(Opdateret 21/11 2019)
Denne FAQ giver dig en hurtig forklaring på de vigtigste begreber indenfor digital læring og e-learning.
Normalt dækker begrebet digital læring over al anvendelse af IT i læringsøjemed. Hvis målet er at nogen skal lære noget og der inddrages computere til at facilitere læreprocessen, så er det digital læring. Vi taler ikke om at nogen skriver en opgave i et tekstbehandlingsprogram på en computer, men at computeren enten formidler eller faciliterer læreprocessen.
Begrebet digital læring er relativt nyt. Tidligere brugte man ordet e-learning eller e-læring til at beskrive at, at der er tale om læring via computer, lidt på samme måde som e-handel betyder handel via computer. Men dels fordi e-learning har fået en ganske fast betydning, og sikkert også fordi der er så meget dårlig e-learning, så har nogen opfundet begrebet digital læring - måske også for at signalere, at der her er tale om noget helt nyt (uden at det dog nødvendigvis er tilfældet).
E-læring er typisk en multimediepræsentation, der kombinerer tekst, video, lyd og billede. Informationer formidles og brugerne kan efterfølgende arbejde interaktivt med materialet, ofte i form af spørgsmål, småøvelser eller små læringsspil. Ideen er at brugeren kan anvende materialet når de har brug for det og har tid til det. En anden fordel at man kan tage materialet uden at være afhængige af andre, f.eks. en lærer.
Det er typisk virksomheder der anvender e-læring. Indenfor formaliseret læring skoler taler man primært om digital læring selvom der jo er betydelige overlap, er der også forskelle på kulturen og formålet med læring.
Virksomheder der anvender e-læring har typisk et behov for at kunne dokumentere at brugerne har modtaget e-læringen, se svar på eventuelle tests og måske kunne udstede diplomer. Hvis man et sådant dokumentationsbehov, er det relevant at anvende SCORM standarden der gør det let at opsamle data om brugerens interaktioner med materialet i et Learning Management System, forkortes LMS.
På dansk kan vi i øvrigt ikke rigtigt finde ud af, om det hedder e-learning eller e-learning, og om det er med eller uden bindestreg. Tidligere hed e-learning også online læring, fjernundervisning, eller CBT (Computer Based Training), eller WBT (Web Based Training).
E-læring er typisk mest velegnet til homogene målgrupper der skal lære noget grundlæggende.
Bliver målgruppen, eller emnet for smalt bliver det typisk enten for dyrt at udvikle, eller målgrupperne for svære at ramme. Man risikerer at lave noget der er for svært for begyndere og for kedeligt til eksperterne.
E-læring er også godt, hvis der er økonomiske, tidsmæssige eller geografiske udfordringer, der gør, at det ikke lader sig gøre at samle undervisere og kursister på samme tid og sted. Det bliver ofte brugt til obligatorisk undervisning f.eks. inden for arbejdsmiljø og sikkerhed, men kan bruges til mange andre ting, f.eks. til oplæring af nye medarbejdere, også kaldet onboarding, uddannelse i vedligehold af teknisk udstyr, anvendelse af it-systemer som eksempel office pakken og meget andet.
E-læring er især godt hvis man kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål:
En anden fordel ved e-læring er at man kan lære når man har et behov. Så er risikoen også meget mindre for at glemme det man har lært. På engelsk kalder man det Just in time learning.
Normalt afvikles e-læring ved at brugeren klikker på et link i en e-læringsportal, kaldet et Learning Management System (LMS) eller i en mail, hvorefter e-læringsmaterialet åbner i en browser og brugeren kan interagere med det.
Normalt vil LMS gemme informationer om hvordan brugeren interagerer med e-læringsmaterialet. Hvad svarede brugeren på spørgsmål? Hvor lang tid brugte brugeren på indholdet? Har brugeren set alt indholdet? og meget mere. Hvis e-læringsmaterialet indeholder en test vil LMS også gemme om information om hvordan brugeren har klaret sig i testen og ofte give mulighed for at brugeren kan udskrive et diplom.
Kommunikationen mellem LMS og e-læringsindholdet normalt ved hjælp af e-læringsstandarden SCORM.
Inden for SCORM skelner man altså mellem (e-lærings)indholdet, og den platform det distribueres i, LMS. Det kan lyde lidt underligt, men det er der en god grund til.
