Jeg har lavet en matrix til at kategorisere forskellige læringsmetoder. Dette har jeg gjort for bedre at kunne tale om karakteristika ved de forskellige kategorier uden at skulle gå alt for meget i detaljer i de enkelte metoder.
Matrixen har to akser. På den ene akse har vi envejskommunikation i den ende og tovejskommunikation i den anden. På den anden akse kan vi se, om kommunikationen foregår samtidigt eller ikke samtidigt.
Jeg har plottet forskellige typer af læringsmetoder ind i de forskellige kategorier, både digitale og analoge. Læringsmetoderne i parentes, beskriver læringsformer, der kræver tilstedeværelse af lærer og elev, afsender og modtager, samtidig. Der er to farver, blå og grøn, hvor de grønne giver modtageren en høj grad af autonomi og de blå en lav grad af autonomi. Det vender jeg tilbage til sidst i denne artikel. For en god ordens skyld vil jeg nævne, at der er ikke tale om en fuldstændig oversigt over alle læringsmetoder.
Jeg kommer i det følgende primært til at beskæftige mig med de digitale metoder. Der er selvfølgelig forskellige styrker og svagheder ved de forskellige former for læring indenfor hver kvadrant, men her vil jeg fokusere på de karakteristika, der er ved hver kvadrant, og hvilke læringsbehov de typisk vil kunne adressere.
Matrixen har i alt fire kvadranter.
- Samtidig envejskommunikation, f.eks. et webinar, et slags digitalt foredrag.
- Ikke-samtidig envejskommunikation. Det er i denne kategori, man finder de fleste typer digital læring som f.eks. e-learning og podcasts.
- Samtidig tovejskommunikation, f.eks. skype møder, evt. med flere end to deltagere. Det kunne være en slags virtuel workshop.
- Ikke-samtidig tovejskommunikation, f.eks. wikis eller online fora, hvor man kan stille spørgsmål og få skriftligt svar.
Den opmærksomme læser vil sikkert bemærke, at jeg har placeret e-mail og SMS i ikke-samtidig envejskommunikation. Man kunne godt argumentere for, at den hører til i ikke-samtidig tovejskommunikation, da man jo naturligvis godt kan have en dialog over e-mail eller SMS. Når jeg placerer den i ikke-samtidig envejskommunikation, er det fordi mail eller SMS i kontekst af digital læring oftest bruges til at informere modtagerne om noget, og sjældent anvendes til dialog.
Hvis man bruger selvbestemmelsesteorien som analysemodel, kan man lave et hierarki over, hvilke læringsformer i matrixen der, teoretisk set, bør være bedst for deltagernes motivation.
- Samtidig tovejskommunikation.
- Ikke-samtidig tovejskommunikation.
- Samtidig envejskommunikation.
- Ikke-samtidig envejskommunikation.
Dette ikke forstås alt for bogstaveligt. Kedelig Samtidig tovejskommunikation vil være mindre motiverende end spændende Ikke-samtidig envejskommunikation. Man vil selvfølgelig også kunne finde eksempler på, at ikke-samtidig envejskommunikation kan være mere motiverende end samtidig tovejskommunikation.
En vigtig pointe med dette er at gøre opmærksom på, at der er nogle problemer i forhold til motivation til e-learning (og anden ikke-samtidig envejskommunikation), og at det er vigtigt, at man er bevidst om det og prøver at kompensere for det, når man designer læring.
Man kan eksempelvis sørge for, at der er en tydelig afsender på det der formidles; det kan være en person på en video eller en avatar. Man kan tiltale modtageren som ”du” og ”dig”, og man kan sørge for at gøre det, jeg kalder at ’facilitere læringen’. At facilitere læring er at ”tage personen i hånden” og sørge for at fortælle dem, hvad man forventer af dem. Det kan være noget så simpelt som at bede dem om at trykke på en næste-knap, når de er klar. Man skal selvfølgelig finde en balance i mellem, på den ene side ikke at tale ned til folk, og på den anden at sikre sig, at de altid ved hvad de skal gøre.
En et andet greb man kan ty til, er at forsøge at involvere deltagerne i materialet - også selvom et e-learning modul jo egentligt ikke kan høre, hvad deltageren siger. Det kan man blandt andet gøre ved at bede deltagerne reflektere over noget information, man giver dem.
Hvis man har mulighed for at lave blendede læringsforløb, kan man med fordel mikse de forskellige læringsformer, da variationen i sig selv kan være med til at gøre et læringsforløb mere spændende.
Autonomi, motivation og expertise reversal effect
Man kan også med fordel arbejde med at give deltagerne stor selvbestemmelse (autonomi) I forhold til, hvordan de kan anvende e-learningen. Det skal gøres med omtanke i forhold til målgruppen, da for meget frihed kan virke overvældende og for lidt frihed demotiverende.
En vigtig ting i den forbindelse er at være opmærksom på det fænomen der hedder ekspertise reversal effect, idet det har afgørende betydning for målgruppens behov for autonomi. Expertise reversal effect betegner det fænomen, at der er forskel på, hvordan en ekspert og en begynder lærer bedst inden for et område. De metoder, der fungerer godt for en begynder (simplificerede forklaringer, enkle grafikker, styret progression igennem stoffet osv.,) fungerer typisk meget dårligt for en ekspert og omvendt. Eksperter vil typisk gerne styre slagets gang selv. De ved godt, hvad de ved og ikke ved, og vil gerne kunne springe rundt i materialet. De vil gerne have billeder med mange detaljer. Case-baseret læring, hvor eksperterne bliver ”kastet ud” i et problem, de skal løse, er typisk også en god ide. Nybegyndere risikerer kognitivt overload, hvis opgaven er for kompleks, hvilket mange cases er.
Så metodevalget bør også tage højde for målgruppens forhåndskendskab til emnet. Især er det er vigtigt at gøre sig klart, at hvis man har en målgruppe der består af både begyndere og eksperter, kan metodevalget potentielt have negativ indflydelse på motivationen hos den ene del af målgruppen. Dette gælder for metoder der ligger i samme kvadrant. F.eks. ligger Podcast og e-bøger i sammen kvadrant, men da det er svært at skimme en podcast, vil en ekspert formentligt fortrække en e-bog, da de her får større autonomi. Bemærk at det selvfølgelig er muligt at lave eks. læringsspil og e-læring med rimeligt høj autonomi, men det er ikke normen.
Har du lyst til at lære mere?
Hvis du er interesseret i at læse mere om hjernen og læring, vil disse artikler sikkert interessere dig.
- Selvbestemmelsesteorien. Den vigtigste teori du skal kende om læring.
- Tvangsdesign – hvordan man ikke skal designe elæring.
- Hvilke læringsmetoder understøtter bedst motivation for læring?
- Din hjerne er IKKE en computer - Predictive Coding
- Flick 2 learn. Hvorfor Interaktiv elearning IKKE altid er spændende e-learning
- Gamification
- Expertise Reversal Effect
Hvis du vil vide mere om digital læring og e-læring, kan du starte med vores Elearning FAQ
.... og leder du efter hjælp til udvikling af e-learning, eller vil du gerne have et kursus om e-learning, hvor du lærer selv at lave e-læring - så giv os et praj.