E-læring. Hvad er det?

Her kan du læse hvad e-læring er, og hvordan man udvikle og bruge det. 

Vi mener, at det er nyttigt at kende processen, uanset om du leder efter en leverandør af e-læring der kan lave e-læring for dig, om du leder efter et kursus hvor du kan lære at lave e-læring selv, eller hvis du bare vil blive klogere på e-læring i dit eget tempo (Elearning blog).

Hvad er e-læring?

E-læring er en digital læring der består af tekst, billede, lyd og video. Ofte suppleret med interaktive opgaver og test og som kan bruges via en computer, en tablet eller smartphone.

  • uanset hvor du er
  • når du har tid til det
  • præcis når du har behov for det.

E-læring er især godt, hvis mange mennesker skal uddannes i det samme og er typisk mest relevant, hvis målet er at skabe en grundlæggende forståelse af et emne. Det kunne eksempelvis være onboarding af nye medarbejdere, oplæring i IT-systemer og meget andet.

For virksomheder er fordelene ved e-læring typisk, at uddannelse af medarbejdere er:

  • Billigere (Stærkt reducerede omkostninger på rejser, forplejning, spildte arbejdstimer og ventetid)
  • Mere fleksibelt (Tilgang til læring 24/7, uanset hvor man befinder sig, sprogtilpasning af indhold)
  • Hurtigere (Undgå at medarbejdere spilder tid på at vente på oplæring, certificeringer og rejsetimer)
  • at man kan dokumentere, at man har uddannet sine medarbejdere.

Compliance Elearning

Elearning bliver ofte brugt i forbindelse med løbende compliance til at sikre at medarbejdere løbende bliver uddannet.

Det er især i forbindelse med GDPR, IT sikkerhed, Hvidvaskregler, antikorruption, konkurrenceregler Whistleblowerordning, arbejdsmiljø og sikkerhed og meget andet.

Det bliver ofte også brugt i forbindelse med implementering af nye politiikke som NIS2, og ESG rapportering, men det kan også bruges til meget specifikke emner, om alt fra håndtering af sygefravær til transport af vindmøller.

Arrow

Hvordan laver man e-læring?

Der er mange veje til Rom – man kan konvertere eksisterende PowerPoint slides til e-læring, eller man kan designe det helt fra bunden. Og alt muligt midt imellem.

Det følgende beskriver, hvordan vi selv gør, når vi designer e-læring.

Når vi designer læring, er vores udgangspunkt ikke i først omgang, at vi skal lave e-læring – det vigtigste er indledningsvist at gøre det helt klart, hvilket behov der i sidste ende skal opfyldes. Derfor handler det først skridt typisk om at identificerer målgruppen og finde ud af hvor de skal ’flyttes’ hen;

Hvem er de? Hvad kan de, og hvad ved de nu? Hvad skal de kunne eller vide på sigt? Hvad gør de nu? Og hvad vil vi gerne have dem til at gøre? Hvilke muligheder og begrænsninger har de i forhold til at lære? Og hvordan løser vi bedst opgaven, med de rammer vi har?

Svaret på disse spørgsmål er ikke altid e-læring. Nogle gange er løsningen andre former for digital læring, en kort video eller online møder. Andre gang er der brug for at lave en blended learning løsning, hvor man blander forskellige læringsmetoder, f.eks. supplerer e-læring til almindelig tilstedeværelsesundervisning eller online uddannelse.

Hvis svaret er, at e-læring er en god løsning på opgaven, så er der en række virkemidler man kan vælge imellem:

  • Vil man anvende storytelling eller dialoger til at formidle viden, eller vil man gå mere klassisk til værks med en fortæller?
  • Vil man have interaktive opgaver?
  • Vil man bruge gamification til e-læring og lave scenarier med dilemmaer som brugeren skal tage stilling til?
  • Vil man lave små læringsspil?
  • Ønsker man at have en afsluttende test så man kan dokumentere at brugeren har forstået materialet?
  • Og mange flere…

Det er dog vigtigt, at man kender målgruppen, og hvordan de forskellige virkemidler fungerer på dem - paradoksalt nok er der desværre alt for meget e-læring, der indeholder elementer, der fungerer decideret hæmmende for modtagernes grundlag for at lære. Det skyldes ofte, at udviklerne ikke ved hvordan, man understøtter brugerens motivation for læring.

