Min bog - Indledning og forord

Forord

Jeg har arbejdet på at dygtiggøre mig indenfor læring, kognition og hjernens funktion de sidste 10 år, og især inden for de sidste 8 år har jeg brugt næsten al min tid på emnet. De sidste tre år har jeg skrevet på det du læser nu. Det, som jeg til min familie har omtalt som ”min bog”. Jeg har et ønske om at forandre verden. Der florerer mange fejlagtige opfattelser af hvordan vi, og vores hjerner, oplever verden, træffer beslutninger og lærer. Det har vidtrækkende konsekvenser for hvordan vi behandler hinanden, vores børn, og os selv. Derfor vil jeg gerne have, at så mange som mulig læser hvad jeg skriver.

Det var egentligt min intention at udgive bogen på vores virksomheds blog, men…

Mine korrekturlæsere har opfordret mig til at få bogen udgivet på et forlag, fordi de mener, at den fortjener det. Så jeg er gået i gang med at kontakte forlag. Så må vi se om jeg kan finde et forlag, der mener det samme😊

Da jeg er utålmodig, og stadig gerne vil forandre verden NU, lægger jeg indledningen og første kapitel, knap 21 sider, på bloggen. Det kan sagtens stå alene og gøre dig klogere på dig selv og andre.

Jeg håber, at du synes det er lige så spændende at læse, som jeg synes det var at skrive.

God fornøjelse.

Tomas Pødenphant Lund

 

Indledning

Panik!

Prøv at forestille dig hvad du ville føle hvis du opdagede, at det meste af det du havde lavet i din professionelle karriere, hvilede på forkerte principper. At store dele af dit faglige fundament simpelthen var beviseligt forkert, trods uddannelse, og en stræben efter netop at gøre et godt stykke arbejde.

Det skete for mig i november 2010, og jeg havde på det tidspunkt arbejdet inden for mit felt i 13 år. Som du måske kan forestille dig var det stærkt ubehageligt.

Lad mig lige give dig lidt baggrund.

Jeg startede min karriere med at arbejde på et undervisningsforlag i 7 år, og har arbejdet med udvikling af undervisningsmateriale hele min karriere, i de senere år som selvstændig i egen virksomhed.

På undervisningsforlaget brugte vi meget energi på at holde os fagligt opdateret indenfor læring. Vi læste bøger, tog på konferencer og holdt faglige oplæg for hinanden. Og jeg arbejdede sammen med ildsjæle, redaktører, folkeskolelærere og gymnasielærere med masser af erfaring og masser af uddannelse indenfor læring.  Jeg synes egentligt at vi var var ret gode. Jeg har, siden jeg forlod forlaget, beskæftiget mig med udvikling af uddannelsesmateriale og løbende holdt mig fagligt orienteret.

Det der skete i løbet af sommeren 2010 var, at jeg var begyndt at tvivle på om det undervisningsmateriale jeg var med til at udvikle, egentlig fungerede, altså om det var udformet sådan at modtagerne lærte mest muligt -  og om de principper materialerne hvilede på, egentligt var videnskabeligt underbyggede.

Farlige tanker…

Og så købte jeg en bog der var i en lidt anden boldgade end dem jeg hidtil havde læst.  

Det var blot et par sider i bogen der gjorde udslaget. Og jeg kan stadig huske da jeg læste dem.

Og læste dem igen.

Og tænkte: ”Det kan ikke passe”.

Gik på internettet og begyndte at læse videnskaben bag. Blev bekræftet i at ”Jo det KUNNE godt passe”. Jamen det betyder jo…

Panik!

Jeg vender tilbage til hvilken bog det var, og hvad det præcis var jeg læste om senere. For lige nu vil jeg hellere fokusere på den rejse det startede, og som jeg har været på siden. Og på hvad jeg har på hjerte i forhold til dig, kære læser.

Da jeg havde sundet mig lidt og var kommet mig over det største chok, var jeg opsat på at jeg aldrig ville overraskes på denne måde igen. Aldrig.

Jeg satte mig for at lære så meget om læring som muligt. Jeg begyndte at læse en masse videnskab om hjernen, hukommelsen, om biologi, kognitiv psykologi, motivation og videnskabsteori.

Og jeg var, og er, meget skeptisk når jeg søger information. Hvis en påstand ikke bakkes op af systematiske observationer, og en rimelig forklaring af de underliggende mekanismer, er jeg ikke ret tilbøjelig til at tro på noget som helst - heller ikke på hvad jeg selv tror at jeg ved.

Jeg vil skabe en bro mellem det fysisk observerbare i hjernen, biologien, til menneskelig adfærd.

Jeg erfarede ret hurtigt at det også er nødvendigt at skabe en bro mellem forskellige opfattelser af læring, idet der indimellem er ganske stor forskel på hvordan læring og adfærd bliver forstået af eksempelvis en skolelærer, en kognitiv psykolog og en hjerneforsker.

I løbet af de næste mange sider vil jeg folde ud hvad jeg har lært, men her vil jeg blot nævne nogle highlights

  • Rigtigt mange af de forestillinger vi gør os om læring og hjernen er myter uden videnskabelig bund.
  • Vi mennesker har systematiske fejl i vores opfattelses og beslutningsapparat, kaldet biaser. Man taler også om kognitive biaser, fordi biaser typisk påvirker vores kognition, dvs. vores tænkning. Kognitive biaser gør at vores vurderinger ikke altid er objektive og rationelle, og vi derfor er lette at påvirke.
  • At vi typisk ikke selv er klar over at vi har disse fejl, og at vi i det hele taget ikke kan lide at indrømme, at vi ikke opfører os rationelt.
  • Nogle virksomheder, organisationer og personer arbejder systematisk på at udnytte vores svagheder til deres fordel.

