billeder, fx i Articulate Rise, som kurset om menneskerettigheder ovenfor.
Nogle gange skal der bare et flueben
Lad os være ærlige: en stor del af e-læring handler om compliance — GDPR, IT-sikkerhed, hvidvask, antikorruption, arbejdsmiljø, NIS2, ESG. Nogle gange handler det reelt bare om at få et flueben og kunne dokumentere det. Det er helt legitimt.
Men også dér er anbefalingen den samme: lav det så godt, så kort og så målrettet som muligt. Et flueben og en reel forskel udelukker ikke hinanden — men et langt, kedeligt modul, ingen husker, er hverken-eller.
Hvordan laver man e-læring?
Der er mange veje til Rom: man kan konvertere eksisterende PowerPoint-slides, designe fra bunden, eller noget midt imellem. Sådan griber vi det an:
1. Start med målgruppen — ikke med teknikken. Hvem er de? Hvad kan og ved de nu? Hvad skal de kunne bagefter? Det svære — og det vi bruger klart mest tid på — er at finde ud af, hvad de faktisk har brug for at vide. Ikke alt om emnet. Det, der flytter noget.
2. Vælg den rigtige løsning. Svaret er ikke altid e-læring. Nogle gange er en kort video, et online møde eller blended learning (en blanding af metoder) bedre. Vi anbefaler kun e-læring, når det faktisk er det rigtige værktøj.
3. Vælg virkemidler, der passer til målgruppen. Storytelling, dialoger, interaktive opgaver, gamification, scenarier med dilemmaer, afsluttende test. Men her er en advarsel: der findes alt for meget e-læring med elementer, der hæmmer læring — typisk fordi udviklerne ikke ved, hvordan man understøtter motivation. (Der er f.eks. stor forskel på, hvad der virker på begyndere og på eksperter.) Bruger man de forkerte virkemidler, spilder man tid og penge på noget, brugerne mister lysten til at gennemføre.
4. Skriv et storyboard. Et manuskript for indholdet — ofte i Word — før man bygger det i et forfatterværktøj.
Længde er fjenden
Jo længere et forløb er, jo færre gennemfører det, og jo mindre sidder fast. Derfor laver vi ikke lange, lange moduler. Vi er gået fra at bruge tiden på at eksekvere længe til at tænke grundigt — og levere kort. E-læring bliver spild i det øjeblik, det bliver et sted at dumpe alt, nogen ved om et emne. Det ser ud som læring og bliver målt som gennemført, men ændrer ingen adfærd. Det er teater.
Hvilke programmer bruger man?
Der findes et hav af forfatterværktøjer. De to bedste er efter vores mening Articulate Storyline og Articulate Rise — og vi har ikke aktier i nogen af dem. Det er her, man samler tekst, billeder, lyd, video, quizzer og interaktioner. Begge er lette at lære.
Hvad er SCORM?
SCORM er den standard, der pakker e-læringen, så den kan lægges op i et LMS (learning management system) og automatisk registrere, hvem der har gennemført — og hvordan det gik. Det er sådan, dokumentationen bliver til. Er du helt ny på det, kan du starte med SCORM for dummies.
Kort sagt
Læring er ikke informationen — det er sporet, informationen efterlader, når den rent faktisk bliver brugt. E-læring er et godt værktøj til at lave det spor. Men kun, hvis vi er skarpe på, hvad der skal læres, ærlige om, hvornår mediet passer, og disciplinerede nok til at holde det kort.
Vil du videre med e-læring?
Uanset hvor du står, kan vi hjælpe:
- Skal vi lave det for jer? Se hvordan vi udvikler e-læring, eller få et uforpligtende bud.
- Vil du lære at lave det selv? På vores kurser lærer vi dig både værktøjerne — Articulate Storyline og Articulate Rise — og didaktikken bag e-læring, der faktisk virker.
- Vil du bare i gang på egen hånd? Læs om DUDUR-metoden — vores tilgang til at lave e-læring, der ændrer adfærd.
Og har du spørgsmål, så ring endelig — vi tager gerne den korte version i telefonen på 25 94 81 66.