 

Vidste du f.eks, at der er meget stor forskel på hvilke læringsmetoder, der virker på begyndere og eksperter?

 

Bruger man de forkerte virkemidler, risikerer man, at den e-læring man har brugt tid og ressourcer på bliver kedelig, og at brugerne mister motivationen for at lære.

Derfor arbejder vi målrettet med motivation for læring. Hvordan vi gør det, kan du blandt andet læse om i vores blogartiklen om selvbestemmelsesteorien - den vigtigste teori om læring. (Advarsel: Lang artikel, så hvis du ikke orker at læse 7 sider, er det nok hurtigere at ringe og få den korte version😊)


E-læring storyboard

Når man har styr på målgruppen og de didaktiske virkemidler, skriver man et storyboard, der er en slags manuskript for, hvordan indholdet skal komme til udtryk i praksis, hvilket oftest laves i et program som Word. Når storyboardet er på plads, kan man begynde at udforme det konkrete indhold i et e-læring program, et såkaldt forfatterværktøj.

Line

Hvilke e-læring programmer skal man bruge?

Der findes et hav af programmer til at udvikle e-læring med. De to bedste er Articulate Storyline eller Articulate Rise, hvis du spørger os. (Og vi har ikke aktier i nogen af dem).

Det er i Articulate Storyline eller Articulate Rise man arbejder med at indsætte tekst, billeder, lyd og video, lave interaktive opgaver, quizzer og så videre.

Articulate Storyline eller Articulate Rise er lette at bruge og lette at lære. Articulate Storyline er det bedste og mest anvendte e-læring i program i verden, men Articulate Rise har også en række fordele: Den er særligt god til udvikling af mobil e-læring, og så er Articulate Rise desuden en online e-læring platform, hvor man kan udvikle online sammen med andre.

Når man er færdig med at udvikle sit e-læring kursus, skal man have det ud til den målgruppe, der skal bruge det. Man kan godt nøjes med at lægge sine kurser ud på en webside eller et intranet, men hvis man vil have dokumentation, gemme informationer om hvad brugere har svaret på spørgsmål, og om de faktisk har gennemført de kurser man har lavet, skal man uploade sit indhold til et LMS.

Arrow

LMS er en forkortelse for Learning Management System

Sagt på almindeligt dansk er et LMS et online system, som man bruger til at administrere e-læring med.

Den lidt længere beskrivelse er, at et LMS er et learning management system - en online e-læring platform hvori du kan uploade og administrere dine e-læring kurser, så du kan følge med i, hvordan dine medarbejder anvender den digital læring. Når medarbejderne arbejder med kurserne, gemmer LMS forskellige informationer, f.eks. deres svar på spørgsmål og hvor lang tid de har brugt. Det kaldes tracking, der både gør det muligt at verificere brugeraktivitet, og som har til formål at sikre, at medarbejderne kan genoptage læringen på nøjagtigt samme sted, som de slap.

I LMS har du mulighed for at se rapporter over hvilke medarbejdere der er færdige med e-læring - og sende rykkere til dem, der endnu ikke er færdige med obligatorisk indhold. Her kan du læse mere om at vælge LMS.

Line

Hvad er SCORM?

I et LMS sker tracking af brugernes anvendelse af e-læring ved hjælp af SCORM standarden. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at de e-læring programmer og platforme du anvender, kan gemme som SCORM.

SCORM er en standard, der sikrer, at dit e-læring indhold og Learning Management System (LMS) kan ”tale sammen”. Det betyder blandt andet, at man kan flytte sit indhold over i et andet LMS, hvis man har brug for at skifte leverandør – uden at skulle betale kassen for få det konverteret. Det betyder også at man kan købe  e-læring kurser om eks Office-programmer fra andre leverandører og anvende det på samme e-læring platform (LMS) som ens egne e-læring kurser. Her kan du læse mere om SCORM: SCORM for dummies og travle mennesker.

