Region Sjælland – E-læring om det danske sundhedsvæsens opbygning

Udfordringen: Mødet med et anderledes sundhedsvæsen
Når udenlandske speciallæger rekrutteres til det danske sundhedsvæsen, møder de ofte udfordringer.
Ikke på grund af deres faglige evner – men fordi det danske sundhedssystem og den danske arbejdskultur er anderledes end i deres hjemlande.
Region Sjælland kontaktede os, fordi de ønskede at gøre det lettere for udenlandske speciallæger at forstå og navigere i det danske sundhedsvæsen.
Udfordringen handlede især om at forklare den danske kultur med dens flade hierarkier, uformelle omgangstone og samarbejdsorienterede tilgang, som mange udenlandske læger ikke var vant til.
Samtidig skulle læringsmaterialet også adressere de mere personlige udfordringer, lægerne og deres familier står med, når de flytter til Danmark.
Løsningen: Klar kommunikation og teknologisk innovation
Vi valgte en løsning, der kombinerede klar kommunikation, personlig ekspertviden og moderne teknologi. Henrik Ancher Sørensen, Stabslæge i Region Sjælland, var en central person i projektet. Gennem et interview forklarede han komplekse emner på en enkel, forståelig og engageret måde.
Da det blev klart, at læringsmaterialet ville fungere bedre, hvis det også blev tilgængeligt på engelsk, stod vi over for et budgetproblem.
Vi løste udfordringen ved hjælp af AI-teknologi fra Elevenlabs, der gjorde det muligt at klone Henriks stemme og generere en naturlig, engelsksproget version af materialet. Det var både omkostningseffektivt og imponerende autentisk.
Resultatet: Et fleksibelt og engagerende læringsmateriale
Resultatet blev et fleksibelt læringsmateriale, der kombinerede realfilm med Henrik Ancher, animationsvideoer fra Vyond og interaktive elementer, der gav brugerne mulighed for selv at udforske sundhedssystemets struktur.
Materialet blev udviklet i Articulate Storyline og leveret både som SCORM- og webpakker, så det nemt kunne integreres i regionens eksisterende læringssystemer.
Vi er stolte af resultatet fordi vi udviklede en løsning, der gør en reel forskel i hverdagen for de deres udenlandske speciallæger der rekrutteres til Region Sjælland.
Se kurset her.