Selvbestemmelsesteorien. Den vigtigste teori du skal kende om læring

Den vigtigste teori, du har brug for at kende om menneskelig adfærd og læring, er selvbestemmelsesteorien (SDT) af Deci & Ryan. Selvbestemmelsesteorien handler om menneskelig motivation. Hvis du forstår konsekvenserne af SDT, kan du begynde at behandle mennesker på en måde, der øger deres motivation til at præstere og til at lære.

Selvbestemmelsesteorien er et yderst relevant værktøj for alle, der har ansvar for at få det optimale frem i mennesker, uanset om du er leder eller arbejder med at udvikle læring.

Selvbestemmelsesteorien er nyttig, fordi den kan bruges til at forklare, hvorfor individuelle læringsforløb lykkes eller mislykkes, og fordi den giver en hands-on forståelse af, hvordan man støtter menneskers motivation.

Hvorfor fokusere på motivation og ikke på læring?

Motivation er det eneste, der fører til frivillig forsætlig handling. Motivation er raketbrændstof for læring. Hvis du er virkelig motiveret til at lære noget, kan du lære meget vanskelige ting fra selv dårlige materialer, og omvendt; Det kan være umuligt at lære noget som helst fra de bedste materialer i verden, hvis du ikke er motiveret til at gøre det. For at opsummere:

Motivation er nøglen, uden motivation ingen læring.

Dr. BJ Fogg (The Persuasive Tech Lab at Stanford University) har lavet en model, der meget fint illustrerer den måske indlysende sandhed, at hvis man er tilstrækkeligt motiveret kan man udføre selv meget krævende handlinger, og tilsvarende: Jo mindre motiveret man er, jo lettere skal opgaven være før man kan få sig selv til at løfte en finger. Han tilføjer også begrebet "Trigger", som er det element der sætter gang i handlingen. Jeg vil ikke dvæle yderligere ved Fogg's arbejde for nu.

To typer af motivation

Den første ting du skal vide om motivation er, at der er to typer af motivation: Indre (iboende) motivation og ydre motivation.

Indre motivation er betegnelsen for at gøre noget af lyst, fordi det er interessant, sjovt og generelt tilfredsstillende i sig selv. Ydre motivation er, at gøre noget for at opnå et eksternt mål som f.eks. at bestå en eksamen, vinde point, badges eller lignende. Indre/ydre motivation findes på en skala fra fuld selvbestemmelse (indre) til fuld ikke-selvbestemmelse (ydre). Imellem finder man forskellige grader af selvbestemmelse, såsom at gøre noget, du ikke ønsker at gøre, fordi du anerkender betydningen for dig, f.eks. "jeg kan virkelig ikke lide matematik, men jeg kan forstå, at det er vigtigt for mig at lære".

Jeg vil ikke gå i mere detaljer om dette nu, men blot fastslå, at indre motivation er langt mere kraftfuldt end ydre motivation; Jo tættere vi kan komme i retning af indre motivation, jo mere motivation får vi. Du er naturligvis mere motiveret til at gøre ting, du ønsker at gøre - se en film, spille musik, være sammen med venner - end at gøre ting på grund af eksterne årsager, som at studere noget, der ikke interesserer dig, for at bestå en test. En vigtig ting at bemærke er, at ydre motivation, såsom belønninger og straf, ofte har en negativ indvirkning på både præstation og indre motivation. (Det er derfor at en teknik som Gamification faktisk kan have negativ effekt på motivation.)

De tre parametre for motivation

Selvbestemmelsesteorien siger, at der er tre parametre, der har betydning for, hvor motiverede vi mennesker er:  Autonomi (eller selvbestemmelse), Mestring (kompetence) og Mening (eller purpose).

Autonomi

Autonomi beskriver muligheden for at kunne bestemme over sig selv og sine handlinger. Selvbestemmelse betyder ikke uafhængighed af andre, eller at et individ nødvendigvis skal bestemme sig for at gøre noget andet end alle andre, for at opfylde behovet for selvbestemmelse. Det betyder blot, at man skal føle, at det der sker, er i overensstemmelse, med det man vil.

Mestring

Det er motiverende i sig selv at blive god til noget. Det er derfor, at nogle mennesker øver sig i timevis på at mestre at spille guitar, eller på at drible med en bold, bare fordi det er ”sjovt”.

Mening

Mening er oversat fra det bredere ord ”relatedness”. Det beskriver det universelle behov for at interagere med, være forbundet med og opleve omsorg fra og for andre. Nogen kalder det Purpose - også på dansk. I mangel af bedre dansk ord nøjes vi med at kalde det for mening. Andre oversættelser kunne være ’meningsfyldt’ eller samhørighedsfølelse.

