Begreber i DUDUR-metoden

En hurtig introduktion til de idéer, begreber og modeller, der udgør grundlaget for DUDUR-metoden og de artikler, der bygger på den.

Siden fungerer som et opslagssted, hvor du kan få genopfrisket de centrale begreber – fra Vil-gerne-refleksen og de fire friktioner til SAFL-modellen og Safety-II-tænkningen.

Artiklerne i serien kan læses i vilkårlig rækkefølge.

Når du støder på et begreb, kan du hoppe hertil for en kort forklaring – eller tilbage til den artikel, hvor det bliver udfoldet i praksis.

Vil-gerne-refleksen

Mennesker vil det godt. De vil gerne gøre det rigtige – hvis betingelserne er der.
Men de skal kunne se meningen, tør handle, kunne gøre det og opleve, at det er umagen værd.
Når en af de fire mangler, opstår friktion.
(Uddybning: “Vil-gerne-refleksen – hvorfor mennesker faktisk gerne vil det rigtige.”)

De fire friktioner

(Uddybning: “Vil-gerne-refleksen – De fire friktioner.”)

Viden-adfærds-illusionen

(Også kaldet “Hvis-de-bare-vidste-refleksen”)
Troen på, at information → viden → læring → adfærd.
I virkeligheden kan vi godt vide uden at gøre – og gøre uden at vide.
Adfærd skabes ikke af viden, men af mening, kontekst og friktionsfri handling.
(Uddybning: “Adfærdsdesign 1 – Den længste vej til adfærd.”)

Top-down-refleksen

Idéen om, at forandring kan designes oppefra og sive ned gennem organisationen.
Den hænger tæt sammen med Viden-adfærds-illusionen – antagelsen om, at mere kommunikation eller viden automatisk skaber ny adfærd.
I praksis sker forandring nedefra: når vi forstår friktionerne i hverdagen og fjerner dem sammen med dem, der skal handle.
(Uddybning: “Top-down-refleksen.”)

Safety-II og Work-As-Done

Safety-II ser mennesker som en ressource og fokuserer på, hvorfor ting går godt, i stedet for kun at undgå fejl (Safety-I).
Forskellen mellem Work-As-Imagined (hvordan arbejdet beskrives) og Work-As-Done (hvordan det faktisk udføres) er kernen i Safety-II – og grundlaget for aktørskab.
Vi skal designe for virkeligheden, ikke for manualen.
(Uddybning: “Safety-II og Work-As-Done.” / “Aktørskab – Frihed til faglighed.”)

System 1 og System 2

System 1 handler hurtigt, følelsesstyret og intuitivt.
System 2 tænker langsomt og rationelt.
Engagement opstår, når vi først får System 1 med – gennem lethed, mening og relevans – før System 2 får lov at forstå.
(Uddybning: “System 1 og System 2 – Derfor klikker folk næste-næste-næste.”)

DUDUR-metoden
En udviklingsmodel for adfærdsdesign, der starter med handling – ikke læring.

1. Definér adfærden
2. Undersøg friktionerne
3. Design løsningen
4. Udvikl den
5. Rul ud og mål på adfærd
   DUDUR bygger på AFL-princippet:

Adfærd → Friktion → Løsning.

(Uddybning: “DUDUR-modellen”)

AFL- og SAFL-modellen
Et enkelt diagnoseværktøj i tre trin:
Adfærd – hvad skal ske?
Friktion – hvad står i vejen?
Løsning – hvad kan fjerne det?

Bruges både på problemet og på selve løsningen.

Jeg tilføjer ofte et S foran, fordi al adfærd sker i en situation.
SAFL-modellen gør det lettere at finde adfærden, fordi konteksten er med:

Situation → Adfærd → Friktion → Løsning.

(Uddybning: “DUDUR-modellen”)

Motivation som friktionsfelt

Motivation er ikke et tryk, men fravær af meningsfriktion.
Den opstår, når mening, tryghed og mulighed er til stede – og forsvinder, når vi prøver at styre den.
(Uddybning: “Vi har misforstået motivation.”)

Selvbestemmelsesteorien

Mennesker drives af tre psykologiske behov: selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.
Når de bliver mødt, vokser den indre motivation – når de blokeres, falder den.
(Uddybning: Den vigtigste teori om læring)

Flere sammenhænge

Begreberne bruges på kryds og tværs i artiklerne – derfor fungerer denne side som en ordliste, ikke som teori.
Brug den, når du vil genfinde et begreb eller se, hvordan modellerne hænger sammen.

Kunne du lide det, du læste?

Hvis du synes, det her gav mening, vil du sikkert også have lyst til at følge mit næste projekt:
Jeg er i gang med at skrive bind 2 i serien Superlæring? – bogen Fra læringsteater til adfærd.

Den handler om, hvordan vi med DUDUR-metoden kan designe læring og kommunikation, der faktisk ændrer adfærd.
Bogen bygger videre på Læringens DNA – hvor jeg viser, hvordan læring sker i hjernen, og hvordan vi kan fjerne de flaskehalse, der står i vejen for forståelse, engagement og hukommelse.

👉 Vil du have besked, når Fra læringsteater til adfærd udkommer – og følge arbejdet undervejs, kan du skrive dig op her:
Hold mig opdateret

Du kan også læse mere om serien på superlaering.dk