Nu vi er ved begreberne, så kan e-læring og anden digital læring også afvikles via en tablet eller en smartphone. I sådanne tilfælde kunne nogen finde på at kalde det for mobil læring, og ikke e-læring. Selv ville jeg kalde den slags for e-læring eller digital læring leveret på en mobil. Man kan godt blive lidt forpustet - og træt - af alle de mange buzzwords. Jeg nævner dem for at du som læser ved hvad de betyder, ikke for at begrave dig i modeord. Tidligere var det sådan at de værktøjer man brugte til at udvikle e-læring med, ikke havde særligt god understøttelse af mobiltelefoner. Derfor var det måske også mere vigtigt at være præcis hvis det er tale om e-læring der leveres på en mobiltelefon. I dag er mange af de tekniske problemer ved at levere e-læring på mobiltelefoner forsvundet. Det betyder dog ikke at man ikke skal tage særlige hensyn hvis indhold skal leveres på en mobil. Helt indlysende er skærmstørrelsen meget mindre og det skal man selvfølgelig tage med i sine overvejelser når man designer e-læring.
Hvis man blander forskellige læringsmetoder, digitale såvel som analoge kalder man det blended learning. Det kunne eksempelvis være e-læring kombineret med klasserumsundervisning og webinarer. Blended learning er desværre blevet lidt af en modebetegnelse, og man har indimellem fået det indtryk fra leverandører, at når bare det var blended learning så var alt godt. Det er med læringsmetoder, som det er med værktøj i en værktøjskasse; jo flere forskellige værktøjer man har til sin rådighed, jo større mulighed har man for at sammensætte præcis de værktøjer der giver den bedste løsning. Men det er klart at hvis man bruger en sav til at slå søm i med, og en hammer til at save med, så får man ikke en god løsning. Sådan er det også med læringsmetoder. Blended learning sikrer ikke i sig selv at der tale om god læring, men hvis man sammensætter de forskellige læringsmetoder på en måde så de udnytter de forskellige styrker de hver især har, kan man lave en virkeligt god løsning. Vi vender tilbage til blended learning senere.
Et Learning Management System (LMS) er et system man kan bruge til at administrere kursister og e-learning. I de fleste Learning Management Systemer kan man se rapporter over hvilke brugere der har taget hvilke kurser og hvordan de har klaret sig i de kurser de tager. Man taler om at systemet ”tracker” hvad brugerne gør (dvs. logger deres aktivitet).
I følge det hedengangne e-learning Opslagsværk www.elearningatlas.com fandtes der i 2013 mere end 550 forskellige LMS. Mit bud er at det var for lavt sat. Men om der er 500 eller 1000 er nærmest ligegyldigt, der er alt for mange til at sætte sig ind i dem alle. Der findes store open source LMS, især møntet på formaliseret læring (Canvas LMS, Moodle) og kommercielle Enterprise løsninger som ofte er en del af store HR- eller ERP-systemer (SAP, Successfactors LMS, Cornerstone on Demand mfl.), samt en hel skov af mindre udbydere der tilbyder specialiserede LMS (som eksempelvis vores eget Activate LMS). Nogle understøtter administration af tilstedeværelsesundervisning, andre kan lave personlighedstest og performance målinger og så videre. Nogle systemer kalder sig LMS uden at understøtte SCORM (!). Det er virkeligt en jungle og man skal se sig for.
Nogle af de største løsninger tager 6 måneder at rulle ud i en stor organisation. Typisk leveres LMS som cloudløsninger hvor man betaler man en pris per bruger per måned eller år og måske ikke overraskende fås LMS i mange prisklasser.
Da der er så mange LMS’er, er det svært at komme med en generel beskrivelse der passer på dem alle, men her er et bud på hvad et LMS som minimum skal kunne.
Mange LMS’er i højere grad designet til at sikre at en organisation kan dokumentere kan en bruger modtaget undervisning, end på at give brugeren et godt miljø til at lære i. Derudover er det langt fra al læring der sker i e-læringsmoduler og som kan dokumenteres i et LMS med SCORM. I organisationer findes der ofte også en masse uformel viden og derfor sker meget uformel læring som typisk ikke understøttes særligt godt i klassiske LMS. Som et modtræk til det lidt kedelige image LMS’er har fået, er der poppet en ny type læringsplatform op. Det kaldes en Learning Experience Platform, med det noget poppede forkortelse LXP. Der er nok - også - et element af gammel LMS-vin på nye marketing flasker i LXP, men LXP lover at give brugerne mere personlige og sociale ”læringsoplevelser”. Jeg krydser fingre og håber på det bedste, men forbeholder mig ret til at være skeptisk.