Alle tre parametre behøver ikke at være til stede samtidig eller i lige høj grad. F.eks. kan det føles meget motiverende at gå fra dør til dør og samle ind til et formål, man synes er meningsfyldt, også selvom der typisk ikke er den store selvbestemmelse eller kompetence involveret.  På samme måde kan man også opleve, at mennesker, der laver rutinepræget arbejde bliver meget mere motiverede, hvis man giver dem indflydelse på, hvordan de løser opgaven.

Hvis vi kigger på de tre parametre i selvbestemmelsesteorien med evolutionsmæssige briller på, giver det også god mening, da alle tre parametre giver en fordel i forhold til at overleve. Hvis vi lærer at mestre en given teknik, f.eks. at fiske, vil det øge vores overlevelseschance. Så vi er kodet til at lære og mestre nye ting, fordi de øger vores chance for at overleve. Samtidig er vi kodet til at være sociale, at gøre noget for eller med andre. At fungere i en flok er også noget, der øger vores overlevelseschancer. Endelig kan man sige, at det er meget fornuftigt, at vi mister motivationen til at gøre noget, hvis vi får indskrænket vores selvbestemmelse til at mestre færdigheder eller finde mening i det sociale.  Mangel på Autonomi vil på lang sigt gå ud over vores overlevelsesevne. Derfor har vi udviklet os igennem evolution til at opsøge og blive i situationer, hvor der er et passende mix af de tre parametre.

Indenfor psykologien findes et begreb, der på engelsk hedder reactance. Det beskriver den modvilje, man kan opleve, når ens selvbestemmelse trues enten af andre eller af en selv. Det ses f.eks. hos mennesker, hvis man fortæller dem, at de skal stoppe med at ryge, starte med at motionere eller spise sundere. Man kan også opleve reactance som respons på, at ens fortidige ’jeg’, besluttede sig for at ”jeg skal løbe en tur søndag morgen”. Når man så vågner søndag morgen, kan man med sit nutidige jeg føle modvilje imod at skulle noget, man ikke vil på nuværende tidspunkt. Kage nu, motion i morgen.

I bogen ”Dr. Zukaroffs Testamente”(affiliate link) forklarer hjerneforskeren Peter Lund Madsen, at hjernen hele tiden søger at svare på to spørgsmål; hvor er jeg, og hvad skal jeg?

Denne forklaring spiller fint sammen med selvbestemmelsesteoriens tre parametre:

Hvis man lærer færdigheder, øver sig på dem og derigennem mestrer forskellige ting, så har man bedre svar på spørgsmålet ”hvad skal jeg?”.

Hvis en aktivitet er meningsfyldt for et individ, så forudsætter det, at man kan svare på spørgsmålet ”hvor er jeg”, og uden selvbestemmelse har et individ ikke mulighed for at handle på svarene på de to spørgsmål.

Hvordan kan selvbestemmelsesteorien bruges til at skabe god læring?

Når man designer læring, findes der en masse praktiske råd man ofte anvender: "gør e-learning interaktivt", "stil spørgsmål til publikum", "gør det socialt" osv. Nogle gange bliver rådene et mål i sig selv, og så kan man ende med interaktivitet for interaktivitetens skyld, som jeg har beskrevet i artiklen Flick 2 Learn. Hvorfor interaktiv e-learning ikke altid er engagerende e-learning. Jeg synes at selvbestemmelsesteorien kommer med en rigtig god forklaring på hvorfor og hvornår vi kan anvende disse råd, og dermed også hvornår de ikke skal anvendes.

Den danske forsker Louise Klinge har undersøgt hvordan selvbestemmelsesteoriens tre parametre påvirker elevers motivation i praksis i klasserumsundervisning.  En vigtig pointe hun har, er at når en underviser taler for meget, så indskrænker de reelt elevernes autonomi, og derved reducerer eleverne motivation for at lære.

Her følger hendes anbefalinger:

  • imødekom elevernes initiativer, forslag og spørgsmål (Autonomi, Mestring)
  • involver eleverne og lade dem bidrage til undervisningen (Autonomi, Mestring)
  • lad være med at tale for længe ad gangen (Autonomi)
  • lad eleverne hjælpe hinanden (Mening)
  • sørg for, at eleverne havde det godt sammen (Mening)

Selvom denne forskning blev udført med elever i en folkeskole, er der intet tyder på, at ovenstående ikke også gælder for voksenundervisning. Selvbestemmelsesteorien gælder ikke kun for børn.

Du kan læse en mere uddybende gennemgang her.

