Selvbestemmelsesteorien - Motivation for læring i klasserumsundervisning

I en artikel på Videnskab.dk skriver Louise Klinge om, hvordan selvbestemmelsesteoriens (SDT) tre parametre selvbestemmelse, kompetence og samhørighed påvirker elevers motivation i praksis.

Du finder artiklen ”Tre psykologiske behov er afgørende for skoleelevers trivsel og læring” her:  http://videnskab.dk/kultur-samfund/tre-psykologiske-behov-er-afgorende-skoleelevers-trivsel-og-laering.

Jeg synes, det er noget virkelig god og brugbar forskning, hun har bedrevet. Det understreger selvbestemmelsesteorien styrke, at den kan bruges til at komme med så klare forklaringer på motivation og adfærd blandt elever. Jeg vil anbefale dig at læse hele artiklen. Her følger udvalgte citater og omskrivninger af Louise Klinges artikel.

Hun skriver, at hun ”gennem observationer af undervisning i folkeskolen og interview med fire lærere og 50 elever blandt andet undersøgte, hvad der har betydning for, om relationerne mellem lærer og elever understøtter elevernes trivsel og læring eller det modsatte.”.

Hun fandt, at ”I en uddannelseskontekst har det vist sig, at en understøttelse af elevers tre psykologiske behov (selvbestemmelse, kompetence og samhørighed) blandt andet giver bedre læringsresultater og øger elevers faglige engagement, selvværd og vedholdenhed.”

Louise Klinge beskriver, hvordan forskellen på, hvorledes de enkelte lærere ”imødekom elevernes tre psykologiske behov”, havde stor indflydelse på eleverne. Hun beskriver, at en elev fremstod “både besværlig, urolig og kværulerende og forstyrrede i ét væk i undervisningen hos den ene lærer, der sjældent imødekom hans behov for selvbestemmelse, kompetence og samhørighed. Men der var en verden til forskel, når man trådte ind i klassen, når de havde den anden lærer, som ofte imødekom elevernes tre psykologiske behov. Her oplevede man den samme elev som en både hjælpsom, dygtig og koncentreret elev, som kun bidrog positivt til undervisningen.”

Den lærer, der i høj grad lykkedes med sin undervisning, imødekom elevernes selvbestemmelsesbehov i sin undervisning. Hvis man skal opsummere hvad hun gjorde, så var det at:

  • imødekomme elevernes initiativer, forslag og spørgsmål
  • involvere eleverne og lade dem bidrage til undervisningen
  • lade være med at tale for længe ad gangen
  • lade eleverne hjælpe hinanden
  • sørge for, at eleverne havde det godt sammen

Selvom denne forskning blev udført med studerende i en offentlig skole, er der intet tyder på, at ovenstående ikke også gælder for voksenundervisning. SDT gælder ikke kun for børn.

Louise klinge bemærker også, at SDT ikke er almindeligt kendt inden for offentlig uddannelse i Danmark.  Til det vil jeg tilføje at SDT ikke kendt er kendt inden for uddannelse i almindelighed.

Som sagt kan jeg varmt anbefale, at du læser hele artiklen.

Tomas Lund er ekspert indenfor læring og elæring.

comments powered by Disqus

Har du lyst til at vide mere?

Så læs vores blog hvor du kan blive klogere på læring, e-learning og digital læring.

I bloggen deler vi viden og prøver ikke på at sælge dig noget som helst. Basta!

 

Har du spørgsmål?  

Vi har mere end 20 års erfaring med læring, der gør en forskel, så vi kan helt sikkert også hjælpe dig.

Så kontakt os, og lad os hjælpe dig godt videre.