Ja, det kan man godt – det kommer helt an på dine behov. Hvis du har brug for at vide hvem der tager et bestemt e-learning kursus og hvordan de har svaret på spørgsmål, om de har bestået, brugt mere end 10 minutter osv. er der gode chancer for at du har brug for et LMS. Hvis du blot vil formidle noget viden til en række personer, skal du måske overveje om en video eller nogle websider på intranettet ikke giver dig det samme. Det væsentlige er om du vil “tracke”/logge hvordan brugerne klarer sig.
Learning Management Systemer findes i mange forskellige prisklasser og afregningsmodeller. Priserne varierer meget, fra “gratis”/open source til meget dyrt. LMS sælges oftest med en pris pr bruger fra ca. 60 kr./bruger/år til over 300kr/bruger/år ved 500 brugere. (500 brugere anses normalt ikke for at være ret mange brugere).
Prisen afhænger typisk af om man køber mange eller få brugere. LMS sælges ofte i moduler med en grundpris per bruger for basis funktionalitet, hvor man så betaler ekstra hvis man eksempelvis vil have et Social Learning modul med (fora, Wikis osv.), Integration til Active Directory eller SharePoint osv. Prisen afhænger også af om man selv vil hoste det eller om man køber et hosted LMS.
Under alle omstændigheder skal man tænke godt over hvilke behov man har når man vælger. Generelt ser vi at de fleste LMS kan langt mere end de enkelte organisationer har behov for, og at kunder derfor ofte kommer til at betale mere end de behøver.
LCMS står for Learning Content Management System. Et system hvori man kan udvikle (E)lærings indhold (content) via nettet. Articulate Rise er et eksempel på et LCMS. Det er en lidt gammel term der ikke bruges særligt meget lærngere.
Tidligere brugte man CMS som betegnelse for et COURSE Management System. Men nu bruges CMS som betegnelse for et CONTENT Management System (som man typisk bruger til at lave internet/intranet sites med). Nu bruger man betegnelsen Learning Management System (LMS) i stedet for COURSE Management System.
Programmer der kan udvikle e-læring kaldes forfatterværktøjer. De mest anvendte hedder Articulate Storyline, Articulate Rise og Adobe Captivate. Der findes open source værktøjer – det er dog svært at få øje på et godt gratis værktøj. Læs mere om forfatterværktøjer her: Hvilke programmer skal man bruge for at lave e-learning og hvad koster de?
SCORM er en standard der sikrer at dit e-learning indhold og Learning Management System (LMS) kan ”tale sammen”. Det betyder blandt andet at man kan flytte sit indhold over i et andet LMS, hvis man har brug for at skifte leverandør – uden at skulle betale kassen for få det konverteret. Det betyder også at man kan købe standardkurser fra andre leverandører og blande det med egne udviklede e-learning kurser.
SCORM står for Sharable Content Object Ressource Model og er en standard der i sin tid blev udviklet på foranledning af den amerikanske regering.
SCORM kan sammenlignes med et filformat som eksempelvis PDF. Ligesom man kan gemme Word dokumenter og billeder kan man også gemme forskelligt elæringsindhold i SCORM format. I modsætning til en PDF så består SCORM af flere filer der er pakket som en zip fil, og man taler derfor om SCORM-pakker, ikke om SCORM filer. Du kan let undersøge om en zip fil er en SCORM pakke idet at SCORM-pakker skal indeholde en fil der hedder IMSmanifest.xml.
SCORM findes i forskellige versioner: SCORM 1.2 og SCORM 2004. SCORM 2004 findes i 4 forskellige versioner, så man kan tale om at noget er SCORM 2004 3rd edition.
SCORM afløste forgængeren AICC, og den tiltænkte afløser for SCORM hedder xApi. xApi hed oprindeligt TinCan.
Hvis du sidder og bliver helt træt over alle de forkortelser og versioner så kan jeg godt forstå dig.