En anden ting jeg rigtig godt kan lide ved selvbestemmelsesteorien er, at den er lige så anvendelig indenfor offentlig uddannelse som inden for det man kan kalde corporate learning. Alt for ofte er der ikke meget overlap imellem de i teorier om læring, der anvendes i de forskellige domæner. 

Lad os se på hver af parametrene i selvbestemmelsesteorien, og hvilke konsekvenser det har for læring.

Autonomi og læring

Free free, set them free

Uanset om du udvikler klasserumsundervisning, e-learning eller anden digital læring, bør du respektere dine kursisters ønske om have indflydelse på hvordan de lærer, og antage at de faktisk ønsker at lære - hvis ellers det de bliver præsenteret for, er relevant for dem.

Brugernes behov for selvbestemmelse bør balanceres med risikoen for kognitivt ”overload”, ved at give kursisterne flere valg end de kan overskue. Giv dem meningsfulde valg, som de forstår.

Hvis du designer e-learning - faktisk enhver form for digital læring - kan du støtte brugernes behov for selvbestemmelse, ved at give dem mulighed for at starte, stoppe, pause, spole tilbage og hurtigt frem i materialet. Du bør også give dem mulighed for at springe sider og sektioner over, eller hoppe til sektioner, de er særligt interesseret i. For at kursisterne kan føle at de har tilstrækkelig viden til at træffe gode autonome beslutninger, skal de også vide, "hvor de er" i indholdet, og hvor meget der er tilbage. 

Du bør også sørge for, at de forstår, hvad de forventes at skulle lære. Dette har også indvirkning på deres opfattelse af purpose/samhørighed.

Hvis du ikke kan lide ideen om at sætte folk fri, og tror at det er muligt at tvinge folk til at lære, vil jeg foreslå, at du læser min artikel om Tvangsdesign – hvordan man ikke skal designe e-læring. Et flueben i et LMS eller et regneark ikke er en garanti for at nogen har lært noget som helst.

Mestring og læring

Ikke for let, ikke for svært

Mennesker har både et behov for at føle at de er kompetente, men også at de bliver kompetente. Sørg for, at forholdet mellem kursistens evne og opgavens sværhedsgrad er passende. Er opgaven for let vil kursisten kede sig, er den for svær vil kursisten føle sig utilpas. Dette er naturligvis lettere sagt end gjort, men det understreger vigtigheden af at kende din målgruppe og involvere dem i designfasen.

Lad dem finde ud af ting for sig selv

Snarere end at fortælle dem alt, så giv kursisterne mulighed for at finde ud af ting selv. Igen bør dette afbalanceres med risikoen for at indholdet bliver for svært.

Lad brugerne øve sig og give dem feedback

Lad kursisterne øve sig. Giv dem feedback, så de kan se, at de bliver bedre.

Mening og læring

Whats in for me?

Sørg for at kursisterne forstår hvorfor det er vigtigt for dem - eller for andre mennesker - at de lærer det, du vil have dem til at lære. Husk at purpose/mening er meget individuelt. Det er klart det vigtigste. Hvis du fejler med dette, bliver resten meget svært.

Social læring

Få folk til at arbejde sammen med andre mennesker. Bemærk, at for digital læring er det ikke nok bare at stille et diskussionsforum til rådighed. Hvis kursisterne skal bruge det, skal de hjælpes i gang.

Undgå at læringsmaterialet blot formidler fakta, som du forventer at folk skal huske. Brug gerne storytelling. Fortæl f.eks. historier om, hvordan folk er påvirket af det de skal lære. Brug billeder eller video af personer (måske kolleger?)  i dit indhold, og få evt. dem til at forklare det der skal læres.

Din mening?

Det er ikke min hensigt, at ovenstående skal udgøre en endegyldig liste over alle de anbefalinger, som man kan udlede af selvbestemmelsesteorien. Men forhåbentlig har jeg illustreret, hvordan selvbestemmelsesteorien kan bruges som et praktisk redskab, når man designer læring.

Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du har nogen ideer til, hvordan man kan støtte hver af de tre parametre i læringsdesign.

Jeg håber du har nydt at læse dette så meget som jeg har nydt at skrive det.

Hvis du kunne lide dette, vil du måske også synes om disse to artikler:

Tomas Lund er ekspert indenfor læring og elæring.

comments powered by Disqus

Har du lyst til at vide mere?

Så læs vores blog hvor du kan blive klogere på læring, e-learning og digital læring.

I bloggen deler vi viden og prøver ikke på at sælge dig noget som helst. Basta!

 

Har du spørgsmål?  

Vi har mere end 20 års erfaring med læring, der gør en forskel, så vi kan helt sikkert også hjælpe dig.

Kontakt os, og lad os hjælpe dig godt videre.