Hvad er e-learning og digital læring?

Ordet e-learning eller elæring indikerer, at der er tale om læring via computer, og derfor skulle man synes, at det også kunne bruges til alt andet læring, der sker via computer eksempelvis undervisning via skype. Men dels fordi e-learning har fået en ganske fast betydning, og sikkert også fordi der er så meget dårlig e-learning, så har nogen opfundet begrebet digital læring - måske også for at signalere, at der her er tale om noget helt nyt (uden at det dog nødvendigvis er tilfældet).

Normalt dækker begrebet digital læring over al anvendelse af IT i læringsøjemed, herunder e-learning, men nogle regner ikke e-learning som en del af digital læring. 

Når man taler om e-learning, mener man typisk et multimedieprodukt, der kombinerer tekst, lyd og billede. Informationer formidles og brugerne kan efterfølgende arbejde interaktivt med materialet, ofte i form af spørgsmål, småøvelser eller små læringsspil.

E-learning udvikles typisk med et forfatterværktøj, hvilke der findes et væld af. Her er nogle af de pt. mest anvendte forfatterværktøjer: Articulate StoryLine, Adobe Captivate og Articulate Rise. E-learning afvikles typisk i en browser via standarden SCORM, og de fleste gange gennem et Learning Management System (LMS), som er et system, der blandt andet kan holde øje med om brugerne har afsluttet den e-learning, de skal og vise statistik omkring, hvad brugerne har svaret på de enkelte spørgsmål mm.

For at gøre forvirringen total findes der også produkter som eksempelvis danske Go-Learn, der ikke anvender forfatterværktøjer og ikke anvender SCORM, som kalder sig e-learning. Det giver god mening når man chekker deres indhold ud. Det ligner til forveksling e-learning, så det er kun teknikken, der er lidt anderledes. Omvendt findes der såkaldte Massive Open Online Courses (MOOCs), som Coursera og Edx, der ligner Go-Learn i form og indhold, og de kunne ikke drømme om at kalde sig for e-learning. De taler om online learning.

På dansk kan vi ikke rigtigt finde ud af, om det hedder elearning eller e-learning, og om det er med eller uden bindestreg. Tidligere hed e-learning også online læring, fjernundervisning, eller CBT (Computer Based Training), eller WBT (Web Based Training). TBF’erne (Tre-Bogstavs-Forkortelserne) står i kø.

E-learning kan være rigtigt godt. Det er især godt til store homogene målgrupper, der skal lære noget basalt. Det er også godt, hvis der er økonomiske, tidsmæssige eller geografiske udfordringer, der gør, at det ikke lader sig gøre at samle undervisere og kursister på samme tid og sted. Det bliver ofte brugt til obligatorisk træning, det der på e-learning jargon kaldes Mandatory compliance training, eksempelvis inden for arbejdsmiljø og sikkerhed.

At udvikle e-learning er som at lave PowerPoint slides. Let at lave kedeligt, men kræver indsigt og indsats at lave spændende. I forhold til den tekniske side af sagen er det relativt let at lave e-learning, hvis man har de rigtige værktøjer. Der, hvor det bliver udfordrende og tidskrævende, handler det mere om kommunikation og didaktik end om teknik. Man skal gøre sig umage, og have viden om læring, hvis man vil udvikle godt læringsmateriale. Det gælder uanset om det formidles i et klasseværelse eller i form af e-learning. Der er desværre alt for mange der tænker ”hvor svært kan det være?”, ikke har den nødvendige viden, og som ikke bruger den nødvendige tid på at udvikle det. Derfor bliver der lavet enormt meget e-learning af meget lav kvalitet, og så er det næsten bedre at lade være. Nu skal jeg heller ikke gøre det sværere at lave god e-learning, end det er: Man kommer langt med sund fornuft og ved at have knivskarpt fokus på modtagerens oplevelse, frem for afsenders ditto. Et godt tip er at spørge sig selv, om man selv ville bryde sig om at tage den e-learning, man er ved at udvikle.


Noget af den værste slags e-learning, der produceres, er når PowerPoint slides af lav kvalitet - hastigt kastet sammen til at understøtte en præsentation, der skal gives af en person- konverteres til et e-learning modul. Det er meget sjældent, at sådanne præsentationer kan stå alene. Modtageren mangler simpelthen den person, der præsenterer til at uddybe, hvad der vises på skærmen. Nu er det ikke sådan, at det altid er dårligt; ingen regel uden undtagelser. Det er bare sjældent, at det er særligt godt. Man kan sammenligne e-learning med en digital bog, idet begge er asynkron formidling forstået på den måde, at budskabet ikke afsendes på samme tid, som det modtages. En af de største udfordringer ved asynkron formidling er netop, at afsenderen ikke har mulighed for at korrigere eller uddybe budskabet på baggrund af respons fra den, der modtager det. Samtidig har modtageren, den lærende, ikke mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Dette karakteristika ved e-learning gør faktisk, at man skal være endnu skarpere i sin didaktik og kommunikation end ved udvikling af tilstedeværelsesundervisning, hvor underviseren jo netop har mulighed for at komme med supplerende information eller alternative forklaringer.


Der er desværre en del problemer med meget af den e-learning, der bliver udviklet. Den har jeg skrevet om i artiklen: Flick 2 Learn. Hvorfor Interaktiv e-learning IKKE altid er spændende e-learning

Tomas Lund er ekspert indenfor læring og elæring.

comments powered by Disqus

Har du lyst til at vide mere?

Så læs vores blog hvor du kan blive klogere på læring, e-learning og digital læring.

I bloggen deler vi viden og prøver ikke på at sælge dig noget som helst. Basta!

 

Har du spørgsmål?  

Vi har mere end 20 års erfaring med læring, der gør en forskel, så vi kan helt sikkert også hjælpe dig.

Kontakt os, og lad os hjælpe dig godt videre.