 

Arrow

Fancy teknik er ikke svaret på alle læringsbehov

Det lyder måske banalt, men det er vigtigt at huske på, at det er rigtige mennesker der skal bruge e-læringen. E-læring og digital læring er smart, og nogle af de nye teknologiske muligheder som Gamification, Mikrolæring, og Mobil e-læring har nogle klare fordele, men det er vigtigt, at man ikke lader sig rive alt for meget med – smart teknik bør aldrig være et mål i sig selv, men et middel til at understøtte den viden vi har om god og motiverende læring. Dine medarbejdere lader sig heller ikke narre – folk bliver hurtigt trætte af din e-læring, hvis du pakker kedeligt indhold ind i en masse smart teknik. De nye muligheder skal bruges med omtanke.

Hvad er Blended Learning

Blended Learning handler om at kombinere forskellige læringsformer – typisk gennem kombinationer af online læring og  ”offline” læring. Nogle ting kan man ikke lære udelukkende ved at sidde alene foran en skærm. Det gælder på en række områder, at man skal have ”kroppen” med – eksempelvis situationer, hvor man skal lære at håndtere social interaktion, eller hvor man skal opøve et bestemt fagligt håndværk, MUS-samtaler, salg og meget andet. Man kan selvfølgelig godt lære meget om disse emner ved at læse og lytte, men typisk skal man øve sig i at anvende det lærte i praksis.

I disse situationer vil vi typisk anbefale en Blended learning løsning, hvor forskellige læringsmetoder spiller sammen.

Line

Hvad er digital læring?

Digital læring betyder læring, der foregår digitalt. Et Skype-møde eller et webinar kan være digital læring. Digital læring er en paraplybetegnelse for al læring, der på en eller anden måde er forbundet til noget digitalt.  

E-læring og Digital læring - matrix

Line

Kursus om elæring

Hvis du er interesseret i at lære mere om elæring så check vores kursusoversigt over elæringskurser ud.

E-læring Blog

Det kan være at du sidder med flere spørgsmål?

I vores e-læring Blog finder du en lang række artikler, om læring, om e-læring værktøjer som Articulate Storyline, og artikler om motivation for læring, især selvbestemmelsesteorien - den vigtigste teori om læring.

 Det kan også være at du leder efter en leverandør til at hjælpe dig med e-læring?

 

Hvis svaret er ja så læs videre….

Arrow

E-læring leverandør med 20 års erfaring

Hos Elearning Specialist laver vi digitale læringsoplevelser til ambitiøse virksomheder. Og vi er en flok dedikerede læringsnørder. Vores arbejde er baseret på den nyeste forskning og viden inden for læring, tilsat vores 20 års erfaring med e-læring og digital læring.

Vi arbejder med virksomheder over hele verden - primært i danmark, men også rundt omkring i europa, USA og har sågar løftet en opgave for EU i Kina.

Vores kunder siger, at vi er gode til at forstå, hvilke virksomheder vi arbejder med og oversætte det til god e-læring – alt sammen til en fornuftig pris.

Her kan du læse mere om hvordan vi arbejder.

 

 

 

Vi kan hjælpe dig i gang med e-læring

Vi har 20 års erfaring med at udvikle e-læring og anden digital læring til vores kunder

Vi tilbyder

Line

 

Men ”Hvor lang tid tager det at udvikle e-læring?”

og

“Hvad koster e-læring?”

Svaret på begge spørgsmål kommer helt og aldeles an på projektet (beklager konsulentsnak, men det gør det).

Lad os vende den om: Hvad koster det at få en ekstern underviser til at træne medarbejderne? Eller afholde interne workshops et par gange om året? Det løber hurtigt op. Og så er det altså smartere at lave en digital læringsoplevelse, som er tilgængelig, når medarbejderen har brug for det – og kan bruges igen og igen, måned efter måned.

At udvikle e-læring er en investering her og nu, men den tjener sig mange gange ind igen over tid. Du kan jo også spørge, hvad det koster jeres virksomhed, at en given medarbejder ikke kan udføre sit arbejde, fordi hun venter på at få den træning eller oplæring, hun har brug for. 

Vi har skrevet om emnet i vores blog hvis du har lyst til at få et mere uddybende svar på spørgsmålene (Hvor lang tid tager det at lave e-læring? og Hvad koster det at udvikle e-læring?), men bundlinjen er at det afhænger af hvad du skal have lavet.

Mit bedste bud er at gribe knoglen og ringe til os, så skal vi give dig et overslag.

 

Arrow

Mit spørgsmål er her ikke?

Oops. Send os en mail, eller giv os et kald, så svarer vi på dit spørgsmål inden for kort tid.