I praksis er der kun meget lille forskel på de forskellige versioner af SCORM. SCORM-versionerne kan godt drille, men typisk kan man læse sig til hvilke versioner af SCORM ens LMS understøtter. Og ellers må man eksperimentere sig frem ved f.eks. at lave en SCORM-pakke med hver overordnet version, dvs. 1.2 og SCORM 2004 4th. De fleste understøtter 1.2 og mange også 2004. Når man har fundet ud af hvilken version man skal bruge, er det typisk ikke noget der ændrer sig.
Den bedste måde at svare på det spørgsmål på er ved at kigge på hvordan verden så ud før SCORM blev opfundet:
Kort efter at man fandt ud af at bruge computere til alle de ting vi bruger dem til i dag, fandt man ud af også at bruge dem til at levere undervisning til mennesker. Dengang kaldte man det for fjernundervisning eller CBT (Computer Based Training). Mange virksomheder byggede e-læringsportaler, hvor man både kunne udvikle og levere indholdet. Med tiden gik det op for virksomhederne at det havde nogle uheldige konsekvenser:
Den væsentligste var at det typisk var teknisk umuligt at flytte indhold fra e-læringsportal til en anden; hvis din virksomhed havde udviklet en masse godt indhold, kunne du ikke uden videre tage det med dig til en ny platform.
Her er en lille historie der illustrerer problemstillingen. På et tidspunkt blev vi kontaktet af en stor fransk bank. Banken havde været fremme i skoen med at bruge e-læring - før SCORM blev opfundet - og de havde valgt en platform sidst i halvfemserne og herefter udviklet knapt 1000 e-læringsmoduler. Efter mange år nåede de til den konklusion den platform de brugte, ikke længere var tidssvarende. Da de knap 1000 moduler ikke kunne flyttes, betød det at hvis de skiftede platform ville de også miste alt deres indhold. En meget dyr beslutning der faktisk udskød beslutningen med nogle år. Da den endelig besluttede sig for at flytte til en mere tidssvarende platform, brugte vi nogle måneder på at hjælpe dem med at pakke deres indhold ind i SCORM så det kunne flyttes.
Udover at banken ikke kunne flytte deres indhold, viser denne historie også at der let kan opstå en usund leverandørafhængighed. Uden SCORM er situationen den, at hvis en leverandør af e-læringplatform ikke kan, eller ønsker, at ændre deres platform til at tilgodese behov deres kunde måtte få, så har kunden ikke ret meget at skulle have sagt.
En andel fordel med SCORM er at det gør det muligt at vælge værktøj efter de behov man har i forhold til indhold. Har du brug for at kunne optage hvad der sker på din skærm, så kan du vælge et værktøj der er godt til det, og har du brug for at udvikle indhold der mere ligner PowerPoint, så kan du vælge et andet. Du kan altså vælge det bedste værktøj til opgaven. Hvis det kan gemme som SCORM, kan det køre i LMS. Værktøjer der kan gemme som SCORM kalder man for forfatterværktøjer (engelsk authoring tools). Forfatterværktøjer findes både som programmer der installeres på en computer og som online produkter hvor man udvikler via sin browser. Online-produkterne kaldes også indimellem for LCMS, der står for Learning Content Management System.
Der er en del LMS hvori det også er muligt at udvikle indhold, dvs. de består at et LMS og et LCMS. Det kan lyder umiddelbart tiltalende at have det hele samlet i en løsning. Men nu vil jeg afsløre en af branchens beskidte tricks: Der er mange LMS der er SCORM kompatible, dvs. at de kan afvikle SCORM indhold, men hvor indhold udviklet i platformens LCMS, ikke er SCORM kompatibelt, eller ikke umiddelbart kan flyttes til en anden platform. Går man med en sådan løsning, ender man altså med en leverandørafhængighed som SCORM oprindeligt blev udviklet til at undgå.
En sidste fordel jeg vil fremhæve, er at SCORM gør det lettere at købe standardkurser om alt lige fra IT-sikkerhed, brug af office pakken til hvordan man bliver en bedre leder.
Ups, så skriv eller ring til os - så skal vi nok hjælpe dig
Leder du efter hjælp til at få udviklet e-læring, eller vil du gerne have et kursus om e-læring, hvor du lærer selv at lave e-læring - så kan vi også hjælpe dig
Du kan lære mere om at udvikle e-læring i disse artikler:
Hvis du er interesseret i e-læring pædagogik/e-læring didaktik kan du læse disse artikler.