”Jamen skulle det ikke handle om læring?” tænker du måske. Jo det skal det, og det kommer vi til. Om lidt. Men som jeg lærte, så er biaser så gennemgribende i mennesker, at vi bør kende til dem af to grunde:

  • Så vi kan forstå andres biaser. Det vil være en fordel for os hvis vi bedre kan forstå hvordan andre tænker og hvad de bliver påvirket af. Især hvis vi skal kommunikere med dem, eller måske undervise dem.
  • Det er også godt at kende til biaser, for at kunne kende skidt fra kanel inden for den forskning der præsenteres. Rigtigt meget at det der præsenteres som forskning, er ofte påvirket af forfatternes biaser.

Hvis du sidder og tænker at det, jeg siger om kognitive biaser er lidt for fantasifuldt, så læs lige det her:

Vidste du eksempelvis, at flere undersøgelser viser, at dommere der vurderer om fanger skal prøveløslades, bliver mere og mere tilbøjelige til at afvise prøveløsladelse jo længere tid der er gået siden de har spist?[1] Hvis din sag skal vurderes, skal du håbe på at det sker lige efter morgenmaden.

Vidste du, at forsøgspersoner der blev sat til at vurdere om en sky af prikker på en skærm fløj til højre eller venstre, kunne manipuleres til at svare i modsætning til det der faktiske skete? Forsøgspersonerne skulle svare ved at trække i håndtag i højre eller venstre hånd, og når forskerne øgede modstanden i det højre håndtag, var der flere der valgte at sige at prikkerne bevægede sig til venstre, blot fordi det var sværere at svare at de bevægede sig til højre[2]

Noget jeg synes er ganske urovækkende er, at trods det at det er videnskabeligt velkendt at vores kognitive biaser i meget høj grad påvirker både vores oplevelse af verden og de beslutninger vi træffer, undervises der ikke systematisk i det på uddannelser der fører til jobs, hvor en stor del af jobbet er at lave vurderinger. Jeg nævner i flæng dommeruddannelsen, medicinstudiet og læreruddannelsen. Jeg kender faktisk ikke til nogen uddannelser, hvor de studerende informeres om hvordan kognitive biaser påvirker de vurderinger vi laver. (Kender du nogle uddannelser hvor der sker, så vi jeg meget gerne høre om det. Kontakt mig gerne enten via mail, eller via en kommentar herunder.)

Jeg er helt sikker på at dommere, læger og lærere, og alle mulige andre mennesker slet ikke tager let på at træffe beslutninger, og at de prøver på at træffe de mest objektive beslutninger som de overhovedet kan. Men jeg synes det er helt vildt, at de ikke undervises systematisk i væsentlige og kendte fejl i det menneskelige vurderingsapparat.

Nu er det jo ikke sådan at vi er ude af stand til at træffe fornuftige beslutninger, og ikke kan gå imod vores første indskydelse, men det er et faktum at vores beslutningsapparat er systematisk fejlbehæftet, og at det er de færreste der i det hele taget ved at kognitive biaser eksisterer, eller forstår omfanget af dem.  Forskning viser at det bedste værn imod kognitive biaser er at kende til dem, og aktivt prøve at undgå effekten af dem.[3]

Jeg synes at det burde være dette århundredes nye dannelsesprojekt: At vi alle som mennesker bliver bedre rustet til at håndtere vores kognitive biaser, så vi kan træffe bedre beslutninger, og bedre stå imod når andre forsøger at udnytte dem. At vi kan lære at spotte pseudovidenskab og undgå at lade os påvirke af det. At vi får indført systematisk undervisning i hvordan vi, og vores hjerner fungerer. Også fordi der er mange, voksne og børn, der bliver klemt forskellige steder i de systemer, arbejdspladser og skoler, vi mennesker sætter op for hinanden og os selv.

”Hvem skriver du for?”, spørger du måske. Er jeg i målgruppen?

Jeg skriver for min egen skyld, men også fordi jeg føler mig forpligtet til at dele det jeg har lært med mange andre. Jeg skriver til dig der er interesseret i at lære mere om hvorfor vi mennesker opfører os og tænker som vi gør. Jeg skriver om motivation, ”fake news”, følelser, om hjernen og synapser. Jeg skriver om hvordan vi lærer, og om hvordan vi ikke lærer. Hvis du er uddannet inden for læring og undervisning vil der være konklusioner der er selvfølgelige for dig.  (Der må du bære over med mig, for jeg vil gerne have så mange med som muligt). Men jeg skriver også om mange områder der er nye for dig, og måske også ting du er decideret uenig med mig i.  Hvis det sker, så håber jeg at du vil læse hvad jeg skriver med et åbent sind.

Mange kunne få det meget bedre hvis flere vidste lidt mere om hvordan vi faktisk fungerer. Jeg har gjort det til min livsmission at jeg kan bidrage til at det sker, og jeg håber at du har lyst at læse videre, og at du måske bliver en lille smule klogere på dig selv og andre, når du er færdig med at læse.

 

Læs videre i Kapitel 1.

Hvis du vil vide lidt mere om hvad bogen indeholder, kan du læse indholdsfortegnelsen.

 

[1] http://www.pnas.org/content/108/17/6889.full

[2] http://www.ucl.ac.uk/news/news-articles/0217/210217-perception-effort

[3] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3603687/

Tomas Lund er ekspert indenfor læring og elæring.

comments powered by Disqus

Hmmm... Hvad nu?

Vi håber at du har set noget du synes var din tid værd og får lyst til at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig.

Vi har knap 20 års erfaring indenfor læring, der gør en forskel, så vi kan helt sikkert også hjælpe dig.  Giv os et kald på 86 18 48 66 og lad os hjælpe dig godt videre.